Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus beskæftiger sig mange steder i sine værker med menneskets hastigt voksende intelligensevne og dets vældige beherskelse af fysisk materie på bekostning af kærlighed, menneskelig varme og forståelse mellem enkeltindivider og nationer. Han skriver i Livets Bog V stk. 1730/31 følgende:

- Hvorfor blomstrer ikke verdensfreden indenfor den jordmenneskelige sfære? - Menneskeheden er forlængst nået frem til at beherske elementerne. Den har gjort millioner af naturens hestekræfter til sin tjener. Den behøver ikke i noget tilfælde at gøre det strenge arbejde selv. Den kan med maskiner flytte bjerge, klipper og floder og fabrikere nyttegenstande i millionvis. Maskinerne befrier mere og mere menneskene fra den nedarvede "forbandelse": "I dit ansigts sved skal du æde dit brød". Den menneskelige hånd bliver mere og mere forfinet. Den behøver kun at trykke på knapper, så frembringer maskinerne kraft, lys, varme og kulde alt efter ønske. Vældige befordringsmidler fører mennesket hen over havene, over skyerne og under vandet. Ja, det kan endog i visse tilfælde befordre sig om kap med lyden fra sted til sted. Når menneskeheden således i sig har evne til at gøre sig kræfterne underdanige og beherske elementerne, hvorfor bliver dens mentale tilstand, den almene lykketilstand, da ikke en kulmination i frodighed, sundhed og glæde? - Der er jo ingen mangel på hverken evne eller kraft til at få materien til at lystre villien.

1731. Når menneskeheden således kan få materien til at lystre villien, bliver det til kendsgerning, at det er menneskets villie, det er galt med. Det er villien til at gøre det rigtige, hvilket vil sige til at opfylde de betingelser, der kræves, for at verdensfreden kan blive en frodig mental blomstring i menneskehedens psyke, der må rettes op. Og vi er så her tilbage igen ved de sympatiske anlæg i selve det enkelte individ. Villien dikteres og føres jo af de sympatiske anlæg, der igen er det samme som "den højeste ild" og har sit sæde i og udløses af individets seksuelle organstruktur. Hvordan vi så end vender og drejer vort søgelys, kommer vi ikke uden om studiet af denne organstruktur. Menneskehedens frelse eller fred er således ikke blot et spørgsmål om teknik og kraft, hvilke foreteelser den allerede har indtil overdådighed, men den er også i allerhøjeste grad et spørgsmål om nævnte seksuelle, organiske struktur, der som nævnt er sædet for "den højeste ild" eller det levende væsens mentale varmekilde. Det er her forskningen eller studiet af væsenets mentale temperatur kan iværksættes. Det er således også her synligt som kendsgerning, at det ikke er mål og vægt, fysiske materiekundskaber eller materialistisk viden, men derimod åndskundskaber eller viden om den mentale varmes inderste kilde og årsag, der er det højeste og eneste fornødne for menneskeheden i dens nuværende situation.