Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forsidebilledet:

En kristen "frihedskæmper" og deltager i Mellemøsten krigen, med et billede af Jesus påmalet sit geværskæfte. Dette foto demonstrerer med stor tydelighed den blandingsbevidsthed, mennesker har idag. Selvom Jesus anerkendes som verdensgenløser og "fredsfyrste", hvis evangelium skulle bringe "fred på jorden og i mennesker velbehag", fører enkeltpersoner såvel som staterne indbyrdes krige. Billedet af fredsfyrsten Jesus symboliserer teorien og idealet, men geværet praksis. Og det måtte nødvendigvis også være sådan, at det jordiske menneske ikke kunne gå direkte fra en krigsmoral til en fredsmoral, fra hævnen og hadet til en human indstilling, og vi må nu gennemleve en tid, en dommedagsperiode, hvor krigsbevidstheden tager overhånd, inden vi gennem trængslerne ændres fra at være det myrdende og lemlæstende menneske til at blive "mennesket i Guds Billede".

Martinus skriver bl.a. i "Mellem to Verdensepoker" herom: "De kristne stater, hvis enkelte individer var "døbte i faderens og sønnens og den hellige ånds navn" og derfor skulle være repræsentanter for ham, der sagde til sin dicipel: "Stik dit sværd i balgen, thi alle de, som gribe til sværd, skulle omkomme ved sværd", – ".. dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, så vend ham også den anden til", – ligesom han formanede Peter til at tilgive: "ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange", – blev de mest geniale udøvere af modsætningen til dette verdensgenløserens sindelag.... og senere: "Så længe samfundene består af væsener, der er "angribere" og "forsvarere", eller væsener, der endnu hovedsageligt kun besidder "krigens" psyke, eksisterer krigen på en eller anden måde, mand og mand imellem såvel som imellem staterne indbyrdes. Så længe der er krig, vil der være brug for væsener, der kan skabe fred, mildne eller forsone parternes sindelag og være til trøst og vejledning for den på sine gerninger faldne eller slagne part. Hvis ikke et samfund i sig har en institution baseret på sådanne upartiske, fredselskende væsener, gennem hvilken dets psykiske liv kan stabiliseres, vil det være at ligne ved et individ, der selv befinder sig i en psykisk forvirring. Er det ikke netop en sådan psykisk forvirring, der præger alle de kristne stater i verden? De er blevet de største erobrere og undertrykkere af andre folk. De er blevet de mest geniale befordrere af det dræbende princip. De er de største fremstillere og forbrugere af mordvåben, lige fra den ganske almindelige dolk til den mest rafinerede og altudslettende atombombe foruden de bakteriologiske og kemiske krigsvåben, der endog menes at overtrumfe atombomben i drabs- eller udslettelseskapacitet. Samtidig med dette vældige opbud af krigerisk eller dræbende kunnen opretholder og autoriserer de en gejstlig myndighed, en stab af uddannede præster, der fra tusinder af prædikestole forkynder kristendommens kærneprincipper eller næstekærligheden i form af de førnævnte Jesu advarsler med hensyn til sværdets brug og påbud med hensyn til tilgivelse af sine fjender. Igennem den samme gejstlige myndighed eller institution giver de nævnte kristne stater ethvert barn, der fødes indenfor deres område, adgang til en højtidelig indlemmelse i de kristne verdenssamfund i form af den autoriserede dåb og konfirmation.

... Den gejstlige myndighed har da heller ikke kunnet forhindre, at den i børnene igennem dåb, konfirmation og undervisning indpodede kristendom af staten i nogen grad saboteredes i form af den lovbefalede "værnepligt". Når en dreng er så voksen, at han kan betjene et mordvåben, påtvinges han pligt til som soldat at lade sig uddanne og dygtiggøre i særlige metoder til at myrde og ødelægge sin næste og dennes ejendom. Vi bliver således her vidne til, at de såkaldte "kristne stater" endnu langt fra er blevet "kristne" for så vidt som "kristendom" er praktiseringen af Kristi væremåde."