Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Seksualundervisningen for skolebørn er gennem de sidste årtier blevet et naturligt led i undervisningen og accepteres af de allerfleste forældre som et nyttigt bidrag til forståelse af dette betydningsfulde område.

Imidlertid lægges hovedvægten i denne undervisning for det meste på den rent tekniske side af problemet, og som et udtryk for vort materialistiske stade gælder det altså blot om at have et tilstrækkeligt kendskab til seksualteknikken - til det rent udvendige - om at få seksualapparaturet, kønsorganerne, til at fungere. Man taler i det hele taget i vor tid om at få mennesker til at fungere, som om det blot var en art maskiner. Den seksuelle teknik og den største seksuelle nydelse sættes i højsædet, for når dét fungerer, så fungerer mennesket også, mener man. "Kærlighedens sprog", som de unge bl.a. lærer om gennem film, er derfor i det store og hele seksualteknikkens sprog og præventionsteknikkens sprog, og denne teknik har så lidt som selve parringsakten noget med virkelig kærlighed at gøre.

For det ægtepar, som ønsker børn, kommer præventionen i første omgang ikke på tale. De kan frit glæde sig over det seksuelle samliv, medens alle dem, der ikke ønsker flere børn, end de allerede har, eller slet ikke ønsker børn, mener at måtte benytte sig af forskellige tekniske eller kemiske midler for at kunne bibeholde den seksuelle nydelse og undgå dens biprodukter i form af børn. Når man vil undgå graviditeten, benyttes der en række kendte præventive midler i form af P-piller, salver, pessar, kondom osv. eller spiral, som er abortbefordrende (fjerner det befrugtede æg), eller også de operative indgreb, som går ud på enten at fjerne fostret eller at sterilisere kvinden eller manden. Mennesker har altså både kemiske, tekniske og operative metoder til at undgå børnefødsler.

Men, kan man spørge: "Er det virkelig nødvendigt ved de nævnte midler eller operative indgreb at invalidere ellers fuldkomne sunde mennesker?" For det er jo en fysisk invalidering og tilmed - ifølge Martinus - en åndelig invalidering, idet alle disse metoder, uden undtagelse - men i større eller mindre grad, skaber en defekt, som i nuværende eller kommende fysiske liv vil influere ens sunde seksuelle nydelse eller skabe en direkte afsporing eller perversion. Det sidste kan komme på tale, bl.a. fordi de præventive og abortbefordrende midler kan friste til misbrug, overstimulering og overdrivelse. Men til det stillede spørgsmål om det er nødvendigt at invalidere sunde menneskers organismer, hvis man vil undgå graviditet og dog beholde et seksuelt kærtegnsliv, siger Martinus: Nej.

For at forstå Martinus forklaring må man selvfølgelig have så meget kendskab til hans verdensbillede, at man kan acceptere reinkarnationen og udviklingen fra dyr til menneske via vor nuværende jordmenneskelige tilstand, hvor vi for en stor del rent kropsligt og mentalt stadig er pattedyr. Den parringsakt, siger Martinus, som vi har medbragt fra det egentlige dyrerige, og som befordrer befrugtningen af ægget ved indføring af sæden i kvindens organisme, er overhovedet ikke nødvendig, medmindre man virkelig ønsker børn. Den seksuelle nydelse og den seksuelle udløsning kan foregå helt uden den såkaldte "naturlige" metode for samleje. Gennem det "forspil", der oftest indleder et samleje, og som er kendt af de fleste voksne mennesker, og også gennem f.eks. det begreb, som amerikansk universitetsungdom for længst har indført i forbindelse med sexliv, nemlig "petting", gives der gode og rigelige muligheder for seksuelt kærtegnsliv. Gennem påvirkninger med hænder og med mund eller på anden måde af erogene zoner hos partneren, kan man opnå et rigt varieret og forfinet seksualliv og en udløsning, der gør, at man kan beholde sit naturlige velvære ved livet.

Fordelene ved denne form for kærtegnsliv er umiddelbare:
Man fritages for at dræbe fostre ved operative indgreb og griber altså ikke skæbnemæssigt ind i reinkarnationen af levende væsener.
Man undgår at ødelægge sine fremtidige muligheder for at få børn.
Man undgår fysiske og psykiske skavanker, der er en direkte følge af indgreb og brug af kemiske midler og deraf følgende lidelser.
Man undgår distraherende tekniske forberedelser til samleje og kan umiddelbart hengive sig til kærtegn.
Man skaber et kærtegnsliv, som kan udvikle alle ens menneskelige og følsomme egenskaber.
Og man fritager lægerne for det vanskelige valg det må være at skulle gå ind for, eller nægte, at foretage provokeret abort "på samlebånd", som den nye lov om fri abort åbner mulighed for.
Man undgår den frygt, som ofte ledsager samlejet, da ingen af de kendte midler er hundrede procent sikre mod graviditet.

Professor, dr.med. J. Falck Larsen, der er overlæge ved Gentofte Amtssygehus' gynækologiske afdeling, mener, at det helt ideelle antikonceptionelle middel ikke findes og næppe heller er indenfor rækkevidde foreløbig. Han siger videre om det ideelle middel: "Det skal være hundrede procent effektivt og uskadeligt, uden bivirkninger, anvendeligt af alle uafhængigt af samlivet, acceptabelt for både mænd og kvinder, æstetisk og tiltalende, let at anvende, billigt og af høj kvalitet samt hverken moralsk eller religiøst anstødeligt".

Ingen af de kendte midler har disse egenskaber, men er mere eller mindre skadevoldende eller invaliderende, psykisk eller fysisk, og også fremtidige kemiske eller operative midler må formodes at have de samme virkninger. Også stråling vil ødelægge. Hvilke muligheder er der da tilbage? Ja, kan man forestille sig anden løsning end netop den, som Martinus anviser: at det humant udviklede menneske må hæve sig over alle de metoder, der har større eller mindre skadevoldende virkninger og give afkald på den samlejeform, som fra naturens hånd kun har befrugtning til hensigt, og tilegne sig nye former, som i seksuel kærtegnsmæssig henseende er vellystbefordrende og samtidig fuldstændigt uskadelige. Hvis vi sammenligner denne form med de krav, som professor J. Falck Larsen stiller ovenfor, må vi konstatere, at den faktisk opfylder disse krav. Den beskytter hundrede procent mod svangerskab, så den er altså effektiv og uskadelig - uden bivirkninger, den er anvendelig af alle, unge/gamle, gifte/ugifte, og både i heteroseksuelle som homoseksuelle forbindelser, og af invalider, og altså acceptabel for både mænd og kvinder. - Æstetisk og tiltalende, ja det må være en smags sag, et spørgsmål om tilvænning eller udvikling, mange vil allerede nu finde tidligere anvendte former for utiltalende og uæstetiske. Let at anvende? - ja ikke? - Billigt, ja, kærtegn med hånd og mund koster ikke noget. - Moralsk eller religiøst anstødeligt? Ja, kan man tænke sig noget mere moralsk end en metode, der kun tilsigter kærtegn af højeste kvalitet, og som ikke befordrer drab i moders liv eller andre skader, hverken fysisk eller psykisk, og hverken i mikrokosmos eller i mellemkosmos, som Martinus kalder den zone, vi her lever i.

Der er derfor meget, der taler for ændring af vore vaner og vor vanetænkning på disse områder, og befordrende for denne ændring er selvfølgelig alle de lidelser, som både mænd og kvinder påfører sig selv i forsøget på at opnå et frit kærtegnsliv. Selv om kærlighedsloven, der tilsiger, at man skal elske sin næste som sig selv, ikke specielt tager sigte på seksuallivet, men også i høj grad på andre former for kærlighedshandlinger, er dette i realiteten det allervigtigste område. Kærlighed udløses ganske vist også gennem en afbalanceret bevidsthed, hvormed man ved en venlig livsholdning kan skabe harmoni, hjælpsomhed, kunst og skønhed omkring sig. Men disse former for kærlighed ville ikke være tilstrækkelige til at føre de levende væsener gennem vore mørke zoner. Jordmennesket (og dyret) må opleve de seksuelle højdepunkter - må opleve Guds ånd, den seksuelle kulmination, om end kun glimtvis, så dog alligevel i et omfang, der lader det beholde livslysten, så det ikke synker hen i nedtrykthed og sløvhed. Men her må man henvise til Martinus omfattende litteratur vedrørende disse områder. - Om det rent lokale, ændringen af vore kærtegnsvaner, har Martinus forklaret mundtligt i sine interviews i Kosmos Ferieby i sommer og i samtaler med medarbejderne og andre, og for tiden skriver han en række analyser af dette vigtige område til brug i sine kommende bøger. Alt det, der er nævnt i denne artikel, er derfor blot en kort skitsemæssig gengivelse af de af Martinus hidtil mundtligt fremførte tanker om hele dette felt.

På grund af den offentlige diskussion om den nylig ikrafttrådte lov om fri abort her i landet, og om skadevirkninger ved brug af P-piller m.v. har det været magtpåliggende for Martinus at understrege nødvendigheden af en radikal ændring på dette felt, en nytænkning på disse områder. Mange mennesker vil allerede nu være modne for en sådan ændring. På den anden side vil flere slet ikke være modtagelige for sådanne tanker på nuværende tidspunkt. Derfor skal der endnu dræbes tusindvis af fostre hvert år, og mange mennesker skal skades både fysisk og psykisk, før man har fået tilstrækkeligt erfaringsmateriale til at ændre indstillingen hos store dele af befolkningen og dermed den lovgivning, som giver ret til fri abort, en lovgivning, der hos fremtidens mennesker vil efterlade et lignende indtryk af primitivitet, som vi på vort nuværende stade har af den tids mennesker, som brændte kættere og "hekse", satte folk i gabestok eller afhuggede lemmer, blindede mennesker med glødende jern og lignende.

Den omstændighed, at den nuværende menneskehed stort set er ukendt med livets åndelige side, er ukendt med tanken om evigt liv i form af reinkarnation og skæbneloven, der siger, at du skal høste, som du sår, og at vi altså "ikke vide hvad vi gøre", kan forekomme at være en undskyldning, men den fritager ikke mennesker for de skæbnemæssige virkninger, som uvægerligt vil følge et handlingsforløb, der ikke er i overensstemmelse med livets love. Vi kan godt forlade det moralske, vi kan godt dræbe fostrene osv, og vi vil få de nødvendige korrektioner af vor handlemåde, indtil vi finder frem til de midler og den væremåde, som er fuldt i overensstemmelse med kærlighedsloven.

I vor omskabelse fra dyr (jordmenneske) til rigtigt menneske må vi, for at opfylde denne kærlighedens lov, søge at forlade de dyriske traditioner og instinktive handlinger og reaktioner på alle områder og erstatte dem med forestillinger og handlinger, der vil være i overensstemmelse med loven for tilværelse i et virkeligt kommende menneskerige. Vi er i færd med at forlade krigens og drabets metoder i afgørelse af uoverensstemmelser og søger fred ved forhandlinger, og vi søger at afløse hadets og hævnens tradition med en fredelig sameksistens - vi prøver at lovgive om røveri og tyveri, så vore idealer om "hellere at give end at tage" engang i fremtiden kan træde i stedet for. Jagt, fiskeri og slagteri vil langsomt ændres til den humane behandling af dyr, som vore dyrebeskyttelsesforeninger nu går ind for. Kødspisning vil afløses af vegetarisk levevis osv. På samme måde er det derfor nødvendigt, at vi indser, at vi for at blive rigtigt menneske må forlade den traditionelle kønsakt med alle de komplikationer og lidelser, den medfører, når man ikke ønsker børn, og overgå til en virkelig menneskelig kærtegnsform, der vil medvirke til at ændre vor legemsstruktur til at være et følsomt og lydigt redskab for virkelige og menneskelige kærtegn.

Der er mange aspekter i hele denne problematik, og megen vejledning vil givetvis blive stillet til rådighed, både af forstående og humant indstillede læger, som ikke ser nogen løsning i provokeret abort og derfor nægter at medvirke hertil, men også af humane organisationer. Men denne hjælp og vejledning vil kun være lapperier. Den virkelige løsning er ændringen af det enkelte menneskes mentalitet, hovedsageligt gennem dets lidelseserfaringer. Til denne praktiske erfaring må føjes den kosmiske undervisning, der igen giver mennesket den viden, der sikrer, at det ikke mere søger sit eget på andres bekostninger (f.eks. fostrenes), og at det ikke mere på noget felt vil tænke eller handle på en sådan måde, at det skader andre levende væsener, men tværtimod tilsigter at være til glæde og velsignelse for alle dets omgivelser.

POLITIKEN 4/10 1973 (forkortet)

Tidsskriftet PLAYBOY har bekostet en undersøgelse til næsten en million kroner vedrørende den seksuelle frigørelse og sammenlignet den med den 25 år gamle kinsey rapport. Der er anvendt en strengt videnskabelig fremgangsmåde. Kinsey Instituttet er fuld af anerkendelse.