Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Nederlag - eksisterer i virkeligheden ikke. Enhver oplevelse - enten den så bringer det ønskede resultat eller ikke - er positiv, og det vil igen sige, at den befordrer ens udvikling den hurtigste og mest direkte vej til forståelsen af livets mening, til en kærlig og altfavnende leve- og væremåde, til mødet med Guddommen.

Nederlag eksisterer kun for så vidt, som man ønsker at betragte tingene på denne måde, og det står enhver frit for, om han vil betragte den oplevelse, der giver et andet resultat end det, han tilsigtede, som nederlag eller ej; men det er muligt at komme til at se enhver oplevelse - også den smertelige - som en gevinst, og metoden hertil er ret enkel.

Hvis man studerer livet omkring sig, vil man se, at kærlighed er en nødvendighed for al fuldkommen skabelse. Det gælder enhver fødsel: et barns, et kunstværks, et digts, en opfindelses, et ingeniørværks osv. Alle disse skabelser kræver intens interesse, omhu, forståelse, mod, finfølelse, tålmodighed, arbejde for fjernelsen af hindringer for skabelsens fuldbyrdelse og værn om spirens, kimens, uhindrede vækst. Kort sagt - kærlighed. Og ved fuldkommen kærlighed til en opgave eller tings skabelse vil tingen uundgåeligt lykkes. Det er umuligt andet. Lykkes ens skabelse, er det udtryk for, at man i dette felt har kærlighed til opgaven, men mislykkes den, kan man omvendt være sikker på, at man ikke har den kærlige indstilling, som den pågældende skabelse kræver. Når ting mislykkes for en, når "nederlag" indtræder, når resultaterne af ens skabelse bliver anderledes end tænkt, er det udtryk for, at man ikke i det pågældende felt havde kærlighed nok. - Men hvis man med kendskab til Martinus analyser er begyndt at søge efter livets mening - Guddommen bag alle ting - og blot ønsker at nå den samme fuldkomne skabelse, som viser sig i naturen, der igen viser Guddommens skabemetoder, kan man jo - dybest set - kun være lykkelig ved at få påvist, at man ikke til fulde havde de mentale egenskaber, der samlet opfattes som kærlighed, at man ikke i det pågældende felt havde en ren og uselvisk følelse reguleret af en udviklet intelligens.

Det kan være en bitter lære, men den er positiv.

Ved at tingene mislykkes får man som oftest yderligere en retningspil for, hvordan man skal ændre sin væremåde. Smerten viser vej til Guddommen (Livets Bog I, stk. 86). Ved at studere "skyggernes" retning finder man lyskilden.

Hvis man altså foretrækker at give op for Guds undervisning af en, hvis man trækker sig tilbage fra Guds kærlige påvisning af ens forkerte handlemåde og skabemetode, ja - da kan man godt kalde det nederlag, og vil som regel gøre det - hvis man da ikke foretrækker at give andre skylden for sin "ulykkelige" skæbne. Men søger man i ydmyghed, hvilket vil sige: erkendelsen af sin sanse- og skabeevnes begrænsning - at forstå det sprog, som Guddommen daglig taler til en, den undervisning, som gennem ens "triumf" eller "nederlag" bliver en til del, vil man ved tålmodighed med tiden lære metoden for fuldkommen skabelse.

Har man ved lytten til denne daglige tale forstået, hvad der er Guds vilje i den bestemte opgave eller livsproces, man er i gang med, og har man tålmodighed til at vente, til dette står en klart, og først her sætter sin egen vilje bag, vil ens skabelse lykkes. Og omvendt i de felter, hvor ens sansebegavelse endnu ikke er fuldt udviklet, vil man - hvor man vil ting, man ikke forstår - ikke opfatte denne tale, og ens skabelse vil blive mere eller mindre ufuldkommen i samme grad, som man afviger fra den kærlighedens lov, som enhver fuldkommen skabelse er undergivet.

Og dette er metoden - thi set i dette lys bliver ethvert "nederlag" til kærlig undervisning, et værn mod yderligere fejltagelser, en hånd, der hjælper en til rette i livet, og må derfor modtages i taknemmelighed - og enhver "triumf" må på samme måde modtages med en ydmyg tak for endt kærlig undervisning i det felt, hvori ens skabelse lykkedes.