Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Men i en sfære, hvor væsenernes seksualorganiske struktur derimod besjæler individet med et urokkeligt hundrede procents "give-begær", bliver det daglige liv jo i virkeligheden udelukkende en eneste stor total opfyldelse af buddet, "Du skal elske din næste som dig selv". Og kun igennem denne seksuelle struktur kan væsenet hæve sig op over det dyriske "hanvæsen" og "hunvæsen". Det bliver dermed fremtrædende som det virkelige eller "fuldkomne menneske" og dets livssfære bliver det "rigtige menneskerige" eller det af Kristus bebudede "himmeriges rige".

Men i kraft af, at jordmennesket således er på vej bort fra de dyriske principper og tilstande med hensyn til selvopholdelsesdriften, kan det jo ikke som "dyret" "tage selv", hvilket vil sige: "stjæle". Det må heller ikke "lyve" eller "bedrage", medens dyret derimod undertiden ved sit udseende ligefrem er født til at narre sine omgivelser. Hvad mener man om kamæleonen, der antager omgivelsernes skiftende farver? - Og hvad mener man om "de vandrende pinde" etc.? - Lige så må jordmennesket heller ikke som dyret dræbe konkurrerende eller rivaliserende medvæsener. Derfor er der oprettet "tugthuse" og "straffeanstalter". Disse foreteelser udgør altså foranstaltninger, der benyttes i den forvandlings tjeneste, der gør "dyret" til "menneske". Menneskene får straf, hvis de benytter sig af de dyriske principper, principper, der altså for dyret er den allerhøjeste dyd.

Hvorfor er nævnte foranstaltninger kommet ind i verden. Hvorfor kan jordmennesket ikke blive ved med at benytte sig af det dræbende princip, således som det netop måtte og kunne i sin fjerne fortid? - Hvorfor kaldes dette dræbende princip i dag "synden" eller "syndens sold", når det tidligere i menneskets historie var gudsdyrkelse, var helteliv, var vejen til datidens gudeyndest og "himmeriges rige"? - Her vil man måske svare, at det er fordi, menneskene jo bliver klogere og mere erfarne, mere intelligente. De bliver mere og mere trætte af denne evindelige mentale vulkan- eller jordskælvstilværelse, som det dræbende eller næsteforfølgende princip i sig selv er. Og det er fuldstændigt rigtigt, men det er ikke noget udtømmende eller endeligt svar på forvandlingsspørgsmålet. Der må være en årsag til, at individet med sin intelligens netop vælger og vrager. Denne årsag er individets evne til "at føle lyst og ulyst". Hvis der ikke bag intelligensen lå denne evne, ville individet jo aldrig nogen sinde få brug for sin intelligens. Intelligensen er netop et middel eller en evne, ved hvilken individet mere eller mindre er i stand til at frigøre sig fra det, imod hvilket det føler "ulyst", og skabe tilknytning til de ting, imod hvilke det føler "lyst". Evnen til at føle "lyst" og "ulyst" er jo det samme som evnen til at føle "behag" og "ubehag", hvilken evne igen ligger til grund for al oplevelse og manifestation. Det er fornemmelsen af "behag" og "ubehag", der dirigerer individets instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Denne evne er altså moderevnen til alle øvrige evner. Den er urevnen eller den mentale instrumenttavle, igennem hvilken jeg'et dirigerer hele sin oplevelse af livet.

 

LIVETS BOG IV, stk. 1562-64, side 1815.
Pris kr. 55,00.