Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1979/15 side 180
VIGTIG MEDDELELSE!
På grund af enkelte aktuelle hændelser understreges det hermed, at Martinus litteratur, hans bøger og artikler såvel som hans symboler, er beskyttet ved i copyright, og de kan således ikke gøres til genstand for mangfoldiggørelse ved reproduktion eller fotokopiering, ligesom båndoptagelser af hans taler og foredrag ikke må kopieres. Martinus Institut har ligeledes copyright på alle artikler i bladet KOSMOS.
Såfremt man ønsker at gengive dele af Martinus litteratur eller hans symboler, kan det kun ske efter skriftlig tilladelse fra Martinus Institut.
Instituttet er oprettet med det hovedformål at forvalte Martinus litteratur og sørge for dennes udbredelse i verden ved trykning, udgivelse og oversættelse til andre sprog. Med dette formål er det klart, at Instituttet ser med glæde på alle aktiviteter, der medfører denne udbredelse, såsom studiegrupper, foredrag, og artikler, bøger m. v., der er baseret på Martinus kosmologi, men ophavsretten (copyright) til den originale tekst og symbolerne må Instituttet stadig besidde, fordi dets økonomi og hele situation er afhængig af, at denne ret bevares, idet Martinus Institut ikke kan sætte sig udenfor det almindelige økonomiske system, der hersker i verden idag.
Vi håber, at alle sagens venner, der på mange måder har støttet dens vækst, vil forstå denne nødvendighed og være med til at værne om Instituttet og dets formål.