Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fast Rubrik for en fortsættende Fortolkning eller Uddybning af Livets Bog, ledsaget med eventuelle Hjælpesymboler
af Martinus.

(Fortsat).

For at lette Studiet af Livets Bog har jeg inddelt Stoffet i smaa Afsnit eller Stykker. Da det koncentrerede Indhold eller Kærnepunkt i ethvert Stykke er udtrykt ved en Undertitel, vil enhver Læser ved Hjælp af denne saaledes let og hurtig kunne orientere sig med Hensyn til dettes Indhold eller Mening. Da ethvert Stykke yderlig er nummereret, letter dette ogsaa enhver Form for Citeren eller Henvisning til Livets Bog.

De i Fortalen for mange Læsere sværeste acceptable Stykker er naturligvis de, i hvilke jeg omtaler mig selv og min aandelige eller kosmiske Oplevelse. Og jeg skal derfor her forsøge at kommentere disse yderligere.

I Stykke 7. kommer jeg saaledes første Gang blandt andet ind paa at omtale, at jeg ved Selvsyn har oplevet et saadant Kendskab til Verdensenergierne i et saadant Omfang, at det paa alle Maader er blevet Svaret paa det gennem Tiderne stadigt aktuelle Spørgsmaal, "Hvad er Sandhed?", nemlig dette, at "Alt er saare godt". Med andre Ord jeg erklærer egentlig her, at jeg har oplevet Tilværelsen fra Guds eget Synspunkt eller har set selve Livets Facit.

Naar jeg yderligere i Stykkerne 20, 21 og 22 beretter, at jeg kunde skue ligesom ind i selve Evigheden, se Livets Mening og den evige Guddom eller i en permanent vaagen Dagsbevidsthedstilstand skue alle de bag den fysiske Verden bærende aandelige Kræfter, usynlige Aarsager, evige Verdenslove, Grundenergier og Grundprincipper og at Tilværelsesmysteriet saaledes ikke var noget Mysterium for mig, men at jeg var indviet i Verdensaltets Liv eller "Det guddommelige Skabeprincip", er det forstaaeligt, at denne min Beretning eller Paastand for en vis Klasse Mennesker naturligvis maatte være ganske utrolig og derfor hos de samme Væsener møde megen Skepsis og Modvillie. For Mennesker, der slet ikke tror paa eller har Evne til at forstaa, at andre Mennesker kan være udstyret med Evner og Organer, som det ikke selv har udviklet, men at det almindelige jordiske Menneskes Begavelse eller Sanseevne er Toppunktet af alt, hvad der kan opnaas i Tilværelsen, maa en Beretning som denne selvfølgelig tage sig ud som: Fanatisme, Overtro, Storhedsvanvid, Svindel o. s. v.

Men for det Menneske, der virkelig er hjemme i sin Bibel, i okkult Literatur, i ærlig Aandsforskning eller har Indsigt i Udviklingens Love, vil den nævnte Beretning ikke være af en slet saa drastisk Virkning, men derimod udløse sig som et nyt glædeligt Objekt for dets Forskning og Undersøgelse. Og det er jo netop for, at den kan blive Genstand for denne Undersøgelse, at den er fremkommen, og ikke for at den blindt skal tros. Hvis jeg ikke i Form af Livets Bogs forskellige Bind for den udviklede Aandsforsker kunde bevise min Paastands Rigtighed og saaledes gennem samtlige Bind give Materiale for denne Undersøgelse, vilde Udtalelserne om mig selv aldrig være blevet manifesteret. Men da disse er Udtryk for en Kendsgernings Analyse, vilde jeg være en Forræder mod den guddommelige Verdensordning, i Kraft af hvilken mine okkulte Sanser eksisterer, eller en "Synder mod den hellige Aand" eller det kosmiske Bevidsthedsniveau fra hvilket al Visdom og Kærlighed har sit Udspring. Overfor en saadan Kendsgerning havde jeg naturligvis ikke noget som helst andet Valg end dette ene aabenlyst at erklære Sandheden til Inspiration, Bekræftelse og Opbyggelse for andre, og ikke paa nogen Maade lade mig afskrække herfra, blot fordi en lille Flok uvidende Mennesker i Henhold til deres primitive Indstilling paa okkulte Omraader nødvendigvis maatte opfatte mig som pralende, hovmodig eller gal. Det er jo netop den Korsfæstelse eller Skærsild alle Menneskehedens Hjælpere maa igennem, hvis de virkeligt skal opnaa at faa udrettet noget. Og i Bevidstheden om min Sags Ægthed lod jeg mig saaledes heller ikke afficere af nogen Hindring eller Modvillie, i Særdeleshed da jeg i Form af Livets Bog opbygger Beviset for, at min højere aandelig eller kosmiske Bevidstheds Tilstedeværelse er en Kendsgerning eller absolut Virkelighed og at den samme Bevidsthedstilstand udgør det foreløbige Maal for alle mine Medmennesker her paa Jorden.

Da Livets Bog saaledes i Realiteten er Hovedbeviset for "Kosmisk Bevidsthed", og nævnte Bog endnu kun er i sin Vorden, kan jeg naturligvis ikke endnu i saa udstrakt en Grad som senere, naar nævnte Værk bliver færdigt, fundamentalt dokumentere min Bevidsthedstilstand eller den i Fortalen fremførte Beretning. Men selv om jeg ogsaa i Livets Bog skaber Beviset for en kosmisk Bevidsthedstilstands Tilstedeværelse, kræves der alligevel en vis Udvikling, før man har Evne til at acceptere denne som Bevis. Min Bevidsthedstilstand maa saaledes være en Tros- eller Vantrossag for alle de Væsener, der ikke er saa fremragende udviklet, at de kan kontrollere Rigtigheden eller Sandheden i mine Ord, thi kun gennem Evnen til at skue Virkeligheden eller "Den hellige Aand" i min Manifestation bliver jeg Bevis for guddommelig Bevidsthed.

Idet jeg henviser til min egen Artikel "Den hellige Aand" i forrige Nr. af "Kosmos", skal jeg i næste Nr. uddybe Emnet videre og haaber dermed at gøre "Den hellige Aand" begribelig og dermed lette Læserens Indstilling og Tro paa Livets Bog, saaledes at han gennem den kan finde Vejen mod en forklaret Tilværelse.

(Fortsættes).