Ældre Kosmos og Kontaktbreve

VI, stk. 2263, side 2546

 

Da Kristus på korset bad for sine mordere og bødler: "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre", vendte han her sin rene, menneskelige væremåde imod dem, efter at de havde vendt deres grusomme dyriske natur imod ham. Han opfyldte her sin missions kulmination. Han skulle vise livets evigt bærende princip: det fuldkomne menneskes totale væremåde, den væremåde, uden hvilken intet som helst væsen kan opnå at blive identisk med Guds billede efter hans lignelse. Han skulle vise, at alt, hvad Gud igennem ham havde sagt til menneskene, var urokkelig sandhed. Han skulle vise, at et menneske virkelig kan blive så udviklet, være så eet med Gud, være så vidende i verdensplanen, have så stort et kendskab til livsloven og en sådan kærlighed til alle væsener, ganske uafhængig af deres væremåde, at han overfor sine fjenders lemlæstende og dødbringende væremåde, overfor selve kulminationen af lidelse og smerte, overfor kulminationen af udfoldelsen af deres dyriske eller umenneskelige optræden imod ham, ikke kunne nænne, at de skulle lide straf eller anden ond gengældelse for den lidelse, de havde påført ham. - Kan en moder have større kærlighed til sit barn? - Kan en fader være mere elskelig overfor sin søn? - Kan en broderkærlighed være større? - Kan nogen som helst form for sympati eller kærlighed i det hele taget manifesteres i et større udtryk end det, verdensgenløseren åbenbarede på korset? - Er det ikke her en levende kendsgerning, at denne hans guddommelige tankegang og væremåde er den største åbenbaring af fred, der overhovedet kan udstråle fra et levende væsen? - Det var selve Guds egen udstråling af den allerhøjeste visdom og guddommelige magt, der som et urokkeligt kærlighedsvæld vibrerede, lyste og funklede igennem jordens mentale, natsorte mørke. Det var Guds verdensfrelsende gave til menneskeheden. Den blev her indviet i den magt, der udgør den eneste, overfor hvilken al anden magt i verdensaltet må blegne. Uden denne magt ville hele menneskeheden synke i grus, blive totalt udslettet fra jordens materielle områder, martret, pint og lemlæstet til døde af deres egen gudløse intellektualitet og den heraf affødte evne til, ved hjælp af afsporing af selve jordklodens egen livskraft (atomkraften), at mangfoldiggøre overtrædelsen af livets største bud: Du skal ikke dræbe. - Men tankekraften, der åbenbaredes på Golgathas kors, den totale næstekærlighed, er således den stærkeste magt i universet. Overfor den må al krigs- eller djævlemagt vige. Hvad tusinder eller rettere et utal af atom- brint- og raketbomber umuligt kan udrette, fordi de udelukkende er dødsvåben, opstår i fuld blomstring der, hvor næstekærligheden er livsfundament, nemlig den evige og absolutte fred og den heraf følgende oplevelse af livets største velbehagelighed for menneskene.