Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1972/21 side 238
Mogens Møller
RAPPORT FRA EN REJSE TIL VEST-BERLIN
 
For tredie gang deltog Gerard Oude Groen og jeg i "Die geistige Sammlung", den internationale esoteriske kongres i Vest-Berlin. Vi mødtes i Berlin, idet Gerard denne gang kom fra Holland, hvor han nu i sin fritid arbejder for udbredelsen af Martinus kosmologi sammen med andre interesserede hollændere.
Det var den femte i rækken af den slags kongresser, og den blev som sædvanlig holdt i Studenterhuset, Hardenbergstrasse 34, lige i Vest-Berlins hjerte mellem Zoo og Ernst Reuter Platz. Tirsdag den 26. september kl. 19.30 talte jeg ved kongressen for en helt fyldt sal, ca. 200 mennesker, deriblandt mange unge. Man havde denne gang gerne villet høre om Martinus analyser af døden, livet i de åndelige verdener og reinkarnationen ind i den fysiske verden. Jeg havde fem kvarter til min rådighed og overholdt tiden, selv om det var en lang rejse, vi skulle på. Gerard viste lysbilleder og tog sig bagefter af bogsalget (hvor man heldigvis også kunne mærke, at interessen var vakt). Man mærker hurtigt ved symbolforedrag i udlandet, at noget sådant, som Martinus symboler, er folk ikke vant til. De gør et stærkt indtryk på mange. Jeg viste symbolet over det levende væsen, hovedsymbolet, symbolerne "Gennem døden" I og II og sluttede med "undfangelse" og billedet af et foster. Der var meget stille i salen, og jeg følte mig hurtigt inspireret af tilhørernes interesse, selv om det naturligvis er sværere at udtrykke alt det, man gerne vil, når man skal tale et sprog, hvis nuancer og grammatik man kun delvis behersker. Øvelse gør meget, men jeg har ikke talt tysk, siden jeg var ved kongressen i fjor. Man mærker dog hurtigt megen velvilje og sympati og sprogmæssig overbærenhed hos tilhørerne, når det er noget, de gerne vil forstå og føler sig på bølgelængde med. Sådan gik det også her. Man mærkede, at det overblik over tingene, Martinus giver, og den logiske klarhed, der er i hans analyser og symboler, gjorde indtryk og virkede efter deres hensigt. Det var en dejlig oplevelse for tredie gang at tale i Berlin, og det var det især, fordi man kunne mærke, at det var en oplevelse for tilhørerne.
Hr. Bruno Hildebrand og fru Strohmeyer-Nachtwey er initiativtagere til og ledere af disse kongresser i Vest-Berlin. De er begge fra Mazdaznancentret "Gesundungshaus Bad Sachsa" i Sydharzen og har gjort et stort og beundringsværdigt arbejde for at samle åndeligt interesserede mennesker fra mange forskellige retninger netop i Berlin. Det er en fredskongres i en by, der i vor tid står som symbol på splittelse og strid, og der er ingen tvivl om, at en sådan kongres har sin betydning både af psykiske og praktiske grunde. Hr. Hildebrand og fru Strohmeyer-Nachtwey er begge lysende eksempler på åbenhed og samarbejde, og det var dejligt at høre hr. Hildebrand give udtryk for sin glæde over samarbejdet med Martinus Institut i Danmark og for ønsket om, at Martinus værk snart måtte blive meget mere kendt i Tyskland.
Det skal det nok også blive - selv om det tager sin tid. Men interessen er tydeligt i vækst. Gerard fik adresser på adskillige unge, der gerne ville vide mere om Martinus og hans værk. Som nævnt i Kosmos nr. 19 skulle jeg også på denne tysklandsrejse have talt i Frankfurt, men da den tid, jeg kunne afse til dette besøg (og der er langt fra Berlin til Frankfurt) var meget kort, fordi jeg allerede den følgende mandag skulle til Sverige, blev fru Woeller-Paquet, der havde inviteret mig i sommer i Kosmos Ferieby, og jeg enige om at udsætte dette besøg til juni næste år og lade det blive en uges kursus på slottet "Schöneck" i nærheden af Frankfurt og et offentligt foredrag i selve byen. Yderligere er der kommet indbydelse til mig til at tale ved en kongres i München næste år.
Da Gerard og jeg skiltes, drog han til Frankfurt og senere til Zürich i Schweiz, og jeg har lige fået brev fra ham, hvor han skriver, at grev Keyserling og fru Woeller-Paquet i Frankfurt og fru Clara Spieser i Zürich havde bragt ham i kontakt med mennesker, der var interesserede og meget gerne ville deltage i et kursus på "Schöneck". Så nu får vi se, hvad der sker med arbejdet i Tyskland i 1973.
MM
 

Slottet SCHÖNECK