Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat fra forrige nummer)

 

"De hedenske traditioner er at betragte som en umådelig stor stengrund, på hvilken Jesu væremåde og livssyn som et lille kim eller frøkorn er faldet, men hvor det alligevel trods kulde og stengrund har redet de første storme af, er blevet en lille plante, man er blevet nødt til at regne med, og som har kunnet gøre sig så meget gældende, at man har fundet det formålstjenligt at antage dens navn. Jesu fødsel har således i første instans bevirket, at hedenskabet har fået navneforandring. Dette nye navn på hedenskab er altså udtrykket "kristendom". Men under dette nye navn vil hedenskabet blive forvandlet til en ny mentalitet, en ny sfære, et nyt rige, som ikke er af denne verden. I samme navn skal, trods alt, alle jordens slægter velsignes."

Nogle læsere vil måske synes, at vi er kommet lidt langt bort fra begrebet "hverdagsliv", som er en del af overskriften på denne artikel. Ikke mindst vil mange have den opfattelse, at udtrykket "et nyt rige, som ikke er af denne verden", hvor Martinus citerer Jesus, har for lidt med det daglige liv at gøre. Det har det også - endnu - og det er derfor "denne verden" ofte er så ubehagelig at leve i. Hvad er "denne verden"? Det er en fysisk verden, vor hverdagsverden, hvor vi er omgivet af andre mennesker, af dyr, planter, mineraler og af ting og sager, som menneskene selv har lavet ved at bearbejde materien. Desuden er den en klode i et solsystem, der er en lille del af et mælkevejssystem, der er en lille del af noget endnu større. Det fortæller naturvidenskaben os, og den fortæller også, at materien, al materie, består af celler, molekyler, atomer, elektroner og meget, meget mere ned i det uendeligt små. Denne på sin vis geniale videnskab, som vi kan sammenligne med en distrait professor, der absolut er genial inden for sit område, har i sin stærke koncentration på den ydre verden eller materien glemt det, han selv ER, nemlig: ånd, og det har han fået masser af mennesker, der er imponerede over hans fysiske og tekniske viden og kunnen, til også at glemme. Det skulle kirken vel så minde dem om på en levende måde, der samtidig satte den fysiske videnskab i relief på en åndelig baggrund. Men det kan kirken ikke, og det kan man heller ikke bebrejde den, for i forhold til videnskabens nutidighed og dens naturlige forbindelse med fremtiden, er kirken fortid, den er åndsliv, der engang var aktuelt og levende, men ikke er det mere. Det kan få nogle til at tro, at kristendommen er på retur, men det er den ikke, den er en åndelig realitet, som eksisterer i hverdagslivet i mange variationer, uden at mennesker måske identificerer den som kristendom.

Til slut et par ord om fritiden og det gamle "støvede" åndsliv, jeg startede med. Den voksende fritid, som vil blive et resultat af, at maskinerne efterhånden vil overtage "slavearbejdet", vil i stadig højere grad medføre, at mennesker kan få et arbejde, de har lyst til og evner for. Og de vil få tid til at udvikle nye evner. At lysten til det er der, viser interessen for aftenskoler og kurser, hvor det sandelig ikke kun er "eksamensfag", der er interesse for, men også kunst, psykologi, filosofi, litteratur, kunsthåndværk og praktiske fag, så åndslivet er absolut ikke "støvet" alt sammen. I Sverige er der aftenskolestudiekredse over reinkarnation, og i en svensk avis (Sydsvenska Dagbladet Snällposten fredag den 10. marts 1972) læste jeg om interessante eksperimenter i det ellers så konservative England, hvor et nyt emne lanceres i en del skoler: moralkundskab, træning i den gode vilje. Man vil hjælpe eleverne til at udvide den sympati og forståelse for andre, som er forudsætningen for moralsk udvikling. Den nye moral minder naturligvis i mangt og meget om kristendommens "Elsk din næste", men har ingen direkte forbindelse med nogen etableret religion eller livsanskuelse. Vel kan man ikke lære moral og tolerance, men der er mulighed for at inspirere og hjælpe, hvad der i forvejen findes hos børnene. Der er mulighed for at indføre åndsliv i skolen. Det kan man ikke få eksamen i, men med en dygtig og kærlig lærer kan der måske opnås, at noget spirer frem, der var der i forvejen. Men vi har jo alle den livets skole, vi går i, hvor vi lærer en masse, enten vi vil eller ej, og hvor vi er ved at blive undervist i, at næstekærlighed og tolerance og forståelse er en livsstil, som bærer lønnen i sig selv.