Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I tidligere artikler i Kosmos har jeg skrevet om min deltagelse ved kongresser i Berlin, München og Kassel, hvortil jeg var inviteret for at holde foredrag om Martinus verdensbillede, og om en uges kursusforedrag i fjor på Schloss Schöneck afsluttet med et foredrag i Frankfurt. Det har alt sammen været en spæd begyndelse til, at kendskabet til Martinus værk udbredes og udvikles i vort store naboland. I Kosmos nr. 8 fra i år skrev Tage Buch om en vellykket international konference på Schloss Schöneck, hvortil han og jeg var inviteret, en konference, som forhåbentlig gentages næste forår. Da den var slut d. 21/ 5 rejste Tage atter hjem til Danmark, medens jeg blev på slottet og holdt lidt ferie, inden jeg for 2. gang skulle lede en uges kursus der. Min ferie bestod i, at jeg deltog i Theo Gimbels interessante kursus om farve, form, lyd og rytme, der varede fra d. 22. til d. 29. maj, afbrudt i week-end'en 25-26. maj af et Sufi-møde, hvor Sufi-bevægelsens leder, Pir Vilayat Khan havde samlet en stor gruppe mennesker. Jeg har tidligere ved en kongres i Amsterdam mødt denne sympatiske mand, som leder en meget åben og tolerant religiøs bevægelse, der søger at samle mennesker fra øst og vest i et livssyn, hvor man - som det udtrykkes: "ser alle religioner som bølger på sandhedens hav." Der var mange unge mennesker med, også flere unge amerikanere, som ikke kunne så meget tysk, så det foregik - lige som konferencen, Tage har skrevet om - snart på engelsk og snart på tysk. Helt ferie skulle det nu ikke blive, for jeg blev bedt om at holde det foredrag, jeg havde holdt ugen før på engelsk; men nu på tysk. Man ville gerne høre noget om Martinus verdensbillede, så jeg måtte i gang igen, og det vakte både glæde og begejstring, så meget, at jeg næsten måtte holde hele foredraget en tredie gang - på engelsk - for de unge amerikanere. Der var en dejlig atmosfære under denne Sufi-samling, mange kærlige og glade mennesker, så det var en oplevelse at fortælle dem om Martinus og hans kosmologi. Da week-end'en var ovre, fortsatte Theo Gimbels kursus endnu nogle dage, vi malede i fællesskab, og tyskere og danskere (vi var tre danske) hyggede sig gevaldigt sammen. Jeg vil gerne anbefale danskere med interesse for åndeligt fællesskab ved lejlighed at besøge Schöneck, det er virkelig en skøn oplevelse.

Da Theo Gimbels kursus var slut, og deltagerne tog af sted, stod jeg sammen med slottets få faste beboere og vinkede farvel. Der var nu to dage i fred og ro til forberedelse af det kommende kursus i Martinus kosmologi. Man forbereder sig på noget, man venter, og samtidig ved man godt, at det højst sandsynligt går helt anderledes end ventet, når deltagerne først er der, og den spontane vekselvirkning sætter ind. Alligevel betyder denne forberedelse meget, men den bør efter min erfaring mindst lige så meget, som den er en lektie, der læres, være en form for bøn og koncentration på Forsynet om hjælp til at gøre det rigtige i den givne situation. Pinselørdag d. 1/6 kl. 19,30 holdt jeg det første foredrag, og så gik det slag i slag med 10 foredrag og nogle spørgetimer i løbet af 6 dage. Det var koncentreret, men der var en dejlig atmosfære og hyggelige afslapningsstunder og samtaler ind imellem, og vi sluttede med en festlig afskedskomsammen torsdag aften. Deltagerne var fra Holland, Schweiz, Tyskland og Danmark, og vi oplevede et dejligt fællesskab og venskab i den ånd, Martinus er talsmand for i sin kosmologi. I mellemtiden var der kommet telefonsamtale til mig fra Bad Godesberg ved Bonn. Man ønskede, at jeg skulle holde et week-end kursus der i Albert Schweizer Haus, inden jeg atter drog hjem til Danmark. Denne telefonsamtale har en lille forhistorie.

Da jeg fra 22-24. marts i år deltog i en kongres i Kassel, blev mit foredrag taget på bånd af en dame fra Bonn, fru Marga Mangold, der er leder af Unity bevægelsen der, en verdensomspændende bevægelse jeg tidligere har haft positiv kontakt med både i England og U.S.A. Fru Mangold var blevet meget glad og imponeret over det overblik over livslovene, Martinus giver i sit verdensbillede og sine symboler, og den alkærlighed, der udstråler fra hans værk. Hun skrev til mig, at man ville kontakte mig på Schöneck og prøve at få mig til Bonn, så jeg var lidt forberedt, selv om der ikke var nogen bestemt aftale. Unity bevægelsen i Bonn har deres møder i Albert Schweizer Haus i Bad Godesberg, der ligger i forhold til Bonn som Hellerup i forhold til København. Det var lederen af Albert Schweizer Haus, fru Emma Schubmehl, der ringede til mig på Schöneck, hun havde med glæde hørt båndet fra Kassel, og de ville forsøge at samle både Unity-folkene og andre interesserede til fire foredrag i den kommende week-end, så jeg måtte endelig komme. Jeg sagde ja tak til tilbudet, og det fortrød jeg sandelig ikke! Fredag middag ankom jeg med tog til Bad Godesberg, hvor fru Schubmehl hentede mig, og hermed har jeg gjort et bekendtskab, der hurtigt blev et hjerteligt venskab. Af ydre er fru Schubmehl som så mange pæne ældre "Hausfrauen", men hun er absolut ikke almindelig, når man lærer hende lidt nærmere at kende og kommer ind i hendes atmosfære i Albert Schweizer Haus; Fru Emma Schubmehl er en højst ualmindelig dame. Jeg blev klar over, at hun i år fylder 80 år, jeg troede knapt, hun var 70. Hun har været vegetar fra sin ungdom, hun har været og er stadig aktiv inden for den tyske ungdoms- og vandrebevægelse, hun er forhenværende kriminalkommisær, under krigen var hun meget aktiv inden for den hemmelige modstandsbevægelse mod Hitler og Nazismen og hun har i det hele taget gjort et stort og uselvisk arbejde på mange måder. Nu leder hun altså Albert Schweizer Haus, en stor villa i et smukt kvarter nær Rhinen, hvor kælderen er indrettet til de såkaldte Kneipbadekure, stueetagen har foredragssal, kontor, studiekredslokale, stor lukket veranda og gæsteværelse; på 1. sal er det hele indrettet til en børnehave, som fru Schubmehl leder, og på 2. sal bor hun selv med adgang til en dejlig tagterrasse. Hvorfor jeg fortæller om alt dette i detaljer, vil man forstå senere, men først må jeg fortælle, at week-end kurset i Bad Godesberg var velbesøgt og vellykket. Der var mange deltagere lørdag og flere søndag, hvor jeg efter foredragene sluttede med en spørgetime, og mandag gik det atter hjemad efter 16 foredrag i Tyskland.

Siden er der kommet brev fra fru Emma Schubmehl, hvor hun skriver, at både hun og mange deltagere fra week-end kurset havde været så glade for Martinus klare fremstilling af det evige verdensbillede, at man meget gerne ville have flere og gerne regelmæssige foredrag, ja, man ville faktisk gerne have, at der blev oprettet et Martinus-center i Albert Schweizer Haus.