Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Forsidens billede er en gengivelse af en hidtil ukendt strålings- eller energitilstand, som findes bag ethvert organisk legeme. Det er fotograferet af en russisk videnskabsmand Semyon Davidovich Kirlian, som med denne bedrift muligvis har gjort århundredets naturvidenskabelige opdagelse.

Anerkendelsen af virkeligt store opdagelser tager ofte lang tid og Kirlian-effekten danner ingen undtagelse herfra. Allerede i 1939 kom Kirlian på sporet af en særlig virkning, når man fotograferer genstande i et højfrekvent elektrisk felt. Lysfænomener, som ingen havde berettet om tidligere, viste sig og lod sig fotografere. De allerførste fotografier var som "et vindue ud imod det ukendte", fortæller han. Iagttog han fx. sin egen hånd gennem specielle optiske instrumenter i det nævnte højfrekvente felt blændedes der op for en verden af skønhed. "Selve hånden lignede mælkevejen en stjerneklar nat. På baggrund af blåt og guld, kunne man se noget, der lignede festfyrværkeri. Mangefarvede flammer blussede op, og så fulgte en regn af gnister, ildfunker, lysglimt. Nogle lys glødede med rolig flamme som romerske lys, andre blussede op og døde så hen. Atter andre kom og gik i glimt. I nogle dele af hans hånd var der små tågeagtige skyer. Og der var glitrende ildgnister, der snoede sig i funklende spiralbuer, som var det miniature-rumskibe på vej mod fjerne mælkeveje."

På trods af den åbenbare sensation i disse billeder, og skønt mange videnskabsmænd besøgte Kirlians laboratorium som privatpersoner gennem ca. 25 år, reagerede de officielle videnskabelige organer ikke. Først da nogle russiske journalister fik fat i sagen og fremhævede det meningsløse i, at man ikke havde taget skridt til at kontrollere Kirlian-effekten, skete der noget. I 1962 stod der i tidsskriftet Sovjetskii Soiuz, at samtlige videnskabelige forsøgscentre var blevet sat i gang med at undersøge Kirlian-fænomenet. I 1968 kom anerkendelsen. Doktorerne V. Inyushin, V. Grishchenko, N. Vorobev, N. Shouiski, N. Fedorova og F. Gibadulin bekendtgjorde følgende opdagelse: Alle levende væsener - planter, dyr og mennesker - har ikke blot et fysisk legeme, bestående af atomer og molekyler, men også et tilsvarende energilegeme. De kaldte dette legeme det biologiske plasmalegeme. Begrebet "plasma" står her for strømme af ioniserede partikler. I en bog, der er udgivet af statsuniversitetet i Kazakhstan, gøres der nøjere rede for det nu anerkendte legeme. Det hedder således, at energi- eller plasmalegemet er artsegent for hver eneste organisme, for hvert væv og sandsynligvis også for hver eneste bio-molekyle. Og dette plasmas særpræg bestemmer organismens form. Hvis en del af det fysiske legeme af et levende væsen skæres væk, bliver det bioplasmiske legeme tilbage, helt og ubeskåret og klart synligt i et højfrekvent felt. Når dette energilegeme selv forsvinder, dør planten eller dyret.

Der er noget ironisk i, at det skulle være russiske videnskabsmænd, som er oplært i en meget materialistisk forskningstradition, der på naturvidenskabelig basis kom på sporet af det levende væsens overfysiske legemer. Efter at videnskaben i århundreder har benægtet sjælens eksistens med den begrundelse, at den ikke kunne registreres med videnskabelige instrumenter, åbnes der pludselig på ren naturvidenskabelig basis "et vindue ud imod det ukendte".

Mennesker med clairvoyante evner har altid fortalt om et psykisk legeme, auraen, som omgiver det fysiske legeme og forlader det ved døden. For almindelige mennesker som for videnskaben forekom deres udtalelser mærkelige eller ligefrem mystiske, men med Kirlians opdagelse åbner der sig nye dimensioner i universet, som vil retfærdiggøre både clairvoyance og andre åndelige fænomener. Som et kurriosum kan det nævnes, at de punkter på et legemes overflade, hvor energiudfoldelsen er kraftigst, netop er de samme som anvendes ved anbringelse af nåle under akupunktur. Denne hidtil uforklarlige helbredelsesmetode har åbenbart også forbindelse med det nyopdagede energilegeme.

Set på baggrund af Martinus analyser er Kirlians opdagelse ikke nogen egentlig sensation. I 1. bind af LIVETS BOG, som udkom først i 30'erne, fortæller Martinus om det levende væsens overfysiske natur bestående af 6 åndelige legemer samt evighedslegemet, der er et generalorgan for de 6 legemer, og et JEG, som er ét med uendeligheden og evigheden. Martinus behøver således ikke nogen bekræftelse på menneskets overfysiske natur, men for mennesker, som ikke har Martinus intuitive sansebegavelse, kan opdagelsen give en fortrøstning om, at livet er andet og mere end den fysiske skal, som vi kan iagttage med vore fysiske øjne og dermed give interesse for et mere intuitivt betinget studium af livets indre struktur.

Oplysningerne om Kirlians arbejde er hentet fra Sheila Ostrander og Lynn Schroeders bog "Psykisk Forskning bag Jerntæppet", udgivet på Strubes forlag og oversat af Ben Saxe fra engelsk.