Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Det samfund, vi lever i, er i hastig vækst. Arbejdsforhold, teknik, miljø og samværsnormer er under stadig forandring, hvilket medfører, at mennesker i vor tid er udsat for en tilværelse, som er fundamental anderledes end i tidligere århundreder og årtusinder. Tidligere levede mennesker i højere grad på grundlag af deres instinkter og i overensstemmelse med vaner, som var dybt rodfæstet i slægtens historie og derfor gentog sig fra generation til generation. Selvom mennesker på primitive naturstadier var mere sårbare for naturens omskiftelser, var deres livsrytme mere stabil og regelmæssig. Mennesker i det moderne samfund oplever derimod så mange omskiftelser både af rent fysiske forhold som samfærdsel og arbejdsforhold, men også med hensyn til regler og normer, dels de lovbestemte, men i høj grad også de uskrevne love for forholdet mellem mennesker: mellem børn og voksne, unge og gamle, overordnede og underordnene osv. I sin artikel "Unaturlig træthed" i bogen "Reinkarnationsprincippet" beskriver Martinus, hvorledes denne stærkt forcerede livsforvandling er en alvorlig belastning for det moderne menneske og er en medvirkende årsag til, at mange mennesker er "unaturligt trætte". Mennesket i dag er ustandseligt udsat for nye forhold, som de må prøve at tilpasse sig til og nye krav, som de er tvunget til at opfylde. I denne situation er det naturligt, at mennesket prøver at finde nye veje for rent psykisk at kunne overleve. Nogle vælger de "flugtveje", som videnskaben og teknikken i forening frembringer i form af medicinalvarefabrikkernes masseproduktion af piller og sløvende medicin. Andre søger gennem stimulanser som alkohol, hash og narkotika en kortvarig kunstig livsglæde, en rus, som på bedragerisk vis lader dem glide ned i et dybere mørke og større afmægtighed.

Mange søger også åndelige veje for at finde en tilfredsstillende løsning. Da den kirkelige kristendom i stort omfang har mistet sin inspirationskraft, rettes søgelyset naturligt på de forgreninger af østerlandsk mystik, religion og filosofi, som i form af yoga og meditation i disse år breder sig i vestens samfund. Mange forsøger sig med disse metoder og får en midlertidig hjælp i deres daglige tilværelse. For Martinus er det væsentligt at påpege, at meditation i sig selv ikke kan løse menneskers problemer og ikke kan hæve det til et højere udviklingsstadium. I visse tilfælde kan meditationstræning endog gøre situationen værre og føre til nervesammenbrud. I et ugeblad kunne man for nylig læse om en 44 årig dame, som efter mindre end en uges forsøg med meditation fik alvorlige fysiske gener og en depression, som det tog fire år at overvinde. Hun havde en travl hverdag og var under uddannelse. Derfor lod hun sig friste af reklamer for meditation, som lovede større psykisk overskud og større indlæringsevne. Hun fik imidlertid en ubehagelig følelse af, at der udviklede sig luft i hendes blod eller i kroppen, og at denne luft trykkede voldsomt i hovedet, så hun blev mere og mere syg. Hverken meditationslærerne eller de læger, hun opsøgte, kunne hjælpe hende. Hendes egen læge gav hende nerveberoligende medicin, og psykiateren afviste visionerne som fri fantasi og hallucinationer. I stedet for at udvikle ekstra arbejdsevne, som var formålet, resulterede det i dårlige nerver, og hun måtte afbryde sin uddannelse. Eksemplet viser meget tydeligt, at det ikke er uden risiko at dyrke meditation. Martinus skriver herom f.eks. i VI bind af Livets Bog stk. 2000: "I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket i visse tilfælde også lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet "meditation". Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling. Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil gennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og" fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstig nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud hospital og sindssygehus."

Som det forstås af dette citat, medfører meditationstilstanden ikke blot organiske processer i hjerne- og nervesystemet, som i østen kaldes Kundalinikraftens opstigen, men tillige en modtagelighedstilstand for indtrængen eller "nedslag" af højere åndelige energier i hjernen, – og hvad er det egentlig for kræfter? Ja, lad os læse, hvad Martinus fortsætter med at skrive: 2001: "For at få klarhed over denne kunstige vej til kosmisk illumination eller glimt eller en akut forbindelse med de kosmiske kræfter, må vi først og fremmest lære at forstå, hvad disse kræfter repræsenterer. De kosmiske kræfter repræsenterer de allerhøjeste bevidsthedslag, de allerhøjeste tankearter og dermed den allerhøjeste viden i universet. Dette ocean af guddommelig viden udgør i virkeligheden det, der i Bibelen har fået udtrykket "Den hellige Ånd". Det er det ocean af materie, der vibrerer i en særlig bølgelængde og kan opfattes af en hjerne, der kan blive indstillet på denne bølgelængde. Da dette ocean er tilværelsens allerhøjeste bevidsthedslag og rummer al eksisterende viden, er det således i virkeligheden det samme som "Guds bevidsthed". Permanent og på normal måde at opleve dette ocean af viden er det samme som at få "kosmisk bevidsthed" og dermed blive "ét med Gud". Det er dette bevidsthedslags naturlige nedslag i et væsens bevidsthed og den heraf affødte permanente kosmiske oplevelsesevne og kosmiske bevidsthed, der udgør den store organiske indvielse, vi i Livets Bog kender under begrebet "Den store Fødsel"."

Når mennesker føler sig tiltrukket af meditation, er det ofte fordi de mener, at det vil fremme deres udvikling. Kunstig træning på dette område kan imidlertid føre til mental katastrofe, hvad det anførte eksempel fuldtud bevidner, så der snarere bliver tale om en omvej end en genvej til højere udvikling. Lad os derfor til slut se, hvad Martinus anser for de drivende kræfter i menneskets udvikling, og hvad man selv kan gøre for at fremme denne udvikling. Det drejer sig om et svar, Martinus gav i 1933 på spørgsmålet om den fuldkomne tolerance: "At elske sin næste beror ikke på viljen alene, men er ligesom f.eks. musikbegavelse baseret på et medfødt talent. Et medfødt talent er igen et resultat af en evt gennem flere liv permanent forudgående træning eller opøvelse. Denne opøvelse resulterer sluttelig i talentets kulmination, og individet fremtræder da som et geni i det pågældende felt. Med hensyn til opøvelsen af den moralske genialitet eller den fuldkomne evne til at elske sin næste sker denne for en stor del automatisk gennem oplevelse af lidelser og er således for denne del udenfor viljens kontrol. Men jeg skal her nævne nogle få af de vigtigste momenter ved den side af opøvelsen af nævnte evne, der er viljen underkastet, og hvormed individet bevidst kan arbejde med sin egen vækst hen imod en sand eller fuldkommen manifestation af kærlighed.