Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I vinterhalvåret besøger jeg jævnligt Malmö, Göteborg, Jönköping, Linköping og Stockholm og holder lige så mange foredrag der som i danske byer. En gang før jul og en gang efter foretager jeg dog en længere rejse i Sverige på 10 - 12 eller 14 dage, hvor jeg foruden ovennævnte byer besøger et par andre længere mod nord og holder flere gæsteforedrag for åndeligt interesserede grupper, der er åbne og samarbejdsvillige og gerne vil have noget at vide om det verdensbillede, Martinus har givet os gennem sine kosmiske analyser og symboler.

Fra den 23. oktober til den 1. november foretog jeg en sådan rejse med 9 foredrag på 10 dage. Det er naturligvis anstrengende, men den glæde over Martinus værk jeg møder rundt omkring på en sådan rejse, den velvilje, interesse og gæstfrihed, der strømmer mig i møde, er så inspirerende og livgivende, at jeg synes, jeg kommer hjem med fornyede kræfter og mod på livet. Foruden de sædvanlige byer besøgte jeg denne gang også Borlänge i Dalarne og på tilbagerejsen derfra mod Stockholm talte jeg søndag eftermiddag i "den spiritualistiska foreningen" i Enköping. Det var vist fjerde gang, jeg talte der, og denne gang var andre spiritualister fra Uppsala og Vesterås kommet til, ligesom folk fra forskellige pladser i Dalarna kom til Borlänge.

I Stockholm havde jeg foruden det sædvanlige foredrag på "Medborgarskolan" to gæsteforedrag, et for en gruppe af yogalærerinden Anne Marie Holmbergs elever og et for "den spiritualistiska foreningen". Fru Anne Marie Holmberg har gennem en årrække været interesseret i Martinus kosmologi og lægger ikke skjul på, at den livsholdning og livsindstilling, man kan tilegne sig ved studiet af Martinus verdensbillede, er den bedst mulige baggrund for den form for yoga, hun underviser i. Sigurd Westerlund, "vor mand i Stockholm", har ofte holdt foredrag og vist sine film bygget over kosmologiske emner for nogle af disse grupper. Det har skabt en god jordbund for de efterhånden temmelig mange foredrag, jeg har holdt der, som fik sin hidtil største udfoldelse ved et sommerkursus, fru Holmberg havde i Mölle i august, hvor jeg var inviteret til at holde en række foredrag.

Hos spiritualisterne i Stockholm var det mit tredie foredrag. Der var fuldt hus, og ligesom i Enköping og Borlänge var der mange gode spørgsmål bagefter, der viste, at interessen var vakt, og at den logik, hvormed Martinus fremstiller tingene, og det overblik, han giver over deres kosmiske sammenhæng, i høj grad virker inspirerende på tilhørerne. Det blev sent, før vi sluttede den aften, for tilhørerne var meget videbegærlige, og flere af dem kom til mit foredrag i "medborgarskolan" om onsdagen. På min næste tur i Sverige har jeg lovet at tale for spiritualisterne i Linköping, hvis lokale ellers står til vor rådighed, når jeg holder mine månedlige foredrag der.

Det arbejde i Sverige, som Gerner Larsson i sin tid startede og gennem en række år udbyggede i trofast samarbejde med Sven Johansson og andre pionerer, har støt og roligt vokset sig større og stærkere. Det er ikke de store udsving og sensationer, der har præget det, men den stille vækst, der giver indre styrke. En del af pionererne har lige som "Bølgesvend", som han blev kaldt, forladt den fysiske verden og tilhører den voksende skare af skytsengle og hjælpere, Martinus arbejde efterhånden har på det åndelige plan. Andre er endnu tilbage i denne verden, hvor de sammen med nye, der er kommet til, gør et godt arbejde for sagens vækst gennem studiegrupper og på anden måde. Martinus navn er efterhånden godt kendt i Sverige, næsten mere kendt - og måske mere almindeligt anerkendt - end i Danmark. Martinus Institut i Sverige på Lidingö ved Stockholm har nu også flere unge nye medarbejdere, hvad der også i høj grad er brug for, da Nils Kalén har overdraget "Hälsans förlag", der udgiver Martinus bøger på svensk, til den selvejende institution på Lidingö. Og så kan Nils Kalén, hvad der er meget vigtigt, få mere tid til at oversætte Martinus bøger. Men foruden at Martinus egne bøger nu sælges mere og mere i vort svenske broderland, er andre forfattere også begyndt at citere ham og endog at anvende hele uddrag af hans skrifter i deres bøger. Det har den unge svenske læge Nils-Olof Jacobson gjort i sin bog "Liv efter døden?". Den er kommet i flere oplag i hans hjemland og er også kommet i dansk oversættelse, og Jacobson har ønsket, at indkomsten af den danske udgave skal gå til Martinus Institut i Danmark.

Der sker noget i Sverige. Week-end-kurser er blevet holdt flere gange med god tilslutning. Her aktiviseres deltagerne i gruppearbejde og symbolforklaring. Evner til samarbejde og gensidig forståelse opøves. Jeg har selv været med til et sådant kursus i Mullsjö ledet af Sigurd Westerlund og rektor Yngve Brolin. Jeg var der ikke som foredragsholder, men som konsulent. Det betød ikke mindre arbejde, men arbejde på en ny og morsom måde. Jeg håber, at noget lignende efterhånden også kan komme i gang her hjemme. Tro nu ikke, at denne rapport om arbejdet i Sverige skal forstås som en fremdragning af dette arbejde på bekostning af arbejdet her i Danmark. Men i Sverige er der ved at ske det, som vi sikkert mere og mere vil opleve i kommende tider, at Martinus og hans arbejde bliver hurtigere kendt af flere og mere anerkendt ude end hjemme, og mange unge kommer til, fordi de erkender, at her er det, de venter på. I Danmark er grobunden for Martinus virke dog først blevet skabt, og her er stadig en god grobund. Men mere om det en anden gang.