Kosmos 1978/16 side 182
Martinus skrev.....
MENTAL SUVERÆNITET, 6. kapitel
Hvad næstekærligheden bringer sine udøvere
... ... Vil man se, hvad næstekærligheden bringer sit ophav, behøver man kun at studere disse tre store verdensgenløseres jordiske livsbane (Kristus, Buddha og Muhamed) og vil da her få det mest urokkelige strålende bevis for, hvad et liv i næstekærlighed sluttelig bringer sit ophav. Er disse tre store hellige væseners liv på det jordiske plan ikke hver for sig et eventyr så stort, guddommeligt og altoverstrålende, at det umuligt kan overtrumfes af noget som helst. Det udgør altså den allerhøjeste form for oplevelse af liv, ja er selve livets kulmination. Fra at være født i en stald af fysisk fattige og uanselige forældre, ja endog udenfor ægteskab, altså som et såkaldt uægte barn, og lagt i en krybbe og dermed hørende til samfundets laveste sociale lag, blev håndværker, omgikkes "syndere og toldere" og andre af de af samfundets store eller mægtige ignorerede væsener, fattige fiskere, skøgen Marie Magdalene, ja, var i det hele taget betragtet som en person, man kun i dybeste hemmelighed kunne have med at gøre, når man hørte til samfundets dannede eller intellektuelle klasse således som f.eks. Nikodemus, voksede denne af samfundets herskende eller bedrestillede kredse opfattede tarvelige person til at blive erkendt og tilbedt af millioner af mennesker igennem århundreder som en guddom. Disse tilbedelseskarer rummer såvel konger og kejsere som almindelige borgerlige, rige og fattige indenfor sit område. Kan man tænke sig et mere strålende eventyr? Hvordan skulle et sådant mon manifesteres for at kunne være større?
Ser vi på verdensgenløseren Buddhas jordiske liv, bliver vi vidne til det samme guddommelige eventyr, men blot i nogle få andre nuancer eller farver. Her ser vi en jordisk kongesøn, født i rige og kostbare omgivelser så langt fra fattigdom som overhovedet muligt, men dog så besjælet af en altbeherskende næstekærlighed, at den blev ganske uforenelig med den unge kongesøns fyrstelige privilegier eller favoriserede adkomst til alle samfundsgoder i et land eller i en verden, hvor tusinder og atter tusinder af væsener henslæbte deres liv i stor trældom, armod og elendighed, så at han sluttelig gav afkald på alle disse goder for at kunne være blandt de lidende og sorgfulde, de hjælpeløse og fortabte og med sin forstand og sit hjerte være deres hjælp i nøden, deres åndelige lys i mørket. Og hvordan gik det dette væsen? Ser vi ikke også her, hvordan eventyret hæver denne jordiske kongesøn, der gav afkald på sine kongelige privilegier, sin fyrstetitel, sit privatliv, sine paladser og rigdomme, op til en ny kongeværdighed som en åndens hersker over et rige, der i dag tæller omkring 500 mill. sjæle, fyrster og borgere, rige og fattige og af denne vældige skare bliver æret, lovprist og dyrket som en guddom. Kan eventyret her være større?
Med hensyn til Muhamed, er det da ikke netop det samme guddommelige eventyr, men ligesom de andre to fremtrædende i sin egen særlige variation eller nuancering, vi møder. Er ikke også han igennem sin bevidsthedsindstilling til Guddommen og derigennem til omsorgen for sine medmenneskers lykke ligeledes i dag blevet en åndens fyrste, lovpriset, tilbedt og beundret af en millionfoldig hærskare for hvem hans særlige intuition og opfattelse betød vejen til lyset og dermed til en højere form for oplevelse af livet?
Da næstekærligheden var det urokkelige fundament for disse væseners liv og tilværelse, har vi i disse væseners historie, liv og skæbne de mest fundamentale og dermed de mest uomstødelige beviser for, at næstekærligheden er den absolutte manifestationsform, der fører sin udøver til den allerhøjeste form for oplevelse af livet eller til det mest guddommelige eventyr, der overhovedet kan manifesteres som virkelig realistisk kendsgerning. En væremåde af total næstekærlighed gav altså verdensgenløserne fuldstændig mental suverænitet, hvilket vil sige, total bevidsthedsmæssig selvstændighed og den heraf følgende åndelige og fysiske frihed og uafhængighed plus en verdens hyldest, lovprisning og tilbedelse eller kærlighed igennem årtusinder. Hvilke andre bevidsthedsmæssige manifestationer eller former for væremåde kan påvises at have bibragt deres ophav og udøvere et så strålende resultat?
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige