Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den biologiske videnskab er vidt fremskreden men desværre kun på et materialistisk grundlag. Den ser kun tingene fra formsiden og interesserer sig ikke for det åndelige indhold, som dog ellers er det primære. Ved kun at se tingene udefra kommer man til mange forkerte slutninger. Biologien ville komme langt videre, hvis man også beskæftigede sig med Martinus kosmiske analyser.

De videnskabelige teorier om livets opståen er i sig selv temmelig naive. Man mener, at der f.eks. kan være tale om, at lynet har slået ned i nogle kemikalier, hvorved organisk liv skulle være muliggjort. Studerende af kosmologien ved jo, at liv altid har eksisteret, fordi det er en manifestation af den evige Guddom. Kemikalierne og lynet er jo også en form for livsytringer, så livets opståen kan ikke placeres her.

Når de mineralske stoffer optræder som den såkaldte livløse natur, skyldes det som bekendt gennem Martinus analyser, at deres bevidsthed befinder sig i salighedsriget. Men skabelse på det fysiske plan forekommer jo alligevel som automatfunktion. Tænk f.eks. på snefnuggene, der alle er sekskantede, forskellige og i de skønneste former. Bevægelserne i atomernes indre er jo også i højeste grad livsytringer. I denne forbindelse bør der mindes om, at professor Niels Bohr i en artikel i "Naturens Verden" talte om individualitet hos atomerne.

Mange mennesker har svært ved at forstå livet i mikrokosmos og det forkerte i ligbrænding. Det er jo også helt nye oplysninger, som Martinus er ene om. Imidlertid vil dybere tænkende mennesker hurtigt erkende rigtigheden heri, eftersom hele universet er opbygget som liv indeni liv, og det gælder naturligvis også mikrokosmos. Vi har et stort ansvar for det liv, der rører sig i vore fysiske legemer, og det har jo også stor skæbnemæssig betydning. Når man tænker på næstekærlighed, må man ikke glemme mikrokosmos.
 

Biologerne foretager mange eksperimenter. Man har f.eks. forsøgt at få liv til at "opstå" i organiske molekyler i en passende næringsvædske. Det er endnu ikke lykkedes, men sker det, vil man triumfere over at have skabt liv. Studerende af Martinus analyser vil sige, at der ingenlunde er skabt liv men kun inkarnations-muligheder. Man har også eksperimenteret med at få kødklumper til at leve og vokse i en næringsvædske. Dette er lykkedes i høj grad og beviser kun, at Martinus har ret i, at de enkelte celler er selvstændige levende væsener.

At også organer som nyrer, lunger, hjerte m.fl. er selvstændige levende væsener ved vi fra Martinus. Rigtigheden heri understreges også af de transplantationer af organer, som lægevidenskaben er i gang med. Undertiden lykkes operationerne, og ved andre lejligheder kan organet ikke forliges med det nye legeme og afstødes. Det har bl.a. noget at gøre med, at det, der skal forenes, har forskellig egenvibration, så det ikke passer sammen.

Eksperimenter med arvelighed spiller en stor rolle indenfor biologien. Man har efterhånden fundet frem til kromosomer og gener, som menes at være bærere af arvemassen, Her viser kosmologien imidlertid tydeligt, at man kun kan arve det rent legemlige. At børn og forældre ved mange lejligheder har et åndeligt fællesskab skyldes ikke arv men er forårsaget af en speciel tiltrækning ved inkarnationen.

De biologiske forskere har en tro på, at det skal blive muligt at skabe en slags supermennesker ved at indbygge gener fra geniale mennesker i det ubefrugtede æg. Ved at have mange af disse gener på lager skulle man kunne sikre fødslen af en række geniale mennesker, der alle er ens og vil kunne blive til stor gavn for samfundet. Dette princip, som foreløbig kun er lykkedes hos lavere dyr, kaldes kloning. Her mangler biologerne imidlertid igen viden om den åndelige side af de levende væsener. Hvad nytter det at have et superlegeme parat, hvis det er en primitiv sjæl, der inkarnerer og udnytter legemet forkert? Dette har man jo ingen somhelst indflydelse på.

I forbindelse med arvelighed har man det ejendommelige begreb, der kaldes mutation og forklares som spring i arveanlæggene. Kemiske og radioaktive påvirkninger kan resultere i ændrede arveanlæg af såvel god som dårlig natur. På den måde kan man skabe nye kornsorter og frugter. Hvad der er den okkulte forklaring herpå er foreløbig en gåde for studerende af kosmologien, da Martinus ikke har beskæftiget sig hermed. Måske kan det tænkes, at der ved mutationer sker inkarnation af nye mikroindivider i generne, så de opfører sig på en ny måde.

Noget af det, som biologerne og psykiaterne har haft sværest ved at finde ud af, er årsagen til homoseksualitet. Man troede oprindelig, at der var tale om en sygdom og mente, at homofile mennesker havde en forkert hormon-produktion. Dette er man dog nu gået bort fra, men der søges stadig efter en ydre årsag. Det er jo den sædvanlige materialistiske fremgangsmåde, hvor man glemmer at tage psyken med i betragtning. Menneskets psyke er nemlig det primære, mens det legemlige er noget rent sekundært.

I sine geniale analyser af polprincippet – som Martinus også er ene om – har han jo forlængst forklaret, hvorfor en del mennesker i forbindelse med polforvandlingen får en homofil periode. Dette har intet med det rent fysisk legemlige at gøre men er noget specielt psykisk. Hvis blot biologer og læger ville studere kosmologien, kunne mange unødvendige problemer løses hurtigt og smertefrit til gavn for de mennesker, som lider under den hidtidige manglende forståelse.

Det lysner dog med erkendelsen visse steder. Man er bl.a. begyndt at tale om de psyko-somatiske sygdomme, og det viser, at man erkender, at forhold i psyken kan give sig legemlige udslag. Mange sygdomme som f.eks. mavesår og måske kræft har deres udspring i en uharmonisk psyke. Her spiller forkert tænkning en meget stor rolle. Tanker kan være ligefrem giftige, hvis de er hadefulde eller overdrevent pessimistiske. Tankerne magnetiserer blodet, og det er meget vigtigt, at det gøres på en sundhedsbefordrende måde.
 

Befrugtning er et spændende emne, som de kosmiske analyser også har givet forklaring på. I denne forbindelse er det dog interessant at gøre opmærksom på biologernes eksperimenter med befrugtninger uden medvirken af en far. Det har foreløbig kunnet lade sig gøre i det lavere dyrerige, hvorved der bliver tale om en slags jomfrufødsel. Hvis man stikker i et frøæg med en nål med blod på, fremkommer der haletudser, som om der var sket en normal befrugtning.
 

Der er naturligvis mange områder, hvor biologien arbejder i blinde, fordi den mangler åndsvidenskabelig indsigt. Man dissekerer f.eks. afdøde geniale menneskers hjerner i den tro, at begavelsen sidder i hjernen. Her kan kosmologien dog fortælle, at hjernen er en slags transformatorstation, som er et forbindelsesled mellem det fysiske legeme og de åndelige legemer. Også den såkaldte frie abort, som i realiteten er fosterdrab, viser biologiens uhyggelige materialistiske stade. Hvis man kendte reinkarnationen, ville man ikke hindre gamle sjæle i at få nyt fysisk liv, heller ikke, selv om undersøgelser af fostervandet viser, at der bliver tale om et åndssvagt væsen. Man ville da forstå, at alle former for liv skal have mulighed for fortsat udvikling.

Engang må det komme så vidt, at de biologiske forskere også møder kosmologien. Det vil bevirke en revolution i forskning og sygdomsbekæmpelse, når Martinus kosmiske analyser kommer til at spille den rolle indenfor videnskaben, som de fortjener. Så må det være forbi med kun at veje og måle. Man vil opdage, at det virkelige menneske er af åndelig natur, og at det er en illusion, man møder, når man kun interesserer sig for tingenes ydre side.