Ældre Kosmos og Kontaktbreve

ÅNDSVIDENSKABENS NØDVENDIGHED • 6. og 7. kapitel

 

Det er ikke menneskehedens materielle verden, dens jord og himmel, dens kroppe, dens øjne, øren, lunge- og hjertefunktion, der er noget i vejen med, men dens "tankeverden". Menneskehedens tænkeevne har altså ikke fået sin videnskab, således som dens materielle verden har fået det. Det er denne omstændighed, der er årsag til al krig og blodsudgydelse rent bortset fra, at det også er i tankeverdenen, at årsagen til alle menneskehedens øvrige onder, dens sorger og bekymringer har sit sæde. Det, der i dag er menneskehedens sande ulykkesårsag, er således den omstændighed, at den lever i to verdener, men kun erkender den ene, nemlig den fysiske. Denne er den, som nævnt, højt videnskabelig bevidst i, medens den i en altdominerende udstrækning benægter den anden verden, nemlig den åndelige, som realitet. Det er denne benægtelse, der i alle forhold uden undtagelse kommer at stå ethvert af sine ophav dyrt og umuliggør enhver virkelig lykke for et samfund af sådanne ophav. Den "varige fred", som menneskeheden så længselsfuldt begærer og venter, kommer altså aldrig nogen sinde til at kunne eksistere i en verden med den mentale indstilling eller ignorering af tankeplanet eller den åndelige verden, som jordmenneskeheden afslører. Vejen til fred går udelukkende kun igennem videnskabeliggørelsen af væsenernes tankeverden, således at de bliver lige så hjemme i denne såkaldte "abstrakte" verden, som de nu er hjemme i den konkrete fysiske verden. Jordmenneskene kan ikke blive ved med kun at erkende den virkelige verden, der direkte omslutter deres Jeg, som en blot og bar abstrakt eller imaginær verden. Den må blive lige så konkret eller realistisk som den fysiske verden.
 

Nu vil man måske her indvende, at man slet ikke er så ukendt med tankeverdenen som ovenfor nævnt. Ja, man kan endog igennem den autoriserede videnskab blive uddannet som psykolog, hvilket vil sige til ekspert i alt, hvad der angår det levende væsens psyke eller sjæl. Hertil kommer jo også den filosofiske uddannelse indenfor samme videnskab. Men hvad ved nu disse autoriserede psykologer og filosoffer? Hvor meget har man igennem den autoriserede akademiske uddannelse kunnet give sådanne væsener af indblik i det menneskelige sjælelivs mysterium eller af selve livsmysteriets løsning? Ja, her må man huske på, at denne side ved den autoriserede videnskab endnu er i sin allerførste spæde begyndelse. Og selv om den nu kan begynde at gøre en vis nytte indenfor visse overfladiske grene af det jordmenneskelige sjæleliv, har den endnu intet positivt, der kan underminere den materialistiske videnskabs benægtelse af, og kontrære holdning overfor den virkelige åndelige verdens eksistens. Nævnte gren af den autoriserede videnskab kan derfor umuligt bringe menneskeheden ind i det virkelige fuldkomne fortrolige forhold til dens tanke- eller sjæleverden, der skal til for at kunne afskaffe krigen såvel i individernes indre verden som i deres forhold til den ydre verden, deres omgivelser og næste. Den autoriserede materialistiske videnskab vil derfor umuligt kunne erstatte tabet af den fundamentale tryghed, åndelige stabilitet eller sjælefred, som menneskene med tabet af deres religiøse trosevne og den herved bristede inderlighed i deres gudsbegreb eller forhold til Forsynet har mistet.

Jordmenneskehedens virkelige og absolutte redningsplanke i dens nuværende kulminerende mørketilstand vil derfor udelukkende kun kunne være skabelsen af en virkelig konkret videnskab på tanke- eller sjælelivets område. Menneskene må lære det levende væsens sjælelige eller åndelige struktur og de evige livslove at kende, ikke som noget "abstrakt", men som en virkelig videnskabelig realitet i vågen dagsbevidst analyse. En sådan videnskab er åndsvidenskaben.