Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Hvorfor er verden så hård og brutal,
hvad er det dog som er galt
derude i verden og herhjemme?
Mon ikke det er os der glemmer,
vi er årsagen, du og jeg.
Vi er ikke ærlige nok, ikke kærlige nok,
forstår ikke andre, ikke os selv.
Altid tror vi det er de andre, er det nu det?
Ser vi på os selv, vil vi måske forstå
at det er os.
Vi kan være med til, om vi vil,
skabe en verden. Det, der skal til,
for at få det vi alle længes efter - fred.
Vi tror det ikke, en dag vil komme
hvor alt bliver godt, både ude og hjemme,
det er modgang der lærer os
intet kan opnås på trods,
men kærlighed, det er den der viser vej,
det må vi forstå, både du og jeg.
Det er modgang, der giver os den lære,
så vi ser hvordan, det skal være ikke
med ondskab, ikke med krig
kan vi skabe en verden med fred,
men med kærlighed, igen er det os der sår
nu ikke ondskab, men gode kår
til næsten din, han findes over alt, han er også min.

 

D.B-J.