Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1976/7 side 82
Revisionspåtegning:
"Regnskabet er revideret af os. Vi henviser i den forbindelse til revisionsaftale af 25/2 1971 samt revisionsprotokollat vedrørende 1975."
Hillerød, den 30. april 1976
Finn Bentzens Revisionsinstitut A/S
Finn Bentzen
Kommentarer til årsregnskabet for 1975
Som regnskabets resultat bærer synlig præg af denne gang, vokser antallet af sagens mange venner jævnt år for år.
Aldrig tidligere har så mange støttet sagen økonomisk som i 1975. Der er i det forløbne år blevet oprettet adskillige gavebreve, og mange har testamenteret deres fysiske ejendom til sagen.
Dette er en glædelig ting – også fordi der fremover mere end nogensinde før – vil blive brug for mange midler, hvis sagens aktiviteter skal forøges og kendskabet til Martinus og hans rige og omfattende forfatterskab skal blive kendt af endnu flere jordmennesker.
At dette er blevet bevidst for mange fremgår bl.a. af årsregnskabet; men har også givet sig udtryk i det praktiske kærlighedsprincip: "at tjeneikke sig selv, men andre".
Min erfaring i den fysiske verden har klart vist mig – for at sige det populært – at det næsten er lov, at de ting, der ikke bruges, efterhånden svinder ind og visner. Er mon ikke det samme tilfældet i den åndelige verden? Den, der ikke arbejder med sig selv, den, der ikke stræber efter at være noget for andre, han skrumper efterhånden åndeligt ind.
Dette er noget, sagen har lært mig i mit arbejde: dette ganske enkle, men til tider svære: "at glemme sig selv og gøre noget for andre".
Må 1976-regnskabet også blive præget af gensidig sympati og forståelse, fælles anerkendelser og fælles overbevisning om det, som er det højeste og helligste, dog ikke mere fælles, end at forskelligheder på enkelte områder ikke udelukkes, for også herigennem fremmes den åndelige udvikling.
Lad alle os, som er sagens venner, gøre det til en vane i vort liv "at tjene andre". Derved vil "vi tjene os selv bedst", thi gennem denne vane former vi vor karakter, vor livsførelse.
Hillerød, den 30. april 1976
Finn Bentzen