Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1978/1 side 2
 
På forsiden er et billede af en tibetansk munk, der er travlt beskæftiget med at holde templets bedemøller i gang. I cylindrerne, der stadig skal holdes i omdrejning, er mange menneskers bønner, som på denne måde er i konstant cirkulation, og det vil efter de tibetanske buddhisters tro sige, at bønnerne stadig er i funktion, en form for magi. For os vesterlændinge forekommer det mærkeligt og måske naivt. Udfra Martinus analyser af det religiøse instinkt og den guddommelige suggestion, som leder og trøster menneskene, indtil vi selv kan begynde at tænke i overensstemmelse med guddommens tanke- og idéverden, er det dog forståeligt, at sådanne bedemøller kan være en hjælp og trøst for suggestivt påvirkelige mennesker, der under deres hårde fysiske arbejde ikke hele tiden kan tænke på det guddommelige. De har den indstilling, at deres bøn virker gennem bedemøllerne, og deres blinde tro og religiøse livsholdning er uden tvivl en trøst og hjælp i den daglige tilværelse, en hjælp, som det moderne civiliserede og ligeledes hårdt arbejdende menneske ikke har, og derfor lettere bringes til fortvivlelse og selvmord, når hans eller hendes ateistisk-materialistiske indstilling ikke kan hjælpe dem i en vanskelig situation.
Men efter ateismens og materialismens religiøse tomrum og ingenmandsland kommer, som Martinus viser det, en tredie udviklingsfase, hvor viden om forholdet mellem Gud og mennesket bliver noget meget væsentligt i den enkeltes livsindstilling. Denne fornyede indstilling til livet gør igen bønnen til noget aktuelt og værdifuldt for mennesket – ikke gennem bedemøller eller bønneremser (som i så fald kunne erstattes af båndoptagere og EDB maskiner, der gentog bønnerne!), men som et personligt du og jeg-forhold i det "tempel", som er det enkelte menneskes bevidsthed, hvor kontakten med Gud kan forbindes med alle livets forhold, og kontakten kan iværksættes når som helst og hvor som helst – på arbejdspladsen, i en bus, ude eller hjemme, og f.eks. ved dagens afslutning som en slags statusopgørelse over dagens hændelser, hvor man beder om hjælp, styrke og tålmodighed til at klare dét bedre, som man føler, man ikke klarede så godt, og takker for den hjælp og inspiration, man har modtaget. Så kan man sove uden bekymringer. Af stor værdi kan det også være at meditere over, dvs virkelig gennemtænke, den dybe betydning af bønnerne i "Fadervor", hvorom man kan læse nærmere i Martinus lille bog "Bønnens mysterium".
MM