Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1974/5 side 60
Martinus skriver - om naturen
 
Det er salighedsrigets guddommelige atmosfære, der omsat i fysisk form giver planteriget dets umådelige farvepragt, skønne dufte og behagelige lyde. (5, 11)
En "blomst" er kulminationen af skønhed i fysisk materiesammensætning. (LB, 359)
Naturen kender ikke til nogen som helst form for mangel på logik i sin skabelse og følgelig heller ikke til nogen som helst form for spild. (LB, 717)
Hvad er årstidernes skiftende scenerier, eller hvad er alt det, der udtrykkes ved fællesbetegnelsen "naturen"? Er det ikke den montering, hvormed en højere magt har gjort den afkølede ildsø til en bolig for fysiske væsener? - Er det nævnte ikke en eneste fortsættende række af kærtegn til glæde, beundring og velvære for samtlige klodens beboere? (LB, 905)
Sålænge der findes en blomst, kan erindringen om en højere verden ikke slettes ud. (LB, 183)
Naturen er ikke en livløs kraft, men "et levende væsen", i hvilket "vi alle leve, røres og ere". (L, 87)
Naturen er verdens eneste absolut sande bibel. Den er livets bog. (L, 0)
Med frysende hjerter og bitterhed i sindet vandrer menneskene undertiden rundt i sommersolens varmende lys, indåndende engenes balsamiske blomsterdufte og skuer i mod himlens hvide sommerskyer, medens deres kinder kærtegnes af den samme sommerdags milde vinde, uden at de ænser noget som helst af dette væld af kærtegn fra naturens side. (LB, 1757)
Intet i naturen går til spilde, alt bliver udnyttet, alt bliver bragt til at gøre nytte eller gavn og er dermed til glæde og velsignelse for alle levende væsener. Men derved bliver tingene jo til kærtegn eller udtryk for kærlighed. (LB, 1757)
Overalt, hvor blomsterfloret breder sig, er det erindringer fra salighedsriget, materialiseret på det fysiske plan gennem plantevæsenets automatiske livsfunktion. (E, 21:6)
Plantevæsenet tilhører altså et plan, hvor man endnu kun kan frembringe - levende kunstværker. Blomsterne er af kød og blod. (B, 112)
Alle naturens processer ender altid uundgåeligt i et slutfacit, der er til glæde og velsignelse for levende væsener. (LB, 2086)
Alt i naturen er udelukkende bygget op for at tjene og ikke for at skulle betjenes. (LB, 1787)