Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I de sidste århundreder af menneskehedens historie har begrebet "frihed" spillet en større og større rolle. Store menneskemasser har forsøgt at tilkæmpe sig frihed gennem revolutioner og oprør. Tyranner er blevet styrtet, og blodige borgerkrige er udkæmpet mange steder på jorden. Man har forlangt "frihed, lighed og broderskab", og større friheder og en vis lighed er da også opnået på nogle områder i mange lande, men broderskabet er det så som så med både mellem lande indbyrdes og i de enkelte landes befolkninger. Misundelse, nag og jalousi, brødnid og magtbegær florerer stadig mellem stater og mellem de enkelte mennesker. Derfor er det i virkeligheden heller ikke megen frihed eller lighed, der findes blandt de jordiske mennesker, de er i høj grad fængslet og bundet på mange felter. Frihed, lighed og broderskab er nemlig ikke blot tre begreber, de er i virkeligheden tre sider af det samme begreb, og derfor vil der aldrig blive en virkelig menneskelig frigørelse på jorden, førend frihed og lighed er baseret på et virkeligt broderskab.

Slaveri findes der vel ikke mere i verden? Efter sigende skulle det endnu i sin gamle form eksistere visse steder i Afrika, men ellers regner man det for et overstået stadium i menneskehedens udvikling. Dog har det eksisteret for ikke lang tid siden, og eksisterer endnu visse steder som koncentrationslejre, hvor såkaldte politiske forbrydere holdes indespærret og må gøre slavearbejde, hvis de da ikke bliver udsat for endnu værre behandling. Alt dette er så groft og primitivt, at det forholdsvis hurtigt vil ophøre i en civiliseret menneskehed. Men er begrebet "slaveri" derfor ophørt på jorden? Det er det ikke, og det vil også tage sin tid, inden det fuldstændigt ophører. Det vil nemlig tage tid, inden de enkelte mennesker ophører at slavebinde hinanden, og navnlig vil der gå tid, inden det enkelte menneske ophører med at være slave af sin egen ufærdige bevidsthed, der binder og lænker det til en ulykkelig skæbne, som det længes efter at blive frigjort fra og ofte mener, at andre bærer skylden for. Alle mennesker vil engang i fremtiden komme til at opleve det, jeg kalder "den store fødsel", og det vil samtidig blive "den store frigørelse", de i så lang tid har længtes efter. De vil da komme til at opleve, at alle de ydre bånd, de i så lang tid har følt sig bundet af, i virkeligheden har været virkninger af bånd, der bandt deres egen bevidsthed. Det er en indre frigørelse, der også lidt efter lidt vil føre til en ydre frigørelse af den enkelte og af hele menneskeheden.

En form for "fængsling" af menneskene er ligefrem organiseret som de såkaldte tvungne leveveje, som er en tung byrde for mange mennesker, der dag ud og dag ind må tilbringe mange timer ved et arbejde, der ikke kan aftvinge dem nogen interesse ud over, at det er nødvendigt, for at de kan tjene til det daglige brød. Igennem deres børnelærdom har menneskene lært om dette gennem Guds ord til Adam efter "syndefaldet": "Jorden skal være forbandet for din skyld" og "I dit ansigts sved skal du æde dig brød". Findes der da livsformer, hvor denne tilstand ikke eksisterer? Det gør der i høj grad. Både den livsform, der eksisterer forud for det jordiske menneskes tilstand, og den livsform, jordmenneskene i deres udvikling er på vej imod, er langt mere frie hver på sin måde, end den jordiske menneskeheds livsform er det. Den førstnævnte livsform er "dyreriget". Ser vi på dyrene, er det almengældende dette, at de lever et liv, der på mange måder er meget mere frit end jordmenneskenes. Dyrene kan i naturen almindeligvis bjærge deres føde, når og hvor det passer dem. Det kan ofte være svært for et jordisk menneske. Blandt jordmenneskene eksisterer der masser af forbud og former for ejendomsret. Det hedder her: "Du må ikke stjæle", hvilket altså vil sige: "Du må ikke krænke ejendomsretten". Men hvad er ejendomsretten? Er den ikke for en stor del et magtspørgsmål? Den der besidder meget har i kraft af dette også mere magt, og han bruger måske denne magt til at tilegne sig flere besiddelser og herigennem en forøget magt. Hvordan kan et menneske komme til at besidde mere magt end et andet menneske? Det kan det, hvis det på visse områder har en overlegen intelligens, hvormed det kan udnytte mindre intelligente og på en vis måde få dem i sin magt. Det er især gennem en afsporing af forretningsprincippet, at et menneske kan få magt i vore dage, og når jeg siger "afsporing" mener jeg dermed, at forretningsprincippet i sin egentlige form er guddommelig, nemlig som en udveksling af lige værdier for lige værdier, medens begrebet "profit" kan udarte til udnyttelse, bedrageri og tyveri i camoufleret form. Magtmidlet i dag er penge, penge og atter penge. Alt købes og sælges, det gælder hver eneste ting, der skal til for at opretholde livet. Hvis et menneske vil leve, må det købe sine livsfornødenheder, som i reglen besiddes af andre. Man kan ikke regne med at gå hen og få føde, klæder og husly gratis, men må for at skaffe disse livsfornødenheder "sælge sig selv", dvs. sin arbejdskraft og sine evner. Denne handel kaldes en levevej og er kosmisk set også en form for slaveri, selv om den er mildere end den form, hvor slaverne blev pisket og direkte blev købt og solgt på markeder.

Ovenstående er ikke nogen kritik af de nuværende samfundsforhold eller noget forsøg på at ophidse nogen til at vælte dem med en ny blodig revolution. Det er en analyse af forholdene, som de har været, og som de er, for derved at komme frem til hvordan de kan blive. Når der i "det egentlige dyrerige", som de jordiske mennesker engang for millioner af år siden har tilhørt, på en måde hersker større frihed med hensyn til at tilegne sig føde og husly, betyder det jo ikke, at dyrene i det hele taget er mere frie væsener end jordmenneskene. Tværtimod, de har ikke frihed til at tænke, til at slutte fra årsag til virkning, således som de jordiske mennesker begynder at kunne. Jordmenneskene er ved at vokse ind i en større frihed end dyrene, men denne frihed kan kun opleves på basis af kontrastprincippet, og det vil sige erfares på baggrund af ufrihed og tvang, som skal overvindes. I begyndelsen får menneskenes intelligens (symboliseret i Bibelen med udtrykket "at æde af kundskabens træ på godt og ondt") dem til at overvinde ydre tryk og bånd både fra naturen og fra andre væsener, og dyrerigets lov "den stærkestes ret" forvandles fra at være en ret hævdet ved fysisk kraft til at blive en ret hævdet af snedigt overblik og snarrådig intelligens. Jordmennesket "gør sig jorden underdanig", men trods alle tilsyneladende større friheder blot for at opdage, at "jorden er forbandet", og at slid og slæb for det daglige brød, enerverende jag for at følge med i det større og større tempo, stadig stærkere konkurrence på alle områder, trusler om mere og mere omfattende krige, mulighed for at stadig flere mennesker rammes af såvel fysiske som psykiske sygdomme og meget andet har stækket dets frihed, så det må føle sig som det mest bundne væsen på denne klode, bundet af virkningerne af at have villet have frihed på andres bekostning, frihed uden lighed og broderskab, dvs. anarki og alles kamp imod alle. Det er det, den jordiske menneskehed i øjeblikket er ved at opleve.

Dette kan måske lyde lidt som en "dommedagsprædiken", men det er nu ikke meningen, i alt fald ikke i den gængse betydning, Jeg står ikke her og siger: "Du må ikke" og "du skal", eller for at foregøgle Dem, at De er fortabt til et evigt helvedes pine, hvis ikke De gør, hvad jeg siger. Tværtimod, det er min opgave at fortælle menneskene, at de er på vej ind i en ny epoke, et rigtigt menneskerige, som vil være ensbetydende med den frigørelse, menneskene længes efter. Men det er hverken gennem nogen form for åndeligt diktatur eller pludselig mirakelforvandling, at denne nye tilstand skal komme. Det er et udviklingsspørgsmål, det drejer sig om den evolution, der lidt efter lidt gennem flere livs eller inkarnationers erfaringer og evner finder sted i det enkelte menneskes bevidsthed. Jeg kan ikke lave mennesker om ved at holde foredrag eller skrive bøger, men hvorfor henvender jeg mig da overhovedet i skrift og tale til mennesker, der vil læse eller høre, hvad jeg har på hjerte? Det gør jeg, fordi jeg ved, at der efterhånden er flere iblandt Dem og i fremtiden vil blive endnu flere, som har gjort de erfaringer, der får Dem til at længes efter en friere og mere fredelig verden at leve i. Men De er måske tilbøjelige til at tro, at det kun er en ønskedrøm, et fata morgana, og at det aldrig vil kunne blive anderledes, end det er, eventuelt kun værre. For sådanne mennesker i nutiden og fremtiden, som livet selv har "lavet om", har jeg fået til opgave at skabe mine kosmiske analyser og give dem et overblik over årsager og virkninger, som med tiden i forbindelse med praktisk væremåde vil kunne give dem en langt større frihed end det jordiske menneske nu har. Men det er en frihed, som kun kan opnås ved det enkelte menneskes arbejde med sig selv og gennem dets forhold til den evige Guddom. Vejen til frihed, lighed og broderskab går kun gennem den form for tænkning og væremåde, som Kristus omtalte med ordene: "Elsk Gud over alle ting og din næste som dig selv".

"Det er religionen, som skal frelse og befri verden", siger nogle mennesker, og det vil de mene er i overensstemmelse med førnævnte citat af Kristus. Men det er ikke rigtigt. Det er tænkning og væremåde, der skal det. Hvis religion i sig selv havde kunnet "frelse verden", så måtte den for længst være blevet frelst af de store verdensreligioner, hvis lære om kærlighed til Gud og medmennesker er blevet prædiket gennem mange årtusinder. Religionerne har virket suggererende og trøstende og har også i nogen grad været vejledende for visse grupper af mennesker, der på grund af en særlig udvikling og erfaringsdannelse havde behov for dem. De har holdt dem tilbage fra udskejelser nærmest gennem en slags dressur. I dag fører menneskenes erfaringer dem i almindelighed længere bort fra religionen, i alt fald fra dogmerne. Vi ser altså, at det der er den ledende faktor er erfaringerne – ligefrem til verdenskrige og atombomber. Religionen har ikke kunnet forhindre nogen af delene, ej heller alle de krige, vredeseksplosioner, hævnakter og intriger eller den forfølgelse, sladder og magtkamp, der florerer mand og mand imellem den dag i dag og vil gøre det også i fremtiden, indtil menneskene er blevet så kloge af deres erfaringer gennem mange liv, at de ikke mere kan nænne at udsætte andre for sådanne oplevelser, hvis virkninger de har følt i deres egen bevidsthed. Selv om menneskene ikke kan huske deres lidelseserfaringer fra tidligere liv, så eksisterer de i bevidstheden som en grænse for, hvad man kan nænne at gøre.