Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Naar dette Nummer af Bladet naar ud til Læserne, er Kosmos Feriekoloni i Færd med at afslutte sin anden Sæson. Og jeg vil i denne Anledning hermed gerne have Lov til at takke alle, der har vist os Sympati og Tillid ved at være vore Gæster.

Den Hjærtelighed, hvormed De alle er kommen mig i Møde, naar jeg selv har aflagt Visit paa Kolonien, har været overordentlig velgørende for mig og varsler godt for Koloniens Fremtid.

Ligeledes beder jeg Dem modtage min inderligste Tak for den Hjælpsomhed og Velvillie, hvormed De er kommen min Sekretær i Møde, og uden hvilken det vilde have været umuligt for os at faa gennemført saa forholdsvis omfattende og for Kolonien nyttige Arbejder, som den fuldstændige Forandring af det, nu Kolonien tilhørende, Bondehus, Opførelse af Badebroen, Opførelse af Cykleskur, samt Malerarbejde, Fernisering af Bjælkehusene etc. etc. maa siges at være.

Kolonien er kun i sin anden Sæson og er saaledes faktisk kun i sin første Begyndelse. Den er derfor endnu et godt Stykke Vej fra at opfylde det, jeg inderst inde ønsker, skal være dens Hensigt. Men den udvides jo stadig. Og i Øjeblikket er Arealet bag Kolonien (5/2 Td. L.) ved at blive knyttet til denne. Dette vil foreløbig komme til at betyde, at Kolonien faar eget Gartneri, saa Gæsterne, der alle naturligvis i Kolonien maa leve vegetarisk, kan blive sikret de nødvendige Rodfrugter og Grønsager til den billigst mulige Pris.

Til næste Sæson, haaber jeg, at vi kan opfylde Gæsternes Ønske om Foredrag og Spørgetimer paa Kolonien. Der er nemlig for Tiden Tale om at faa installeret et Slags Radioanlæg med Højtaler i hvert Hus, saa vi fra Bondehuset, der fra og med næste Sæson bliver Administrationshus, kan tale til hele Kolonien. Saa er vi uafhængige af Vejr og Vind, uafhængige af uvedkommende og uvenlige nysgerrige. Hvis det lykkes os at faa dette gennemført, har jeg tænkt, at Gerner Larsson og jeg hver vilde holde et ugentligt Foredrag. Yderligere vilde der ogsaa kunne ydes Gæsterne Tilslutning til den almindelige Statsradiofoni, med dens Underholdning og Foredrag. Med dette Anlæg vilde et stort Gode kunne ydes Koloniens Beboere og mange lykkelige Timer være dem sikret.

Jeg vil derfor haabe, at det maa lykkes os at overvinde de Vanskeligheder, der eventuelt er forbundet med Manifestationen af nævnte Anlæg og øvrige Foranstaltninger, der kan gøre Kolonien til et endnu mere kærkomment Hjemsted for Sagens Venner, et Hjemsted som de atter og atter med Glæde vil vende tilbage til.

Med Hensyn til selve Sæsonen, da er der i Grunden noget vist vemodigt i, at den slutter allerede nu i August, hvor Dagene endnu kan bære Præg af Sommer, og Aftenerne være meget lune, ligesom September med sin rene klare Luft og sine Stjernenætter jo kan være af en henrivende Charme.

Det er derfor ogsaa min Hensigt at arbejde hen paa, at vi ogsaa udenfor Sæsonen kan skabe Mulighed for Udnyttelse af Kolonien. Dette vil i særlig Grad kunne lade sig gøre, hvis Husene bliver forsynede med Kakkelovn. Da vil en Paaskeferie i Kolonien jo ikke være af Vejen. Ja, med Hensyn til mig selv, da har jeg slet ikke noget imod at holde "Juleaften" i Kolonien. Juleaften er jo en Oplevelse, der i de fleste kristne Menneskers Bevidsthed straaler mest i "Guldkopiernes" Glans. Denne Salighedsfornemmelse bliver absolut ikke mindre ude i Naturens Stilhed, langt borte fra Storbyens Larm og Tummel. Her udviskes Julenattens klare Stjernehimmel ikke af Gadebelysningens stærke Skær, ligesom Festaftenens Lys fra de ensomme Vinduer, de ensomme Hjem rundt om paa Markerne, herude frit og uhindret baner sig Vej til ethvert Øje, der skuer ud i den hellige Nat, hvisker os Julens skønne Eventyr helt ind i vor Sjæls Indre.

Selv om vi har lært meget, og selv om vi er kommen til et nyt stort Kildevæld af det "levende Vand", saa maa det ikke gerne gøre os saa overlegne eller store i Tankerne, at vi ikke kan glæde os over henrundne Tider, over fortidige Begivenheder, guddommelige Eventyr, der har haft Menneskehedens Genløsning, Verdens Frelse til Resultat, ganske uafhængigt af hvor naiv en Bogstavform disse Begivenheder saa end maatte vise sig i for os i Dag. Juleeventyrets guddommelige Lys straaler jo paa saa mange andre Maader for os ude i Livet, at dets Identitet som Kendsgerning er urokkelig. – Hvad er de store Hospitaler, hvad er "Røde Kors", hvad er de filantropiske Institutioner, hvad er Forsørgelsesvæsenet? – Er det ikke Lignelsen om den barmhjærtige Samaritan levendegjort som praktisk Kendsgerning i det tyvende Aarhundredes Materie? – Er det ikke noget i Retning af at elske sin Næste? – Er det ikke noget, der gør Juleeventyret til Kendsgerning? – Og er der ikke mange andre saadanne Beviser for det samme Eventyrs virkelige Eksistens? – Det er dog heller ikke alle "Julegaver", der kun gives bort, blot fordi, det er Skik og Brug.

Naar Eventyrets Frugter saaledes er synlige for vore Øjne, hvorfor skulde vi saa ikke hylde dets fjerne Fortid og i en stille Time, i stemningsfulde Omgivelser, mindes dets første svage Gennembrud i en barbarisk og brutal Verden, i Særdeleshed da det jo netop udelukkende kun er det samme Eventyrs Repræsentation, vi selv er ved at gøre til Livsværk. –

Kosmos Feriekoloni har saaledes vidunderlige Fremtidsmuligheder. Og i oprigtigt Haab og Ønske om, at vi alle, i inderlig Forstaaelse og Kærlighed til hinanden, maa blive i Stand til at udnytte disse, og gøre denne vor begyndende lille Verden til et stadigt voksende Omraade, hvor Faderens Nærhed urokkeligt maa lyse synligt for alle, siger jeg Dem endnu engang Tak for alt i Sæsonen, der gik.