Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1979/3 side 33
Gunner Frederiksen
Martinus og den fysiske videnskab
 
Selv om Martinus kosmiske analyser udviser en særdeles klar logik, vil mange mennesker, som studerer dem, gerne have en eller anden form for bekræftelse på de tanker, han fremsætter. Det kan være gennem hans egen erfaringsverden eller gennem videnskaben. Et sådant ønske er ganske naturligt, idet mange mennesker er vokset ud over troens domæne, hvilket medfører, at de ikke længere er i stand til bare at tro på tanker, ideer og påstande, fordi de evt. er fremsat af en stor personlighed. Deres trosevne er aftaget i takt med intelligensens udvikling, og det er jo en ganske naturlig og selvfølgelig udvikling, som netop i vor tid finder sted i et forceret tempo inden for de fremskredne kulturlande.
Så længe vi er henvist til at hente vore erfaringer gennem vort fysiske sansesæt, vil der nødvendigvis være en milevid afstand mellem videnskabens resultater og vor egen erfaringsverden på den ene side og de kosmiske analyser på den anden. Alligevel er det ganske interessant, at man den ene gang efter den anden kan gøre iagttagelser eller få erfaringer, som enten direkte bekræfter kosmologien eller peger i retning af større eller mindre detaljer inden for analyserne. Et enkelt eksempel herpå skal kort omtales:
Nogle læsere af DEN IDEELLE FØDE har sikkert ligesom undertegnede fundet en klar uoverensstemmelse mellem Martinus tanker om, hvilken føde, der passer bedst for det moderne menneske og de resultater den fysiske ernæringsvidenskab er kommet frem til. Martinus skriver således i Den ideelle føde: "den ideelle føde for det nuværende jordiske kulturmenneske er absolut ikke animalske fødemidler, men vil være at finde blandt de vegetariske" (s. 78). Dette synspunkt kommer Martinus frem til gennem analysering af love og principper, som gælder for det levende væsens udvikling, hvor nogle åndelige årsagsfaktorer og etiske principper spiller en central rolle.
Den fysiske ernæringsvidenskab er imidlertid ikke helt enig med Martinus i dette synspunkt. Man nævner således, at der er eksempler på, at vegetarer bliver syge af mangel på B12-vitaminet – et vitamin, som man normalt får tilført fra kød, mælk, mælkeprodukter og æg. Ernæringsfysiologer fremhæver kraftigt, at samme vitamin er særdeles vigtigt for den menneskelige sundhed, idet det er nødvendigt for dannelse af nukleinsyre, som er det kemiske byggemateriale for vore gener, ligesom det er nødvendigt for at nervevævet kan fungere normalt.
Det er klart, at disse eksakte forskningsresultater ikke kan afvises, blot fordi de ikke er i overensstemmelse med Martinus kosmiske analyser. De fleste vegetarer får da også deres B12- vitaminbehov dækket gennem sådanne animalske produkter som mælk, ost og æg, som ikke er betinget af en direkte drabsproces. Og samtidig afventer man, om ikke nye forskningsresultater, som passer bedre til de kosmiske analyser, skulle dukke op på den videnskabelige himmel. – Og der er virkelig også noget, der tyder på, at dette er ved at finde sted. Der er således fremkommet videnskabelige opdagelser, som peger i retning af, at organismen på en særdeles snedig måde kan tilpasse sig den rene vegetariske levevis.
I en artikel i SUNDHEDSBLADET nr. 6 1978 ved navn: "B12-VITAMINET OG VEGETARER" af Dr. B. K. Armstrong, gør forfatteren rede for denne opdagelse. Til forskel fra mange tidligere undersøgelser har man her undersøgt gamle vegetarer dvs mennesker, som har været vegetarer i 50 år eller mere. Det viste sig, at "de hverken har haft brug for tilskud af Bl2-vitamin eller har frembudt symptomer på mangel på dette vitamin". Hans forklaring er spændende: "B12-vitaminet dannes af bakterier i tyktarmen. Derfra kan det imidlertid ikke optages i organismen, idet optagelse finder sted fra tyndtarmen, og da tyktarmen som bekendt er en fortsættelse af tyndtarmen og fører direkte ud i endetarmen, skulle dette vigtige vitamin altså gå ud af organismen uden at blive optaget". Når de undersøgte ældre vegetarer alligevel ikke viste mangel på B12, mener Dr. B. K. Armstrong, at det "er sandsynligt, at en del B12-vitaminer fra tyktarmen vender tilbage til tyndtarmens udmunding, hvor optagelsen sædvanligvis foregår". Det ser altså ud til, at vor organisme under indflydelse af den vegetariske levevis tilpasser sig, så den ikke alene kan danne dette uhyre vigtige vitamin, men også opbygge mekanismer, så det kan optages og fuldføre sin sundhedsfremmende mission. – Endnu en uoverensstemmelse mellem kosmologi og videnskab er tilsyneladende på vej til at blive ophævet.
Tilbage bliver imidlertid at nævne, at Dr. B. K. Armstrong i sin artikel trods alt mener, at der "under visse omstændigheder er en forøget risiko for, at mennesker kan blive syge pga Bl2-vitaminmangel". Han nævner således: "1. Personer, der ikke får mælk eller æg daglig. 2. Bloddonorer, som afgiver blod regelmæssigt, personer, som har kraftig menstruation, eller som mister blod på anden måde. 3. Gravide eller diegivende mødre". Hvor meget skal der så til? – Her nævner forfatteren, at "hvis man tilfører organismen halvandet mikrogram B12-vitamin dagligt gennem kosten, skulle man kunne optage det nødvendige kvantum. Man skulle kunne få halvandet mikrogram ved at indtage godt en halv liter mælk (6 deciliter), 75 gram ost eller 1-2 æg".
-------------------------
Dette var blot et enkelt eksempel på, hvorledes videnskaben er på vej til at bekræfte detaljer inden for de kosmiske analyser. Det er set før, og der er noget, der taler for, at vi i fremtiden vil møde endnu flere eksempler af den slags. Avantgarden inden for den fysiske videnskab står allerede midt i materiens absolutte grænseland, og det viser sig da også, at der i stigende grad vises interesse for parapsykologi, okkult tænkning, åndsvidenskabelig tænkning o. lign., som man tidligere kun havde skuldertræk til overs for.
For den enkelte studerende af Martinus kosmologi må det imidlertid nok stadig være således, at nok kan man glæde sig over videnskabelige bekræftelser på det idégrundlag, man har gjort til sin livsholdning, men det er trods alt de små bekræftelser fra hverdagen og ens egen ydre og indre erfaringsverden, der tæller mest. – Men de forekommer vel også?
GF