Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Bind VI, side 2451

 

2165. I talentkernerne er alle væsenets opelskede bevidsthedsanlæg, dets anlæg for moral og indstilling til livet, dets anlæg for begavelse og færdigheder i manifestation og skabelse, dets anlæg for dets automatiske, såvel som for dets viljeførte opretholdelse af sit dagligliv, samt for alle dets øvrige bevidsthedslag, hver især indkapslede som små kraftcentre. Et sådant kraftcenter hører i stor udstrækning ind under det samme princip som det, vi bliver vidne til ved den rent kropslige, fysiske forplantning af organismerne. Ligesom planterigets frø og kerner, såvel som de animalske væseners sædprodukter, hver især udgør en kombination af de kraftenheder, der skal til for at udløse skabelsen af den særlige art organisme, som sædproduktet, frøet eller kernen tilhører, således indeholder også talentkernerne hver især de kraftenheder, der skal til, for, når de ydre betingelser herfor er til stede, at danne nye organer for den art af bevidsthedsanlæg og automatfunktioner, af hvilke de er affødte.

2166. Disse talentkerner bliver til i kraft af væsenets begær eller ønsker i situationer, hvor disse permanent bliver tilfredsstillet. Hvis et væsen ønsker at udføre en særlig manifestationsart og derfor stadig udøver den, er det en kendt sag, at dets evne til at udføre denne manifestationsart "udvikler" sig. Væsenet får rutine, det bliver kunstner, det bliver geni i denne manifestationsart. En meget stor del af den stærke koncentration, det i begyndelsen måtte udfolde, er efterhånden blevet overflødig. Den stadige gentagelse af den særlige manifestation har ligesom udviklet et lille ekstra organcenter i forbindelse med den fysiske hjerne. Men samtidig med, at der danner sig et sådant manifestationsorgan, altså et lille center for livsmanifestation, inkarnerer der straks i nævnte lille center et mikrovæsens jeg og ånd. Og dette lille organcenter er dermed blevet til en slags organisme for et levende væsen, hvis livsbetingelse på det fysiske plan netop er de vibrationer, som den pågældende, mellemkosmiske manifestationsart udløser. Og på denne måde udgør alle et væsens animalske organer, legemer for levende væsener i mikroverdenen. Og da organerne således ikke kan blive til, uden at de udgør en sådan kombination af animalsk materie, at de kommer til at opfylde de livsbetingelser, der kræves, for at liv kan inkarnere, inkarnerer der således liv overalt, hvor et væsens fysiske manifestationer fremtræder i permanent gentagelse. Derved opstår grundlaget for al udvikling. Uden denne inkarnationslov ville intet som helst liv få mulighed for inkarnation i fysisk materie. På denne måde er vor organisme og kropslige organer blevet til. Og på denne måde skaber vi, med vore permanente manifestationer af i dag, nye kraftenheder og hermed mulighed for inkarnationer af særlige mikrovæseners ånd og jeg'er i disse, hvorved disse bliver til selvstændigt arbejdende nye organer i vor organisme til hjælp for vore livsvigtige, kropslige funktioner..................

2169. Med enhver permanent viljeført funktion, der er blevet til vane- eller automatfunktion, har væsenet således udviklet muligheden for nyt selvstændigt arbejdende liv i dets organisme. Dette nye liv er altså af en sådan natur, at det befordrer den pågældende funktion, hvorved den fra at være viljeført bliver overført til at være organisk og automatisk. Den er derved blevet til en evne eller et talent.