Ældre Kosmos og Kontaktbreve

stk. 90, side 87

 

90. Men en religion, der skal formå at koncentrere hele den samlede jordmenneskeheds interesse i sig, må være af en sådan natur, at den er inspirerende lige såvel for videnskabens mest fremragende repræsentanter som for repræsentanter for den mest primitive uvidenhed. Den må kunne give ufejlbarlige svar på alle vestens såvel som østens erfaringer og oplevelser. Den må tilfredsstille alle folkeslag. Men en religion, der skal tilfredsstille så enorme krav, kan ikke være af lokal natur. Den kan ikke tage sigte på et særligt folk, en særlig videnskab eller et særligt erfaringsfelt. Den kan ikke være partisk for nogen eller noget. Den må lade enhver tænkelig mulighed for udvikling stå åben. En sådan religion må derfor være ikke alene af international, men også af universel natur. Den kan ikke blot være en forestilling om sandheden. Den må være sandheden selv. I modsat fald vil den komme til kort. Den vil blive en adskillende i stedet for en forenende kraft. Den vil skabe splid mellem sine "tilhængere" og "ikke-tilhængere". Den vil sætte skel mellem "troende" og "vantroende", mellem "frelste" og "fortabte". Den vil gå imod sin opgave og skabe nationalisme i stedet for internationalisme, skabe selviskhed i stedet for uselviskhed og derved blive en kilde til ufred i stedet for at blive en basis for opfyldelsen af jordmenneskenes ønske om en varig fred. Den religion, som således skal formå at gøre den i racer, nationer og trossamfund adskilte menneskehed til "én hjord", kan altså kun udgøres af en realitet, der absolut er ens for alle mennesker, ganske uafhængig af om disse tilhører den hvide eller de kulørte racer, ligegyldigt om de tilhører natur- eller kulturmennesker. Den må vise enhver tings berettigede plads i den guddommelige verdensplan og derved gøre alt forståeligt og alle forståelige. En sådan religion kan ikke udgøres af en "lavet" religion, men absolut kun af "livets egen religion" (se stykke 15) eller selve den evige sandhed i utilsløret tilstand. Dette vil igen sige det samme som en i harmoni med alle erfaringer fremtrædende viden om livets evige love, dybeste problemer eller den guddommelige verdensplan. Den overbevisning om livets højeste problemer, der skal være så stærk, at den kan samle og forene alle jordmenneskers højeste interesse i sig og derved blive det klippefaste tyngdepunkt, på hvilket det kommende menneskerige kan hvile, kan ikke være en myte, et sagn, en formodning eller teori, en kombination af overleveringer eller dogmer. Det kan ikke være en overbevisning, der er bleven autoritet, fordi den er buddhistisk, muhamedansk eller kristen. Det kan heller ikke være en overbevisning, der er bleven populær, fordi den er østerlandsk eller vesterlandsk, fordi den er europæisk eller amerikansk, fordi den er materiel eller religiøs. Det kan kun være en overbevisning, der har autoritet, fordi den er en kendsgernings analyse, har rod i jordmenneskehedens daglige liv og virkelige erfaringer. Den åndelige basis, der skal gøre alle folkeslag på jorden til "én hjord" eller enhed, kan således ikke udgøres af en tro på, men en oplevelse af, Guddommen. Den må være selve synet af den evige Fader, Ligesom individet har lært at opleve dag og nat, sommer og vinter, hav og land, således må det også lære at opleve den ene store Gud, den eneste store "hyrde". Kun i denne oplevelse alene ligger al visdommen, lykken og harmonien. Og kun igennem den vil verdensfreden kunne befordres til jordens zoner, og det guddommelige rigtige menneskerige opstå. Men at opleve Guddommen er jo det samme som at opleve dennes manifestationer. Disse vil igen være at udtrykke som væsenernes daglige tilværelse eller oplevelse af livet. Men at opleve den daglige tilværelse med alle dens foreteelser, dens såkaldte "forbrydelser", lemlæstelser, krig, ulykker, armod, nød og sygdom, såvel som dens lyse sider som identisk med Guddommens manifestationer, har individet ikke evne til, før det ser disse realiteters sande identitet, plads og hensigt i den guddommelige verdensplan og derved bliver vidne til, at de samme realiteter har en guddommelig mission, fører til et guddommeligt og ophøjet mål, og at de alle uden undtagelse er i den højeste kontakt med begrebet "alt er såre godt". At få denne evne, at komme til at se livet fra så stort og ophøjet et horisontområde, at hele verdensplanen bliver synlig, bliver til viden, vil altså udgøre den fælles åndelige interesse, den absolut eneste religiøse basis, der kan forene alle jordmennesker til ét folk, til ét rige, til "én hjord".