Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Fra mange sider er der kommet spørgsmål vedrørende forureningen og forgiftningen i naturen, både af luft, vand, jord, planter, dyr og mennesker. En hel del spørgsmål drejer sig naturligvis om faren ved det høj radioaktive affald fra atomkraftværker; men også brugen af kunstgødning, af giftige kemikalier i fødevareindustrien, sprøjtning af frugt og grøntsager, forurening af luften og vandet fra mange forskellige fabrikker og industriforetagender og meget mere af lignende art kommer man ind på i spørgsmålene. En af spørgerne slutter sit brev således: "Af og til gribes jeg af frygtelige anfægtelser gående ud på, at det rigtige menneskerige, som skulle være en realitet her på jorden inden for få årtusinder, i virkeligheden er et – Utopia. Da jeg ellers er så taknemlig for den vejledning, jeg har fået ved at studere Martinus kosmologi, netop fordi den forekommer mig så logisk, håber jeg inderligt, at jeg kan få hjælp til at komme af med mine anfægtelser. På forhånd hjertelig tak og kærlig hilsen" K.D.
 

Svar: Vi takker K.D. og de andre spørgere for disse aktuelle spørgsmål, som absolut vedrører alvorlige problemer for den jordiske menneskehed, men trods alt ikke slet så rædselsvækkende set i det kosmiske perspektiv som set i et ensidigt materialistisk- naturvidenskabeligt perspektiv.

Martinus har givet udtryk for, at der ikke vil være særlig rart at leve her på jorden i slutningen af dette og begyndelsen af næste århundrede, hvad vi allerede kan mærke. Det er en krisetid, hvor en gammel verden går under og en ny er ved at fødes, og vi oplever både den gamle verdens dødskrampe og den nyes fødselsveer. Han har også sagt, at det ikke betyder jordens undergang og menneskehedens udslettelse, ikke engang at hele verdensdele vil gå under, som det før er sket, selv om der nok vil forekomme naturkatastrofer. Det, der mangler at blive færdigt på jorden, siger Martinus, er den jordiske menneskehed, som i øjeblikket repræsenterer udviklingsstadiet: "Djævlebevidsthed".

"Djævlebevidsthed" resulterer ikke blot i vold og krigsførelse, det er en bevidsthedstilstand, hvor egoismen og materialismen virker sammen med en kortsynet intelligens. Man stræber efter, hvad der tilsyneladende er logisk og kan betale sig, når det drejer sig om at forbedre de materielle levevilkår og klare sig i konkurrencen, der er een af formerne for moderne krigsførelse, selv om det måske lyder drastisk. "Djævlebevidstheden" er kortsynet og stræber efter profit og magt. Den nærer frygt for ikke at kunne gøre sig tilstrækkeligt gældende i forhold til de andre i konkurrencen, som man kun i åben krig kalder fjender, men som – mere eller mindre bevidst – i den internationale forretningsverden opfattes sådan. I krig bruger man den kortsynede intelligens, dér gælder alle kneb, det er også i det perspektiv de mere og mere langtrækkende våben må ses, man er jo endnu så kortsynet, at man ikke kan overse, at våbnene er så langtrækkende, at de når en selv som karma.

Kan vor hjemlige forurening virkelig ses i krigens perspektiv? Det kan den. Hvorfor gik man over til at bruge mere og mere kunstgødning? For at fremme produktionen både i forhold til uden- og indenlandske konkurrenter, for at avle større og flottere produkter, der kunne gøre sig gældende på markedet og helst slå konkurrenterne ud. Om produkterne er sunde, tænker man ikke på. I den animalske produktion der i sig selv bringer dårlig karma har man også anvendt fodertilskud, som skulle få kødet til at se mere tillokkende ud, men som har vist sig at være sundhedsfarligt for dem, der skulle spise kødet. Det sidste eksempel, man har hørt om, er hønseburene, som danske hønse- og ægproducenter er begyndt at anvende, selv om det er ulovligt, for at kunne konkurrere med producenter fra lande, hvor man ikke ser så nøje på dyrplageri. Har det noget med forurening at gøre? Høns og kyllinger, som må gå på ståltråd indelukket i små bure, kan ikke undgå at lide under mangelen på frihed, og denne psykiske lidelse kan forgifte deres blod og dermed deres organisme og ægproduktion, og selv om det ikke er en forgiftning, som forbrugerne af æg og hønsekød mærker med det samme, kan det sammen med mange andre faktorer være medvirkende til sygdomme på længere sigt.

Alt dette er vel for intet at regne i forhold til den fare, der knytter sig til anvendelse af atomenergi både i våbenindustrien og som "fredelig" industrikraftkilde? Naturligvis er der en gradsforskel, og de fleste mennesker kan umiddelbart forstå faren ved radioaktiv stråling, fordi man har direkte eksempler fra de atombombede områder i Japan, ikke blot på bombernes virkninger men også på de langvarige eftervirkninger. Mange andre former for nedbrydning sker imidlertid på så langt sigt, at kun et mindretal er opmærksomme på dem. Men til trods for atomspaltningsprocessens åbenlyst destruktive karakter er der altså forskere og – ikke mindst – industrifolk og politikere, der går ind for atomværker med kernekraft som energikilde i det moderne samfund. Her råder igen den kortsynede intelligens, som mener, at det kan betale sig at anvende kernekraft i industriens tjeneste, da den tilsyneladende udkonkurrerer alle andre kraftkilder, der står til vor rådighed. Strålingsfaren fra det høj radioaktive affald, som jo ikke mindst vil være et problem for kommende slægter (som nutidens forkæmpere for atomkraft ikke ved blandt andre også er dem selv, da de ikke kender reinkarnationsloven) prøver man at negligere eller bagatellisere og forklarer, at det kan gemmes i underjordiske grotter. Disse (på lokalt plan) intelligente teknokrater og politikere viser derved deres mangel på overblik over alt det, der ikke lige netop drejer sig om deres eget konkurrencevirksomhedsområde. Det er ikke en anklage eller kritik imod dem, for de kan kosmisk set ikke tænke og handle anderledes, end de gør. Skal de da uhindret lede jorden og menneskeheden mod selvdestruktion og tilintetgørelse? Nej, deres magt er ikke så stor som de selv og mange andre tror, og lige som der i tidligere katastrofe- og krisetider for jorden har været positive kosmiske kræfter bag dens fortsatte udvikling, som også har sat en grænse for de negative kræfters udfoldelse, er der stadig større og stærkere kræfter bag jordens og menneskehedens forvandling og udvikling end de kræfter, menneskene udfolder. "Men", spørger K.D. i sit brev, "selv om vi på mirakuløs vis fik standset alle atomkraftværker og kernevåbenfabrikationen i løbet af kort tid, er der da ikke allerede så store mængder af de dødsensfarlige stoffer ude af menneskelig kontrol (dumpning i verdenshavene etc.) at det strider imod ens logiske sans at forestille sig en løsning på dette alvorlige problem?" Svaret må blive: "Jo" – hvis det kun drejede sig om den menneskelige kontrol. Men det gør det ikke.

En meget væsentlig faktor, når det drejer sig om den kosmiske forståelse af jordens og menneskehedens nuværende tilstand, er Martinus analyse af jorden som et levende makrovæsen, der i sin nuværende inkarnation vil komme til at opleve kosmisk bevidsthed. Forholdene på jorden har altså ikke blot relation til "de levende væsener på jorden", som er den gængse og almindelige betegnelse (kosmisk set må betegnelsen blive: "mikrovæsenerne i jordklodevæsenets fysiske organisme"), men også til det levende makrovæsen, hvis fysiske organisme jordkloden udgør. Den jordiske menneskehed har et særligt forhold til klodevæsenet, idet vi jordmennesker tilsammen danner dens hjerne. Når Martinus skriver, at det er jordmenneskenes videre udvikling der nu mangler, for at jorden er "færdig", betyder det færdigudviklingen af jordvæsenets hjerne til at bære dets kosmiske bevidsthed. Der er altså et gensidighedsforhold mellem makrovæsenets og mikrovæsenernes vej mod "den store fødsel".

Hvordan kan man nu se på forureningen i dette kosmiske perspektiv? Kan et klodevæsen stå over for oplevelsen af kosmisk bevidsthed, når samme væsens organisme er så forgiftet og forurenet, som vi mener at konstatere, at den er? Vort nærperspektiv er eet – og det kosmiske perspektiv et andet. Martinus forklarer, at jordklodevæsenet inden oplevelsen af "den store fødsel" eller "kosmisk bevidsthed" befinder sig i en bevidsthedsmæssig krise og spændingstilstand, et indre opgør, som er en psykisk udrenselsesproces, og denne indre tilstand for makrovæsenet resulterer i en ydre krisetilstand for dens fysiske mikrovæsener, specielt for de højest udviklede, de jordiske mennesker, der tilsammen udgør dens hjerne. At vi er tiltrukket til jordens organisme eller "født på jorden" som vi siger, er fordi alle jordmenneskers personlige krisetilstand passer ind i jordens tilstand, således at vi gennem de inkarnationer, vi gennemgår i de kommende ca. 3000 år (der for jordklodevæsenet er forholdsvis kort tid) vil overvinde vor krise (nogle mennesker før end andre) i samklang med vort makrovæsens overvindelse af sin krisetilstand og oplevelse af "kosmisk bevidsthed", der er ensbetydende med "det rigtige menneskeriges" virkeliggørelse i vor fysiske verden.

Hvad udgør forureningen i alle dens forskellige faser set i klodevæsenets perspektiv? En slags "psyko-somatisk sygdom", som vil helbredes. Det er den betegnelse lægevidenskaben bruger for fysiske sygdomme, der har psykiske årsager, og skal vi sammenligne det med en jordmenneskelig psyko-somatisk sygdom, kan man sige, sådan har Martinus udtrykt det, at jordklodevæsenet har en infektion, måske noget udslet, som er en virkning af dets psykiske spændinger, men som det (set i makrokosmisk tidsperspektiv) ret hurtigt vil overvinde. Jordklodevæsenet er med hele sin viljekraft indstillet på at rense ud i sin bevidsthed og dermed også i sin fysiske organisme. Men for at noget kan bevidst overvindes og udrenses må det frem i lyset, d.v.s. at hvad der endnu er tilbage af selviskhed og andre ufærdige sider i jordklode væsenets sind må frem i dets dagsbevidsthed og bekæmpes der, og det er jo væsenets fysiske hjerne, der bærer dets dagsbevidsthed. Derfor kommer krig, vold og alle selviskhedens andre virkninger, deriblandt forureningen frem i jordens dagsbevidsthed gennem de af dens mikroindivider, i hvem "djævlebevidstheden" endnu er dominerende eller fremherskende baseret på en kosmisk-kemisk blanding af lidt instinktenergi, primitiv følelse og kortsynet lokalbetonet intelligens, der ikke har evne til at tage hensyn til helhedens vel på længere sigt. Disse væsener "får lov" at skabe den psykiske forurening, som også resulterer i en fysisk forurening, hvorigennem hele menneskeheden får nødvendige erfaringer. Derved bliver der flere og flere jordmennesker, som vender sig imod de tankeklimaer, som vold, krig og forurening er virkninger af, sådanne mennesker er der jo allerede en del af, ikke mindst blandt de unge, som skal føre livet på jorden videre et stykke tid. De jordmennesker – uanset fysisk alder – der begynder at være åbne for den nye verdensimpuls, er de hjerneceller i jordklodens hjerne, der i denne og kommende inkarnationer bliver redskaber for de kræfter i jordvæsenets bevidsthed, der er begyndelsen til "kosmisk bevidsthed" og "det rigtige menneskerige" på jorden. Vi har – på basis af vore erfaringer – en stadig voksende fri vilje til at tjene de kræfter i vort makrovæsens bevidsthed, som det efterhånden skal lykkes at overvinde den psykiske og derigennem også den fysiske forurening. Jordklodevæsenet er i sin indstilling på den evige guddom, sin form for bøn, koncentreret på at overvinde selviskheden og udvikle næstekærlighedsprincippet i sin bevidsthed. Derfor modtager jorden impulser fra et center i mælkevejen, der består af en eller flere kloder med kosmisk bevidsthed. Disse kloder er guddommens organer og redskaber i forhold til jordvæsenet, og deres impulser trænger ind i jordens åndelige kraftfelt, hvorigennem de også påvirker jordens fysiske hjerne eller rettere de af dens hjerneceller, der begynder at være modtagelige, og det vil der efterhånden være flere og flere hjerneceller eller jordmennesker, der bliver. Martinus verdensbillede, som kan hjælpe os til en forståelse af os selv og helheden, er en væsentlig del af denne impuls, men den virker også på parapsykologien og lidt efter lidt på andre grene af videnskaben, på kunsten, religionen, politik og samfundsordning m.m. Martinus har ofte givet udtryk for, at der er en gruppe åndelige væsener, altså væsener, hvis organismer er stråleformige, som tilsammen danner "Forsynet", og som er de organer eller redskaber gennem hvilke impulsen fra højere verdener via mange hjælpere føres ind på det fysiske plan på jorden. Men "Djævlebevidstheden" må have sin tid og sin udfoldelse, for at flere og flere jordmennesker kan gøre de nødvendige erfaringer med hensyn til, hvordan en bedre verden IKKE skabes. Det er en nødvendig baggrund for at skabe den. Samtidig er der en grænse for, hvor langt de destruktive kræfter får lov at gå. Menneskene vil, når tiden er moden dertil, finde frem til en kraftkilde, der gør ikke alene atomkraften men også olie og benzin, der jo også skaber forurening, overflødige, og de strålekræfter af nedbrydende karakter, der allerede er "sluppet løs", vil eventuelt kunne uskadeliggøres ved de psykiske materialisations- og dematerialisationskræfter, som højt udviklede åndelige væsener besidder, og som vi mennesker også engang skal beherske, når vi er modne til det. Enten det sker gennem strålevæsener eller højt udviklede inkarnerede væsener, vil det være jordvæsenet som gennem disse organer eller kraftcentrer overvinder sin psyko-somatiske sygdom.

Lad mig slutte med at understrege, at i dette store kosmiske perspektiv, bag hvilket guddommens plan med jorden og menneskeheden findes, kan hvert eneste jordisk menneske gøre sin indsats som medarbejder for planens gennemførelse. Vi kan på den måde, det er naturligt for os være med til at overvinde den psykiske og fysiske forurening på jorden. "Det rigtige menneskerige" er ikke en utopi, det er det samme som "Himmeriges rige", der, som Jesus sagde, er inden i os. Det er en åndelig tilstand i dig og mig, men det er "Helvede" eller "Djævlebevidstheden" også. Jo mere hver eneste af os i hverdagen realiserer humaniteten og næstekærligheden, desto mere vil vi være med til at overvinde den psykiske forurening og dermed også den fysiske. Ikke ved mirakler, men baseret på de kosmiske love, som det netop er Martinus opgave at lære os at kende. Vil vi gøre os umage for at praktisere lovene i vor fysiske tilværelse, vil vi også få den hjælp fra de højere væsener, hvis opgave det er at hjælpe. Set i det perspektiv vil det være det sværeste at overvinde vor egen psykiske forurening; er den først overvundet vil den fysiske være et langt mindre problem, fordi så mange samvirkende kræfter vil bevirke dens forsvinden. Det betyder meget, hvis man midt i vore nuværende jordiske fortrædeligheder kan bevare det kosmiske perspektiv både i forhold til os selv og helheden. Det er ikke altid lige let, men det er det, Martinus gerne vil hjælpe os med.