Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1936/12 side 192
Jeg vil gerne hermed, som Afslutning paa Bladets Aargang 1936, bringe alle mine forstaaende Læsere, alle Venner af mit Arbejde, min hjerteligste Tak for Samarbejdet i det forløbne Aar.
Ligesom ved de tidligere Aarganges Afslutning føler jeg ogsaa denne Gang stærk Tilskyndelse til at udtrykke, at den Kærlighed, Trofasthed og Velvillie, jeg og mine Medarbejdere fra saa mange Sider har mødt, har været overordentlig velgørende og inspirerende, har været den uimodstaaelige Medvind, der har gjort det muligt at overvinde de, ikke altid lette, Vanskeligheder, som kan vise sig i et Arbejde som dette, hvor det gælder intet mindre end, overfor en indgaaende Krigsmorals Renæssance, overfor en Verden i Kapløb om Skabelsen af de bedste og mest ødelæggende Mordvaaben, overfor en Menneskehed, hvis Mentalitet i stor Udstrækning endnu er en Skyggernes Verden, ja, i mange Tilfælde ligefrem er en Repræsentation af Dage i »Helvede«, at bane Vej for Verdensgenløsningens stor Solside, sprede Uvidenhedens mørke Taager, saa Livets varmende og lægende Lys kan komme til at skinne ind i de forpinte Sjæles mørke Labyrinter.
Hver venlig Tanke, der er sendt mig, hver venlig Haandsrækning, der er givet mig, hver venlig Omtale, mit Arbejde er blevet til Del, har saaledes været et Plus, været en Støtte, været et Medarbejderskab i Skabelsen af en varig Fred paa Jorden.
I fuld Tillid til, at dette Medarbejderskab i det nye Aar, maa fortsætte og udvide sig til nye Hjærter, nye Sjæle, nye Trofaste, sender jeg hermed alle nær og fjern min kærligste Jule- og Nytaarshilsen.