Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Tankebilleder skal i denne forbindelse forstås som de indtryk, der kommer ind i bevidstheden gennem vore fysiske sanser. Der er således tale om lugt-, føle-, smags-, høre- og synsbilleder. Disse tankebilleder er ganske enkelt mentale kopier af verden uden om os. Og med disse tankebilleder tænker vi; og man kan sige, at tænkning er rotering eller kombination af vore tankebilleder. Hvor gode vi så er til at tænke, afhænger derimod af vore andre bevidsthedskvalifikationer. (LIVETS BOG, bind V, stk. 1772).

Med dyrenes opvågnen i denne spirals tyngdezone har de forladt den foregående spiral. Her er det næsten analogt med spædbarnet, der ikke husker sit forrige liv, men helt fra begyndelsen nu skal skabe sig en ny begrebsverden eller nye tankebilleder. Dyrene begynder således også at skabe sig en ny bevidsthed, nemlig den bevidsthed, som vil føre dem frem gennem dette spiralkredsløb. (LIVETS BOG, bind IV, stk. 1219).

Ved begyndelsen af denne ny bevidsthed er dyrets tankebilleder direkte kopier af omgivelserne. I denne første bevidsthedsopvågning kombineres billederne af instinktet. Det er instinktet, der ligger til grund for, at alle dyrearter følger det samme livsmønster. Dette har ikke noget med klogskab eller eftertanke at gøre.

Først i overgangen fra dyr til menneske sker der en ændring i livsmønstret, fordi instinktet her er i aftagende og intelligensen i tiltagende. Gennem udgravninger fra gamle tider har vi fået kendskab til vore forfædres første selvstændige tænkning.

Noget væsentligt, der også skete i overgangsperioden, var, at vi dels fik evne til at tale og dels fandt på at tale sammen. Først har det nok været få primitive lyde, ligesom vore højere udviklede dyr bruger nu, men efterhånden er der sket en udvikling frem til vort avancerede sprog såvel i skrift som i tale.

Det meget bemærkelsesværdige ved sproget er, at det ikke bare er noget, der findes i naturen sådan som træer og blomster, men at det er skabt af mennesker og er ren symbolik.

I sproget er der navne på væsener og ting, og der er betegnelser for alt det usynlige såsom følelser, begreber, ideer osv. Ved hjælp af sprogets fine symbolik har menneskene bl.a. et middel, gennem hvilket de har kunnet løfte sig op over dyrets mentalitet. Men selv om sproget har været en hjælp opad, må det alligevel fremhæves, at hele sprogfunktionen sker på vor organismes fysiske præmisser, nemlig vore sanser. Sproget skal jo enten høres eller ses for at blive til de mentale tankebilleder, vi kan tænke med, og ved hvis hjælp vi kan bevæge os ind på de højere abstrakte planer. Men vi har også andre midler end sproget; vi har billeder m.m.

 

Det kunne for så vidt være en hvilken som helst anden fantasifigur, der var blevet valgt til model i denne forbindelse, for den skal bare demonstrere menneskenes fantasi. Vi kan lade fantasien boltre sig. Vi ser det i tegneserier, læser om det i science fiction-romaner, finder det på kunstudstillinger, og umiddelbart føler vi, at fantasien er ubegrænset og fri, men i realiteten viser det sig, at alle fantasiprodukter har deres udspring i allerede kendte realiteter. Men vi har ved fantasiens hjælp fået frit spillerum til at kombinere vore tankebilleder, som vi vil, til fornøjelse for os selv og andre. Samtidig er fantasien gået et skridt bort fra den bundne dyrementalitet frem mod den frihed, der venter os forude i de kommende åndelige verdener.

På tegningen ses også en matematisk ligning og en geometrisk figur. Begge dele er en videreføring af tal/ regnesystemet.

Hele denne symbolik kan siges at være en måde, hvorpå videnskaben har prøvet at frigøre sig fra jordmenneskets fysiske begrænsning. Den har lavet sine egne synlige symboler, der bl.a. har været de "redskaber", ved hvis hjælp det er lykkedes den at trænge gennem naturens overflade ind til de usynlige og uhåndgribelige naturlove og dermed givet videnskaben noget af den frihed, den ønsker sig, både på godt og ondt!

Her vises tre symboler, hvoraf de to er alment kendte og derfor straks er "nøglen" til allerede dannede forestillinger, medens det tredie er forholdsvis nyt og derfor kun kendt af få.

Yang-Ying repræsenterer her østens religioner, og korset kristendommen, medens trekanten er Martinus symbol på det, levende væsen og "nøglen" til en ny form for viden om de åndelige verdener.

Jesu brug af symbolik finder vi i hans lignelser. Menneskene, der optræder i lignelserne, er symbolets "ydre" side, der danner de tankebilleder, med hvilke vi kan tænke lignelsen. Men de pågældende menneskers indbyrdes optræden over for hinanden viser lignelsens åndelige indhold, nemlig Guds – eller verdensaltets – lov for menneskers indbyrdes opførsel. Desuden har Jesus holdt mange taler, hvoraf "Bjergprædiken" nok er den mest omfattende. Med disse to former for symbolik: lignelser og sprog, har han ført den åndelige verden helt ned på datidens niveau og forsøgt at lære menneskene, at der kun er en vej til "Guds Rige", nemlig et kærligt sind og en kærlig væremåde i alle livets forhold.

Martinus bruger ikke lignelser, men opstiller logiske argumenter og bringer derved det åndelige ned på vort nuværende plan, hvor alt skal kunne forklares logisk. Han siger f.eks., at når vi er enige om, at ingenting kan blive til af sig selv, er det ulogisk at tro, at de fysiske væsener – planter, dyr og mennesker – er blevet til af sig selv. Det er derimod logisk at antage, at der findes noget skabende bagved alt det skabte, selv om dette noget ikke er synligt. Naturlovene er jo heller ikke synlige. Dette "noget" analyserer Martinus og viser dets lovmæssighed i tegnede figurer – symboler – der kan minde lidt om geometriske figurer. Ligesom der er tale om, at der til matematikkens og geometriens figurer hører lange sproglige forklaringer, er det også tilfældet her. Men med symbolerne har Martinus selv skabt et tankebilledmateriale, gennem hvilket vi kan tænke os ind i åndsvidenskabens ofte svære analyser. Analyser, der alle munder ud i, at kun gennem en kærlig væremåde vil vi frigøre os for vor nuværende fysiske begrænsning og få frihed til at færdes i de åndelige verdener.

Medens vi som dyr var på vej ind i tyngdezonen, er vi nu som jordmennesker på vej ud af den og går frem mod de åndelige verdener, hvor en helt ny bevidsthed vil fødes i os. En bevidsthed, Martinus kalder "Kosmisk Bevidsthed".

I den overgangsperiode, vi befinder os i nu, er vi nødt til at bruge Martinus "symbolsprog", der registreres af vore fysiske sanser, men fortæller os om en overfysisk verden.