Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Spørgsmål: Har mennesket en "fri vilje" til at vælge mellem "godt og ondt"? I hvor stor udstrækning er vort liv planlagt indtil nu, er der f.eks. tale om en 100% planlægning fra visdomsriget og den guddommelige verden? Er vi i denne del af kredsløbet nogle marionetdukker, der bliver ført ind i livets teater, og som dermed ikke har nogen indflydelse på skabelsen af livet her på jorden?

Kære ven,

Tak for dit brev med de ovenstående spørgsmål. De er ikke lette at besvare i så kort form, som det må gøres her i bladet KOSMOS, men alligevel skal jeg prøve.

Vor fri vilje har sit område i det dagsbevidste skabe- og sansefelt, og kan ikke gøre sig gældende i natbevidstheden eller overfor de evige principper, som behersker universet og styrer det enkelte levende væsens tilværelse. Vi kan ikke viljemæssigt ophæve vor egen evige eksistens, ejheller f.eks. kontrastprincippet, der bevirker mørke og lys, dag og nat, lykke og ulykke o.s.v. eller nogen andre evige principper. I det dagsbevidste område, hvor vi har vor oplevelse, kan vi forme tilværelsen, vort nuværende og vore kommende liv, ved at skabe "gode" vaner eller "dårlige" vaner, talenter eller egenskaber. Det er vore vaner, talenter eller egenskaber, der bestemmer vor livsoplevelse og fremtidige skæbne. Enkeltstående oplevelser, som ikke når at danne vane, bliver kun kolorit på livets overflade i oplevelsesøjeblikket. Det er kun vanerne, talenterne, der bliver afgørende i kommende tilværelser. Vore iboende evner og talenter bliver f.eks. bestemmende for, hvor vi fødes, den "bølgelængde", vor bevidsthed har, placerer os hos et bestemt forældrepar, og afgør om vi skal fødes i et krigerisk land eller et fredeligt land, om vi skal udsættes for naturkatastrofer o.s.v., idet vore omgivelser, det fysiske og psykiske "klima", vi bliver henført til, netop udgør de bedste betingelser for vor udfoldelse og giver os den skæbne, vi skal modtage for at komme videre i vor udvikling.

Vor ydre verden, jordklodens organisme (den er jo et levende væsen) styrer sit eget liv og bestemmer således vore ydre forhold, men vi bliver kun født på denne klode, fordi vi som nævnt har begær efter eller talent for livsoplevelser under de bestemte betingelser og muligheder, som den kan give os. Ligeledes er kloden henvist til at leve under forhold, som solen, mælkevejen og andre større levende væsener byder den, men igen kun, fordi den selv vil have sin bedste udfoldelses- eller skabemulighed indenfor dette område. Det er således helt og fuldt vor egen bevidsthed, der er bestemmende for vor placering i verdensaltet. Vi tiltrækkes af bestemte betingelser og frastødes af andre.

Men vi har ikke nødvendigvis fuld fri vilje indenfor vort dagsbevidste område. Foruden at være bundet af vore talenter, kan vi selv have blokeret vor vilje ved "forkerte" handlinger. Hvis vi f.eks. har bundet os økonomisk i en bestemt situation, kan vi ikke uden videre binde os i nye. Hvis vi er i et ægteskab kan vi ikke uden videre være helt fri i vort forhold til andre, og hvis vi rent fysisk har begået en forbrydelse og er fængslet, har vi dermed blokeret vor fri vilje og mulighed for at bevæge os frit rundt o.s.v. – Vi må derfor finde frem til "loven for tilværelse" og skabe i harmoni med denne, hvis vi vil have en 100% fri vilje. Disse love er ikke vor vilje eller nogen anden vilje underlagt, – de er evige principper. Vor skæbne og tilværelse bestemmes således ikke af "nogen" i en guddommelig verden. Vi er ikke marionetdukker for nogen. Vi bliver ikke ført rundt i livets teater, men har selv skabt eller forkludret vore muligheder ved gentagne tanker, afgørelser og handlinger, d.v.s. vanedannelser i dette eller et tidligere liv.

Skabelsesområdet for vor tilværelse bliver udelukkende det dagsbevidste område, hvor vi kan skabe med eller imod lovene, og dermed et lykkeligt eller lidelsesfyldt liv for os selv og vore omgivelser. Og "vore omgivelser" får kun den lykke eller ulykke, vi kan give dem, fordi de er placeret i vor nærhed af deres egen skæbne, som de selv er den første årsag til. Skæbnetrådene væver sig sammen i et umådeligt, logisk, retfærdigt, evigt livsudfoldelsesområde, hvor alle er lærere, alle elever og alt er læresætninger, som Martinus udtrykker det i Livets Bog.

I det dagsbevidste område, vort viljesområde, hvor vor livsoplevelse finder sted, får vi under frembringelsen af fysiske genstande, nye maskintyper, eller musik, litteratur, kunst o.s.v., inspiration fra andre zoner, visdomsriget og den guddommelige verden, og det kan ske både i vågen dagsbevidst tilstand eller under søvnen. Vi kan vågne med en afklaring af vanskelige spørgsmål eller med nye skønne ideer og løste problemer, fordi vi i den åndelige verden under søvnen har hentet ny inspiration eller viden. Senere, når intuitionen bliver mere udviklet i vor bevidsthed ved balancen mellem en udviklet følelse kontrolleret af en udviklet intelligens, bliver kontakten med de højere åndelige verdener mere konstant. Og det er denne hjælp og indsigt i de åndelige verdener, denne viden og de impulser, vi kan hente fra "videnshavet", ideernes verden, der gør det muligt for os at skabe endnu bedre muligheder for os selv og vor næste.

Vor rent ydre kropslige fremtræden bestemmes for en del af de vilkår, som den ydre fysiske natur byder os, idet – som Darwin også fastslår – de bedst egnede overlever. De dyr og mennesker, der går fysisk til grunde, "dør" ikke. Alle levende væsener er evige. De fødes igen i nye legemer og får derved mulighed for at optræne kraftigere forsvarsmidler, bedre camouflage eller måske bedre flugtredskaber i form af lange ben eller hurtigere vinger, så de kan klare sig overfor de andre dyr, der efterstræber dem. Det er selvopholdesdriften, der tvinger dem til at oparbejde bedre og bedre evner og dermed bedre chancer for overlevelse. Efterhånden som dyremennesket skaber sig bedre bolig, fra hule over bindingsværkshus til moderne opvarmede huse, ændrer vi os også, bl.a. derved at vi mister den behåring, der tidligere var en beskyttelse mod kulden. Det er udelukkende os selv, der forandrer os på grund af den udfordring, den omgivende natur giver os, og vi er på grund af egne evner og anlæg tiltrukket til disse omgivelser.

Vort eget Jeg er den første årsag til vor talentskabelse og livsudfoldelse i korrespondance med det omgivende verdensalt, som er Guds organisme og bevidsthed.

Der sidder derfor ikke en "Vorherre" eller andre og trækker i trådene i en himmel eller en "guddommelig verden", men vi har selv adgang til at indhente den viden og hjælp, der er til rådighed, efterhånden som vi bliver udviklet hertil. Ingen andre end os selv dirigerer vor tilværelse, vi er helt og fuldt vor egen ulykkes eller lykkes smed.