Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1979/12 side 144
Nyt fra Instituttet
 
Som nævnt i KOSMOS nr. 11/1979 ville det være interessant og nyttigt for mange, om flere studerende af Martinus kosmologi ville forsøge at viderebringe deres viden herom i skriftlig form, og det er for at stimulere denne tanke at der her stilles tre opgaver, hvoraf den første var trykt i forrige nummer af kosmos. Besvarelserne bør ikke overskride fem maskinskrevne A 4 ark med halvanden linies afstand og skal helst indsendes inden seks uger fra modtagelsen af bladet.
Instituttet forbeholder sig ret til at offentliggøre opgaveløsningerne, såfremt indsenderen ikke frabeder sig det ved indsendelsen.
 
Opgave nr. 2 lyder:
Reinkarnation
Forsøg at give en koncis definition af begrebet reinkarnation og nogle vægtige argumenter for reinkarnation og levende væseners evige eksistens.