Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forsidebilledet: Storbyens træer visner i utide. Situation fra Godthåbsvej i København.
 

Den moderne tekniske og kemiske udvikling er ikke uden omkostninger. Den skaber store skader i miljøet, men der er en voksende forståelse for, at man ikke uhæmmet kan anvende kemiske midler i naturen, såsom giftsprøjtninger i landbruget, vejsalt på gaderne eller lade fabriksskorstene udspy røg, hvis partikler indeholder metaller og kemikalier, der virker nedbrydende – ikke alene på de omkringboende mennesker, men også på dyr og planter. Selvfølgelig vil mennesket ikke få så stor indflydelse og magt, at det helt kan ødelægge de store have eller de umådelige landstrækninger udenfor civilisationen. Men i alle storbyer ser man f.eks., at træer, buske og planter lider under udstødningsgassen fra bilerne og det vejsalt, der anvendes mod sne og isdannelser i gaderne, samtidig med at de får utilstrækkelig vandtilførsel på grund af vejbelægningen. Mange træer må fældes, og de nye træer, der plantes vil hurtigt få den samme skæbne, hvis ikke politikere og myndigheder vedtager bestemmelser, som bevirker en nedtrapning af forureningen. Og dette forudsætter igen en generel forståelse i befolkningen for miljøproblemerne.

Ligesom fremvæksten af frugter har sit sure stadium, vil et hvilket som helst kredsløb have sit "sure" eller "mørke" stadium, og den tekniske udvikling har i sit kredsløb ikke passeret eller overvundet sit "sure" og ubehagelige stadium. Til trods for sine mange goder og fuldstændige uundværlighed i forbindelse med menneskets fremskridt, kræver teknik og kemi sine store ofre, ikke mindst blandt de mennesker, der er involveret i selve produktionsprocesserne, og for at denne udviklings kredsløb skal ende harmonisk, må detaljerne, de enkelte fabrikationsprocessers kredsløb, planlægges sådan, at de ligeledes bliver harmoniske. Det vil sige, at fabrikkerne ikke fremtidigt skal kunne lade sine affaldsprodukter, som røg, skarn og spildevand, blive en gene for omgivelserne, men at affaldet må bearbejdes i fabrikken i efterfølgende processer, således at det kan glide naturligt over i nye kredsløb, og sådan at det samlede fabrikationskredsløb bliver til glæde og velsignelse for levende væsener og til gene for ingen, nøjagtigt som naturens egne processer er det.

I naturens kredsløb er der – dér hvor det jordiske menneske ikke griber ind – en hårfin balance og harmoni. Og efterhånden som mennesket udvikles og gennem bl.a. kosmologien og egne erfaringer lærer at indse, at alt er udtryk for liv, som man må beskytte, vil det tilstræbe at bringe sine egne skabelsesprocesser i fuld harmoni med naturens livsprocesser. I fremtiden vil den tekniske udvikling således have passeret sit nuværende "sure" stadium, hvor misbruget og ødelæggelserne stadig i stor udstrækning følger i dens spor, og ligesom de færdige frugter nå frem til sit "modne" og "søde" stadium, hvor den udelukkende skaber velvære og harmoni for alle klodens levende væsener.