Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

På vejen derned gjorde jeg ophold i Albert Schweizer-Haus i Bonn-Bad Godesberg, hvor jeg tidligere har holdt nogle week-end kurser, og fulgtes derfra med dets leder den nu 82årige fru Emma Schubmehl, som stadig er frisk og fuld af energi, og som også skulle deltage et par dage i konferencen, som virkelig var international. Der var foruden de mange tyske deltagere også gæster fra England, Skotland, Wales, Belgien, Holland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Sverige, Danmark, U. S. A., Canada og Nigeria. Stævnets ledere var som tidligere år slottets værtinde fru Vivi Woeller-Paquet og Sir George Trevelyan, tidligere rektor for Attingham Park, et center for voksenundervisning, nu leder af organisationen "The Wrekin Trust" og en af de førende personligheder i New-Age- og åndsvidenskabeligt interesserede kredse i England.

Konferencens hovedsprog var engelsk, men da adskillige af deltagerne kun kunne lidt eller intet engelsk, måtte der både ved foredrag, rundkredssamtaler og adskillige samtaler på tomandshånd være tolk, så de sidstnævnte altså ofte blev på tremandshånd. Alt dette kunne synes besværligt, men stemningen og atmosfæren var i den grad baseret på venskab og fælles interesser, at den tilsyneladende sprogforvirring let blev overvundet, og der var megen munter latter og glæde, når den gensidige forståelse blev opnået. Til gengæld var der så også deltagere, der perfekt beherskede både engelsk, tysk og fransk og holdt foredrag på alle tre sprog; der var Sufibevægelsens leder Pir Vilayat Khan, der kom helt fra Paris, og den franske forfatter Frederic Lion, som foruden selv at holde foredrag også var en glimrende oversætter ved andres foredrag. Peter og Eyleen Caddy, stifterne af Findhorn-centret i Skotland, der startede som en camping-vogn og nu er et New Age University center med et par hundrede deltagere, viste et par aftener film fra Findhorn og fortalte om dets historie og udvikling. En tysk professor i dansekunstens historie, selv fhv. balletdanser og -instruktør, og hans unge datter, som er danserinde og har skrevet en bog: "The sacred dance", den hellige dans, holdt en aften et foredrag med lysbilleder om dansens udvikling og symbolik og demonstrerede visse hellige danse både fra østens og vestens kulturer efter foredraget. Der var naturligvis en hel del foredrag, bl.a. et af en tidl. nu pensioneret rektor fra Wales, mr. David Davies, en lille gandhi-lignende mand, som viste sig at være en stor personlighed og et meget kærligt og fint menneske. Gennem sygdom var han blevet åndeligt interesseret og havde udviklet en stærk intuitiv evne, som i forbindelse med hans naturlige beskedenhed og kærlige væremåde gjorde et stærkt indtryk på mig. Jeg var oven i købet så heldig at dele værelse med ham, så vi fik snakket godt sammen, da han gerne ville fortælle om sit liv og sine oplevelser og også var interesseret i at høre om Martinus og hans arbejde.

Jeg holdt selv et foredrag på engelsk, som blev oversat til tysk og fransk, og da konferencen især drejede sig om menneskehedens fremtid, fortalte jeg om Martinus analyser af udviklingen fra dyr til "et rigtigt menneske i Guds billede efter hans lignelse", om skabelsen af "det rigtige menneskerige" på jorden og om vort forhold til jorden som et levende væsen, i hvis organisme menneskene er "hjerneceller". Martinus forklaring af, at jorden er et levende makrovæsen, som i sin nuværende inkarnation skal opleve "kosmisk bevidsthed", men forinden gennemgår en åndelig krise, som på grund af jordklodevæsenets stærke koncentration på Guddommen vil blive overvundet, gjorde et dybt indtryk på tilhørerne, kunne jeg mærke. Ligeledes Martinus analyse af de kosmiske impulser, der kommer til jorden, og de åndelige kræfter og væsener, der står bag hele udviklingen. Jeg afsluttede med at understrege, at vi inkarnerer her på denne klode, fordi her netop er de forhold, der kan lære os det, vi trænger til for at komme videre i vor udvikling, men også fordi hver eneste af os har en opgave i at være med til at forvandle livet på jorden fra at være en "intellektuel jungle" til at blive et fredens og næstekærlighedens rige. Jeg havde adskillige gode samtaler bagefter både på engelsk og tysk og med tolk til fransk. Brochurer blev uddelt, og flere eksemplarer af "Logik" og 1. bind af symbolbogen på engelsk blev solgt. Disse mennesker fra adskillige lande vil ikke tie med, hvad de har hørt, og hvad de læser, så kendskabet til Martinus og hans værk vokser lige så stille og roligt, til den tid kommer, hvor væksten naturligt bliver større og stærkere, og den tid er måske ikke så fjern.

Der foregår en masse ved en sådan konference: foredrag, film, rundkredssamtaler og samtaler mellem to eller en gruppe på tre til fire. Der er tider, hvor de, der har lyst dertil, samles i det smukke kapel til stille meditationer eller bøn. Pinsedag var vi der alle og lyttede til pinsens budskab, som blev inspireret fremsagt af en ung tysk pige. Man får en masse indtryk, og mange gode kontakter og venskaber vokser frem. Man får en bekræftelse på, at der er håb for menneskehedens fremtid, hvis man også selv vil gøre noget til gavn for helheden.

Det var ærlig talt en stor lettelse at have en medarbejder. Tidligere har jeg ved sådanne kurser selv holdt to foredrag om dagen, nu kunne jeg nøjes med et. Gerard har, før han kom til Danmark, arbejdet flere år i Tyskland, så han taler bedre tysk end jeg, og han har lært sig dansk – som efterhånden flere unge hollændere har gjort det – for at studere kosmologien på Martinus' eget sprog. Gerard har allerede holdt flere foredrag både i Holland og Tyskland, og jeg ved fra samtaler med ham, at han er godt inde i stoffet, men jeg har aldrig hørt ham holde foredrag, så jeg var naturligvis spændt på, hvordan det ville gå.

Allerede tirsdag eftermiddag kom de første kursusdeltagere, selv om vi først skulle begynde onsdag aften d. 9/6. Det var et ægtepar fra Gosslar, som Gerard og jeg straks følte os på bølgelængde med, og vi fik en god samtale i gang ved en kop the under det store lindetræ. Der ville komme flere fra Gosslar, sagde de, og de fortalte, at der i denne forholdsvis lille by med omegn er mange mennesker, som er åbne for og interesserede i åndelige spørgsmål. Så kom der gæster fra Holland, fra Schweiz, fra Danmark og flere fra Tyskland, og da vi startede onsdag aften, var vi lidt over 20, er par havde meldt afbud på grund af sygdom, men nogle uanmeldte dukkede op og kom med i stedet for. Det viste sig at blive en vågen, interesseret gruppe, der havde masser af gode spørgsmål, så Gerard og jeg fik nok at gøre. Der opstod en god spontan vekselvirkning mellem alle deltagerne, og man kunne mærke, at taknemligheden mod Martinus og Forsynet over dette klare logiske verdensbillede, der nøje forbandt sig med det enkelte menneskes liv i hverdagen, var stor.

Jeg holdt det indledende foredrag, torsdag aften, hvor jeg gik fra det gamle religiøse verdensbillede med jorden som centrum over Kopernikus' med solen som centrum og videre over den moderne videnskab med partikler og tomrum frem til Martinus verdensbillede med levende væsener inden i levende væsener. Jeg sluttede med hovedsymbolet og lagde dermed op til Gerards foredrag næste formiddag, hvor han skulle tale om den kosmiske baggrund for vor nuværende situation, og jeg kan ærligt og redeligt og med stor glæde sige: "Han klarede det fint, og tilhørerne var glade for hans foredrag". Jeg skal ikke her komme ind på flere detaljer om vort kursus, blot nævne, at vi naturligvis behandlede de aller væsentligste analyser af verdensbilledet. Da et flertal af deltagerne ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med analyserne, blev snakken om eftermiddagene naturligvis livlig og levende, og vi kom også der ind på ting, som så yderligere blev behandlet i foredragene. Derfor er det så godt med en mindre kreds, hvor man har kontakt med alle, og hvor der virkelig opstår en levende vekselvirkning. Jeg kunne efter mit sidste foredrag af et oprigtigt hjerte takke alle deltagerne for den positive, kærlige atmosfære, de havde været med til at skabe, og det var dejligt for Gerard og mig at opleve den spontane glæde, dette kursus havde udløst. Vi blev stærkt opfordret til at arrangere en rundrejse i Tyskland til flere byer, og man vil i samarbejde mellem byerne også klare den økonomiske side af sagen. Alt skal jo have sin tid, men lidt efter lidt skal der nok komme god gang i arbejdet i Tyskland, først må vi dog have mere litteratur ud på tysk, meget afhænger derfor af oversættelsesarbejdet, som heldigvis er godt i gang, og der var ved konferencen en forlægger, som er interesseret i at udgive Martinus litteratur på tysk, når man fra instituttets side mener, at tiden er moden dertil.