Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I stk. 188

 

Med intelligenslegemets begyndende funktion bliver individet i stand til at arbejde med tilværelsens fjerde grundenergi "intelligensenergien". Med denne energi begynder det således at kunne "løfte" sine fornemmelseserindringer, tage dem ud af deres oprindelige pladser i bevidstheden og sætte dem om i nye og for det selv mere heldige kombinationer, hvorved den af de samme erindringer opståede og bårne genkendelsesevne forstærkes eller gøres skarpere, således at den fra kun at kunne resultere i "forudanelse" nu bliver til "forudviden". For at gøre sig dette klart må man således forstå, at erindringsbillederne jo opstår i bevidstheden i nøjagtig samme rækkefølge som den, i hvilken fornemmelsesoplevelserne, af hvilke de er et resultat, er indgået i samme bevidsthed. Da disse oplevelser, som vi allerede ved, udgøres af forskellige arter såsom: syns-, hørelses-, smags- og lugteoplevelser samt almindelige endnu udefinerede følelsesoplevelser, og disse indgår i væsenets bevidsthed i en ganske uorganiseret eller tilfældig rækkefølge, vil man således se erindringerne af disse ganske planløst mellem hverandre. Midt i en samling hørelseserindringer kan der eventuelt forekomme en enkelt lille, spæd synserindring, og i en samling smagserindringer kan der ligeledes eventuelt hist og her forekomme enkelte lugteerindringer osv. Væsenets erindringer forekommer således i deres første instans i en ganske planløs uorden mellem hverandre. Da disse erindringer jo bærer væsenets genkendelsesevne bliver denne stærkest, hvor der tilfældigvis findes flest erindringer af et bestemt felt samlede, og ganske svag eller værdiløs i samme felt, hvor de pågældende erindringer kun findes enkeltvis hist og her i erindringsgrupper af andre arter, samtidig med at disse gruppers samlede indvirkning på genkendelsesevnen ved disse fremmede erindringers tilstedeværelse jo bliver adsplittet og derved brudstykkemæssig hvorved genkendelsesevnen i det pågældende felt nødvendigvis må fremtræde tilsvarende formindsket og svækket. Mange af individets oplevelser kommer således til at efterlade sig erindringer siddende enkeltvis rundt om midt i grupper af andre arter af erindringer, der derved bliver svækkede i deres samlede indvirkning på genkendelsesevnen, samtidig med at de førstnævnte erindringer bliver værdiløse i deres eget felt. At få samtlige erindringer organiserede således, at alle erindringer af samme art kommer til at sidde sammen, vil jo netop forøge genkendelsesevnens kraft i det pågældende felt samtidig med, at ingen erindringer mere vil kunne gå til spilde. Men at samle erindringerne sammen og gruppere dem i deres særlige felter kan jo ikke gøres med det fysiske legeme. Erindringer er ikke genstande, man kan tage med sine hænder. Men dette forhindrer ikke, at de alligevel er "genstande", der kan "løftes" og "bæres rundt", omformes eller forvandles; men der kræves altså et dertil egnet legeme. Dette legeme er identisk med det i jordvæsenet i fostertilstand fremtrædende intelligenslegeme. Med dette legeme kan man "løfte" erindringerne, sætte de forskellige arter sammen, således at hver art kommer til at udgøre sit særlig koncentrerede og for fremmede erindringer udrensede felt og derved er fremtrædende i renkultur. Derved får væsenet udnyttet alle sine erindringer i det pågældende felt, hvilket igen vil sige, at det får evne til at koncentrere hele sin samlede besiddelse af kraft i nævnte felt, hvorved dets genkendelsesevne i samme felt får den størst mulige udfoldelsesbasis.