Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

En hvilken som helst Form for Oplevelse af Liv, betinges af Grundenergierne, der igen er det samme som forskelligartet Vibration eller Bevægelse.
– – –
Bevægelse igen kan kun eksistere som identisk med Forvandling. De levende Væseners samlede Oplevelse af Livet er saaledes det samme som Forvandling.
– – –
Denne Forvandling foregaar efter bestemte evige Love og faar derved en bestemt fast Form eller tilsvarende evig Karakter og begynder at erkendes af det jordiske Menneske som identisk med det vi kalder "Udvikling".
Udvikling – eller denne Forvandlingsproces fornemmes eller sanses igen som en Tilstand gennem hvilken det levende Væsen omskabes fra en mindre til en mere fuldkommen Form for Tilværelse.
(Paavis denne Forvandlingsproces ved Eksempler: Plante til Dyr. "Forbrydere" – "Helgener". Mindre kloge – Mere kloge. Onde – Gode. Svagt begavede – højt begavede etc.)
– – –

501)  Hvorfor befinder alle Væsener sig ikke paa samme Trin, naar de dog alle er lige "gamle" d. v. s. alle har været til fra Evighed af?
Det levende Væsens nuværende Trin er ikke paa nogen som helst Maade Udtryk for dets uendelige eller evige Eksistens, men er kun Udtryk for et Princip, der bunder tilbage i X. 2. – et Princip som senere vil blive fuldt belyst under Begrebet "Perspektivprincippet".
– – –
Da Uendeligheden eller enhver Form for Ubegrænsning er det samme som Ligevægt mellem det levende Væsens Egenbevægelse og Omgivelsernes Egenbevægelse, og Ligevægten mellem to Former for Bevægelse neutraliserer Kontrasten mellem disse, og Kontrasten igen udgør Betingelsen for samme Bevægelsers Tilgængelighed for Sansning, bliver Uendeligheden eller en hvilken som helst Form for Ubegrænsning i sin absolutte Natur utilgængelig for Sansning.
– – –
Begrænsning udgør altsaa den Uligevægt eller Kontrast mellem det levende Væsens Egenbevægelse og Omgivelsernes Egenbevægelse, der betinger enhver Form for dets Manifestation eller Sansning.
– – –
En hvilken som helst Begrænsning, hvilket vil sige en hvilken som helst Form for Manifestation, det være sig Ting, Størrelse eller Væsen, bliver derfor identisk med "en forklædt Uendelighed". Dette betyder saa igen, at Individets uendelige eller evige Eksistens kun i Form af Begrænsning kan opleves og i denne timelige Tilstand i Realiteten udgør "en forklædt Evighed".
– – –
Alle levende Væsener, de saakaldte "Yngste" og "Ældste", de "Mindste" og de "Største", fremtræder i absolut Forstand med den samme "Alder", den samme Størrelse, nemlig Evigheden og Uendeligheden. Men en Alder, der udgør Evigheden, er ingen Alder, og en Størrelse, der er uendelig, er ingen Størrelse, idet begge Realiteter mangler Begyndelse og Afslutning og derved bliver lig X 1 sin Grundanalyse.
Det levende Væsen kommer derved til Syne for os i et Plan, hvor det er helligt og urørligt i sin evige Fremtræden.

502)  Hvad udgør Perspektivprincippet i sin højeste Analyse?
Perspektivprincippet udgør i sin højeste Analyse den Begrænsning, der gør Uendeligheden eller Verdensaltet tilgængelig for Sansning og dermed Livets Oplevelse til Kendsgerning.
– – –
Det levende Væsens Alder, Udviklingsstandard, dets Størrelse, Manifestation eller hele Fremtræden for Sanseevnen er saaledes i absolut Forstand ikke Udtryk for Alder, men for et kosmisk Perspektivforhold. Ethvert levende Væsens saakaldte Alder vil i Realiteten, altsaa i Form af dets evige Eksistens, være identisk med Betingelsen for at samme Eksistens kan komme til det levende Væsens egen Kundskab.
– – –
 

Alle Former for Bevægelse vi møder i den daglige Tilværelse, ikke alene de kendte levende Væseners Manifestationer, men ogsaa saadanne Bevægelser, som finder Sted under Begrebet "Naturkræfterne", fremtræder med et levende Væsen til Ophav.
– – –
Det største levende Væsen vi er i Berøring med, er selve Verdensaltet, som i sig selv udgør een eneste stor og levende Organisme, tjenlig til Manifestation for et tilsvarende levende Væsen. I dette levende Væsens Organisme lever og rører sig alle andre levende Væseners Organismer eller Legemer.
– – –
For Væsener, der er begavede med kosmiske Sanseevner, viser alle eksisterende selvstændige Energienheder sig som identiske med Legemskulturer for og Manifestationer af levende Væsener ganske uafhængigt af, hvor fantastisk disse sidstnævnte Væseners Tilværelsesform eller Oplevelse af Livet saa end maatte fremtræde overfor det, vi ellers er vant til at acceptere som Kendetegn paa Liv. I Kraft heraf vil absolut alt, hvad vi kan komme i Berøring med af Energi eller Bevægelse, saaledes ikke kunne eksistere uden at være identisk med Udslag af levende Væsener.
– – –
Dette vil være ensbetydende med, at den samlede Verdensenergi udgør en Kombination af levende Væseners Legemskulturer. Da det er disse Legemskulturer og Manifestationer, der er den evige Udvikling eller Forvandlingsproces underkastet, vil det altsaa være disse, der udgør Trinene i nævnte Proces. Og vi kommer derved til at erkende, at alle Væsener, baade dem, inden i hvis Organisme vi selv skuer Dagens Lys, og dem, der faar Livets Oplevelse i vort eget Indre, baade dem, der staar os nær i Kødet, og dem, der befinder sig i Evighedens fjerneste Egne, opad i det Store og nedad i det Smaa, tilbage i Fortidens Mørke og ind i Fremtidens Gry, og som udgør det samlede Verdensalt, i Henhold til de Stadier eller Trin, de hver især repræsenterer, her lader Verdensaltet komme til Syne i Form af den tidligere nævnte mægtige Trappeformation, vi udtrykte som "Udviklingsstigen".