Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Menneskene har som nævnt viden nok på det materielle plan, hvor de til en vis grad behersker elementerne. Ja, denne viden og den heraf følgende materielle kunnen er i virkeligheden alt for stor i forhold til deres virkelige åndelige eller psykiske kapacitet. De har som før nævnt "menneskekunnen", men "dyrebevidsthed". De kan betjene sig af så umådelige kræfter som atomspaltningen. Men tænk, disse kræfter i et væsens besiddelse, der kun har dyrebevidsthed med hensyn til forholdet til sin næste. Tænk, hvis løver og tigre i stedet for at betjene sig af stærke tænder og klør kunne betjene sig af moderne skydevåben, mordmaskiner eller – atombomber?

Billedet synes måske i første omgang tåbeligt, men det er ikke så virkelighedsfjernt, som man skulle tro. Det er nemlig ikke "menneskebevidstheden" i mennesket, der betjener sig af mordvåben eller ødelæggelsesmaskiner. Det er udelukkende den i jordmennesket endnu eksisterende "jungle-" eller "dyrebevidsthed", der dirigerer denne side af dets psyke. Så i virkeligheden er det "løve-" eller "tigerbevidsthed, der sidder bag ved udløsningen af jordmenneskets mordvåben lige fra stenaldermandens kølle til det moderne "kristne" kulturmenneskes atombombe. Det er således ikke "mennesket" i mennesket, nogen behøver at frygte, men de i mennesket endnu eksisterende rester af "dyrebevidsthed". Disse rester af "dyrebevidstheden" er altså menneskehedens største onde. Det er dens ulykke. Det er de nævnte rester, der gør jordmennesket til sin egen dødsfjende.
 

Den sande årsag til den store og mørke krisetilstand eller det ragnarok, jordmenneskeheden befinder sig i, er altså ikke et livsrums- eller landegrænsespørgsmål, den er ikke et økonomi- eller vareproblem eller noget som helst andet af alt det, man i al almindelighed opgiver som menneskehedens ulykke. Disse foreteelser er blot den sande årsags eller det virkelige ondes ydre symptomer. At gøre sig immun overfor disse symptomer fjerner ikke årsagen, men lader mennesket blive ved med at være ulykkeligt eller sygt. Det virkelige onde bag alle de ydre symptomer er slet og ret kun et "psykespørgsmål". Det er et spørgsmål om ransagning og udrensning af den jordmenneskelige psyke for resterne af den fra fortiden nedarvede "dyriske" mentalitet. Den er et spørgsmål om udvikling af en videnskab på det psykiske område af et sådant omfang, at jordmennesket kan lære at beherske de sjælelige elementer med ligeså stor sikkerhed, som det med den fysiske videnskab kan beherske de fysiske elementer. Ligesom den fysiske videnskab har sat jordmennesket i stand til at lade elementerne arbejde for sig og gøre det fysiske arbejde let og givet det bevægelsesfrihed på det fysiske plan indtil en sådan grad, at en jordomrejse nu kun er en bagatel på nogle få timer, således må væsenet også gå over til at udvikle en videnskab på dets psykiske eller åndelige område, der kan lade de sjælelige elementer eller kræfter arbejde for sig og give det en sådan åndelig bevægelsesfrihed, at en mental rejse i universet eller verdensstrukturen bliver en bagatel af en blot og bar villiesindstilling.

Og hvorfor skulle det ikke det? – Er det mere mirakuløst at kunne rejse i universet psykisk eller åndeligt end det er fysisk at gennemrejse eller overflyve jordens terræner på nogle få timer i en stålkiste?
 

Men ligegyldigt hvad man nu end synes: det jordiske menneske er kommet lige i nærheden af grænsen til den mentale sfære, hvor livet ikke mere kan baseres på mordvåben, hævn eller straf. Menneskeheden vil endnu få nogle karmiske rystelser, millioner af mennesker vil endnu blive dræbt eller lemlæstet, men ikke desto mindre er menneskeheden på tærskelen til fredens lyse sfære. Man vil i disse sidste blodbade og drabsudfoldelser, eksplosioner og sammenbrud se, hvorledes ikke blot mordvåbnene er altødelæggende både for en selv og for modparten, men dette at blive sejrherre er en lidelse, en tortur og et besvær, der er endnu værre end det besvær, man med mordvåbnene troede at kunne beskytte sig imod. Det vil her blive til videnskabelig kendsgerning, at fred ikke kan baseres på overlegen magt, men udelukkende på ret, og at magten absolut kun kan blive til velsignelse der, hvor den beskytter retten, hvilket igen vil sige: der, hvor den er et værn imod de endnu i væsenernes psyke eller bevidsthed eksisterende rester fra deres fortidige dyriske mentalitet. At bruge magt uden intellektualitet, hvilket vil sige: en magt, der ikke er en beskyttelse af retten, men derimod en beskyttelse af egoismen, skaber den største dødsfare, et individ kan komme i. Derfor vil det eneste fornødne for jordmenneskeheden af i dag være dette, at tilegne sig den højeste kosmiske viden og kunnen, der giver det overblik over brugen af magt, der kan føre denne brug til den højeste velsignelse og dermed til at være eet med verdensstrukturen eller naturkræfterne. Der, hvor magten er blevet eet med næstekærligheden i mennesket, der er freden. Der er himmeriges rige opstået på jorden. Der kan livet kun eksistere som lys, kunst, kærlighed og glæde.