Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

A propos jordkloden som et levende væsen, for hvilket menneskene spiller rollen som hjerneceller. - Fra vor egen organisme ved vi, at hjerneceller bl.a. også danner basis for den såkaldte sansning, dvs. syn, lugt, smag m.m. Ja, mange forskere betragter endog selve sanseorganerne (øjne, høreorganer m.m.) som "forlængelser" af de hjernecentre, de står i forbindelse med - som fremskudte forposter for disse centre af specialiserede hjerneceller.

Med tanke på spørgsmålet om jordklodevæsenets sansemekanismer er det interessant at konstatere, at det samme princip kan genfindes inden for menneskeheden - jordklodens "nyfødte" hjerneorgan. I forsøget på at skærpe og udvide de naturgivne sanseorganer har mennesket som bekendt udviklet en lang række instrumenter, der kan betragtes som "kunstige" forlængelser af disse sanseorganer. Der tænkes her på kikkerter, teleskoper, spektroskoper o.lign.

Det sidste skud på denne stamme er radioteleskoperne, der åbner adgang til et endnu videre udsyn i verdensrummet, end de optiske teleskoper gør muligt, lige som de giver adgang til kontakt med helt andre fænomener, end man hidtil har været i berøring med. Og for at kunne udnytte disse muligheder til det maksimale, ser man frem til den dag, hvor sådanne teleskoper m.m. kan placeres på månen og i rumstationer, der i passende afstand fra jordens forstyrrende atmosfære eller radiobælter enten kredser omkring denne eller sendes på rejse ud i rummet med andre planeter eller stjerner som mål. Altså en nøje gentagelse af princippet i vor egen organisme - blot tillempet makrokosmiske forhold: "sanseorganerne" (radioteleskoperne) optræder som fremskudte forposter for de hjernecentre (videnskabelige observatorier m.m.), de står i forbindelse med. Og lad os ikke undervurdere disse makrokosmiske sanseorganer, hverken størrelsesmæssigt eller med hensyn til selektivitet. Således måler skålantennen på et af verdens største radioteleskoper (beliggende i Arecibo, Puerto Rico) trehundrede meter i diameter, og dets følsomhed er så stor, at tænker man sig den overført på det menneskelige syn, da var mennesket med det blotte øje i stand til at se en bordtennisbold på otte tusinde kilometers afstand, det vil omtrent sige tværs over det afrikanske fastland fra nord til syd.

Og så er der endda her tale om en teknologi, som først lige er begyndt at træde sine børnesko