Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Virkelig visdom har altid været og vil altid være baseret på det levende væsens egne erfaringer. Gennem lidelseserfaringer vokser et væsens medfølelsesevne med andre levende væsner. Jo større medfølelsesevne et menneske har, des mindre nænner det at sige og gøre noget, som skulle kunne blive årsag til lidelse eller fortvivlelse for et andet menneske. I forhold til som det kan nænne at gøre noget sådant eller gør det "tankeløst", som man siger, vil det ikke kunne undgå at komme ud for virkningerne af sine ord eller handlinger på en sådan måde, at dets manglende evne til at tænke og handle i overensstemmelse med den menneskelige form for kærlighed og logik lidt efter lidt afsløres for det. Det er jo denne menneskelige væremåde, der er Guddommens tegning og plan for menneskeheden, det er igennem den, at det skal lykkes menneskene at skabe et rigtigt menneskerige på jorden.

Når en del erfaringer er gjort, så mange, at der i menneskets sind opstår en trang til større viden og et ønske om i højere grad at være i stand til at gøre det gode, det gerne vil, og undlade at gøre det onde, det ikke vil, vil dette menneske efterhånden blive modtageligt for teoretisk undervisning. Denne undervisning skal naturligvis ikke bestå i en løftet pegefinger og udtryk som "du skal", og "du må ikke", det hører tidligere stadier i udviklingen til. Den må være en forklaring af hele menneskehedens udvikling, af menneskenes og det enkelte menneskes skæbnedannelse, af, at enhver må høste, som han eller hun har sået, og endelig af, at denne høst ikke blot strækker sig fra fødsel til død i ét liv, men fra liv til liv over en lang udviklingsperiode. Er det søgende menneske modtageligt for en sådan undervisning, vil det sige, at vedkommende derigennem har mulighed for at modtage en hjælp til selvhjælp. Hjælpen er overblik og forståelse af den nuværende situation på basis af fortiden og med langt sigt ind i den fremtid, som bliver vedkommende menneskes skæbne, og som det selv er med til at skabe gennem sine tanker, ord og handlinger i nu'et. Men undervisningen vil ikke være nogen hjælp, hvis man blot tager imod den som noget interessant og spændende, hvorigennem man kommer til at vide mere end andre, og eventuelt mener, at man på grund af den viden også er lidt bedre end andre, der ikke har den viden i deres bevidsthed. Det, der har betydning for det enkelte menneskes udvikling, er, hvorvidt dets daglige væremåde er i kontakt med dets "lysstøtte", dets samvittighed eller ej. Denne "lysstøtte" er Deres idealer, forestillinger og kundskab om, hvad der er det "eneste fornødne". En undersøgelse af Deres viden vil hurtigt vise Dem, at meget af den ikke er fremme i dagsbevidstheden, hvorfor De ikke øjeblikkeligt kan gøre brug af den. I denne viden er De ikke praktisk bevidst, kun teoretisk, hvad der i dette tilfælde vil sige, at den er en dårlig regulator af Deres handlinger. Som åndsforsker lever De i høj grad på et trin, hvor den "hellige ånd" er medvirkende i Deres daglige handlemåde på mange felter. Men der findes også felter, hvor De ikke tager det så nøje med, om Deres handlemåde er i kontakt med det, denne hellige ånd, dvs. den rene kærlige bevidsthed, foreskriver Dem, og der er det, at besværlighederne og lidelserne indfinder sig. De kan f.eks. være stærkt optaget af at dygtiggøre Dem på ét særligt felt, således at De skænker de øvrige felter i Deres bevidsthed mindre opmærksomhed, hvorved De meget let kommer til på disse felter at udløse en handlemåde, som viser sig at være i disharmoni med Deres "lysstøtte", med det, der er Forsynets plan med Dem. Her er det, at mit arbejde kan få en vis betydning for Dem, idet det enten viser Dem, hvorledes De kan forebygge lidelserne og ubehagelighederne eller også, hvordan De kan møde dem på en sådan måde, at De uddrager de rigtige erfaringer deraf, så De en anden gang kan blande de mentale energier rigtigt. Mine analyser kan hjælpe Dem til at se Deres egen mentale lysstøtte rigtigt, og således gøre det lettere for Dem at se den vej, De bør følge. Den måde, hvorpå enhver af os med vore særlige evnekombinationer skal komme til at manifestere lyset, er forudset af Forsynet, og en plan er lagt for vor fremtid, den plan vor samvittighed og vore idealer fortæller os om, hvis vi lytter tilstrækkeligt intenst til den indre røst. Derfor er det bedst, at vi i dag, når vi igennem vore tanker, ord og handlinger er med til at forme vor fremtid, tager hensyn til Forsynets plan med os ved at lytte til samvittigheden. De virkninger, vi i dag med vor væremåde fremkalder, vil blive årsag til virkninger, vi møder i kommende år og kommende liv. De vil være medvirkende til vor fremtidige fysiske og mentale fremtræden og medbestemmende for kommende lyse og mørke pletter i vor bevidsthed.

Vil det sige, at vi kan gå imod Forsynets vilje og plan med os, så denne aldrig bliver til virkelighed i den fysiske verden? Nej, det kan vi ikke. Men vi kan gå imod den en tid ved at undlade at arbejde med vor egen udvikling eller ved at gå imod lovene og nedbryde vor organisme og mentalitet ved at leve forkert. Det vil livet selv dog læse korrektur på for os på en sådan måde, at vi gennem vor skæbnedannelse kommer ud for de erfaringer, der atter vil skabe kontakt med vor lysstøtte og dermed inspiration og livsglæde i vor tilværelse.

Der er endnu to principper, det er naturligt at omtale i forbindelse med begrebet samvittighed, og det er syndernes forladelse og synden mod den helligånd. Som jeg omtalte tidligere i mit foredrag, findes der kosmisk set ikke synd eller syndere, det man kalder sådan, er fejltagelser og mennesker, der begår fejltagelser på grund af uvidenhed. Fejltagelsernes afsløring vil før eller senere - måske går der flere liv - resultere i oplevelsen af samvittighedsnag, som igen vil medføre, at samvittigheden efterhånden virker, før handlingen bliver begået, hvilket er ensbetydende med, at mennesket nu på grund af sine erfaringer og sin viden ikke mere er nogen "synder". De jordiske mennesker har gennem kristendommen lært, at man kan få "syndernes forladelse", hvilket vil sige, at man, hvis man har begået noget forkert, på visse betingelser kan unddrage sig de ubehagelige konsekvenser af ens handlemåde. Er det rigtigt kosmisk set? Det er det, når man forstår de universelle love, der ligger bagved. De omtalte betingelser er jo, at man angrer det, man har begået, at man virkelig fortryder det af hele sit hjerte og hele sit sind. Det bevirker nemlig, at vibrationerne i ens aura bliver anderledes end før. Således virker samvittighedsnaget, når det virkelig er ægte, og man vil ikke mere kunne begå en sådan handling som den, man nu bitterligt fortryder. Skæbnen skal ikke virke som en straf, men som en belæring, og den har man fået i tilstrækkelig grad, når man ikke mere vil begå en handling mage til den, man fortrød. Så har man fået "syndernes forladelse", dvs. at selv om man har sået flere handlinger af lignende art, som man endnu ikke har høstet virkningen af, vil disse skæbnebølger, når de engang rammer os, neutraliseres og opløses uden noget ubehag eller nogen lidelse for os. Vi vil da i kraft af vor auras vibrationer, dvs. vor måde at tænke og føle på og vor samvittighed, være beskyttet inden for netop dette område, og det er den eneste form for virkelig beskyttelse, der findes i verden.

Men hvad vil det så sige, at "synden imod den helligånd ikke kan tilgives"? Det vil sige, at der er fejltagelser, som det er umuligt at undgå konsekvenserne af. Det betyder naturligvis ikke, at der er væsener, som skal straffes i al evighed, fordi de har begået en eller anden synd. Det er en primitiv, ja rent sadistisk tankegang, og Gud er ikke en sadist, som ønsker uvidende væsener straffet. Det betyder, at det er et evigt, universelt princip, at de levende væsener må høste, som de har sået, indtil deres bevidsthed og væremåde ændres gennem samvittigheden, og de begynder at så noget andet, som de derefter vil høste. Den hellige ånd møder vi jo netop i vor samvittighed, og vi kan handle imod den på to måder. Dels ved, at der er områder, hvor vi slet ikke endnu har kontakt med vor "lysstøtte", altså endnu ikke føler samvittighed, og ingen derfor kan forklare os, at vor handlemåde er forkert. Vi må da uundgåeligt tage følgerne af vor manglende viden. Disse følger vil komme til at udfolde sig som disharmoni og ulykkelig skæbne. Vi vil komme til at opdage, at vi midlertidigt har afskåret os selv fra den guddommelige plan med vort liv. Ved vor egen væremåde er der kommet en dyb kløft mellem os og den guddommelige verdensplan. Dette oplever vi som lidelse og smerte, og igennem den lærer vi at forstå de forklaringer, vi ikke tidligere havde evne til at begribe, og vi får kontakt med det område af vor lysstøtte, som vil kunne hjælpe os og beskytte os overfor netop den slags handlinger og deres konsekvenser.

Den anden måde, hvorpå vi kan "synde mod den helligånd", udfolder vi, hvis vi handler imod vor samvittighed. Det vil jo også sige, at kontakten med "lysstøtten" ikke er stærk nok, for så kunne vi ikke gøre det. Et menneske, der handler mod sin samvittighed, aner kun dens indre stemme, den er ikke blevet til virkelig viden. Derfor må dette væsen også komme ud for konsekvenser af sine handlinger, der medfører de erfaringer, der giver mere end anelse, og som styrker samvittigheden så meget, at vedkommende ikke mere vil kunne handle eller tænke i de baner, og så vil han eller hun på dette område have opnået "syndernes forladelse". Synden imod den helligånd" er altså det samme som overtrædelse af livslovene eller modstand mod det, der er Guds plan med ens liv, og det kan ikke "tilgives", dvs. disse handlinger må høstes som erfaringer. Når disse erfaringer er gjort, er væsenet beskyttet inden for dette mentale område og har opnået syndernes forladelse. Hvor mange skæbnebølger af den art, der end måtte være sået i fortiden og derfor vente vedkommende i fremtiden, så vil de opløses eller neutraliseres af væsenets beskyttende aura.

At lære de guddommelige love at kende er ensbetydende med, at man ønsker at efterleve dem, men i grænsezonen mellem dyreriget og det rigtige menneskerige kan denne efterleven være meget vanskelig. Det er ikke altid let for den uindviede at vide, hvilken handlemåde der er den rigtige, og hvilken der er den forkerte. Her er det, at studiet af mit arbejde træder hjælpende til, idet det kan medvirke til at holde Deres samvittighed vågen. Da der endnu er en del dyriske urkræfter i Dem, som ikke er bragt under kultur, og denne kultivering kun kan finde sted igennem den vågne samvittigheds stadige kontrollering af Deres tankeliv, er problemet "en vågen samvittighed" således ikke ligegyldigt. Et af de steder, hvor urkræfterne stadig er ret virksomme hos det jordiske menneske, er i ægteskabet. Uden en vågen samvittigheds stadig regulerende indflydelse kan De let komme til at begå fejltagelser i forhold til det menneske. De er knyttet nærmest til. Men også i forholdet til venner og fjender vil De gang på gang mærke indflydelsen fra urkræfterne i Deres sind. Det er de fejltagelser, De i disse forhold begår, De i særlig grad skal gøre til genstand for Deres undersøgelser. At komme til klarhed over sine egne fejl er den hurtigste vej til at komme til at elske sin næste som sig selv. For at opnå et harmonisk liv, må man hele tiden have øjnene åbne for, om den handling, man står i begreb med at foretage, er skalkeskjul for noget egoistisk, eller om den som dybeste motiv har ønsket om at skabe glæde for andre end en selv. De vil jo inderst inde gerne udrette noget, der er til gavn for skabelsen af det rigtige menneskerige. De er alle sammen med i denne skabelse, og den kendsgerning, at De allerede nu har fået lov til at møde de kosmiske analyser, betyder, at De har et ansvar som menneske. Det er Deres opgave at vise andre en lysende tilværelsesform.