Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1979/3 side 25
Forside
 
 

Forsidebilledet er malet i midten af det sekstende århundrede af den store italienske maler Michelangelo og er en detalje af hans tolv meter brede og fjorten meter høje vægdekoration "Dommedag" i det sixtinske kapel i vatikanet i Rom. Det vældige billede er naturligvis præget af den katolske kirkes dommedagslære og forestilling om synderes evige fortabelse. Michelangelo's kunstneriske genialitet og menneskelige indfølingsevne gør sig dog gældende på en sådan måde, at almen menneskelig smerte og lidelse viser sig i mange af kæmpebilledets detaljer, f.ex. den her gengivne, som set alene viser noget, der er ligeså aktuelt i dag som på Michelangelo's tid: mennesket i fortvivlelse, uden håb, lukket inde i sin bevidstheds angst og rædsel. – Se artiklen "Vejen ud af helvede".
MM
Foto: Verdens store religioner – Hassings Forlag