Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Da en lærer for nylig fortalte mig, at han allerede i en 3. klasse kunne sige, hvilke børn der senere hen ville fortsætte skolegangen i den boglige linje, og hvilke der ville gå ad den praktiske, kom jeg til at tænke på nogle forsøg, der for nogle år siden blev foretaget i udlandet. De gik netop ud på at undersøge, om mennesker gennem deres forhåndsindstilling overfor andre mennesker kan lede dem, eventuelt beherske dem, ved at presse dem ind i deres eget tankemønster, dvs gribe ind i et udviklingsforløb.

Disse forsøg syntes klart at vise, at vi meget let, bevidst eller ubevidst, lader vor dom over et menneske følge dette i kortere eller længere tid, måske hele livet igennem.

Hvad er det, der sker, når vi enten af vane, ubetænksomhed, frygt eller forfængelighed, først tankemæssigt og dernæst måske reelt, handler diktatorisk over et andet menneskes ve og vel, andet end, at vi fratager det noget, der hører det til, og giver det noget, der ikke er dets eget, i stedet for at gå ud fra dets egne forudsætninger, ønsker og udviklingsstade?

Hvorfor sætter vi os i øvrigt op som dommere over andre mennesker; det er en såre menneskelig foreteelse, og vi ligger vel alle mere eller mindre under for den. I almindelighed er det vel ikke ondskabsfuldhed, der gør sig gældende, men mon ikke vi mere dømmer ud fra en manglende kærlighedsevne sammen med en manglende forståelse af, hvor langt de åndelige love i realiteten rækker, og hvor langt vi personligt skal tage dem alvorligt?

Martinus skriver et sted, at vi, dersom vore personlige udviklingsmuligheder tillader det, godt kan være modtagelige for en teoretisk indflydelse gennem andre mennesker, men det forudsætter som regel, at bevidsthedssammensætningen består af oplevelser, som er beslægtet med, eller principielt kommer meget nær de omtalte oplevelser, som man står overfor.

Det øjeblik vi kender til denne fares eksistens - gennem vor kærlighedsevne, eller gennem analyserne, og der er noget, der giver genklang i os - altså her vor hang til at dømme eller bedømme andre mennesker, så først kan vi gøre forsøg på helt at undlade at "granske vor Næstes hjerte og nyrer", og spørge os selv: Kan du nænne dette overfor dette menneske?

Strækker vort kendskab til kærlighedsprincippet sig også dertil, at vi bevidst arbejder med realiteter som tankens og bønnens magt som en kraft, der ikke blot gennemstrømmer og påvirker vor egen krops milliarder af celler, som også har en udadrettet udstråling - som også vender tilbage igen - så stimulerer dette kendskab til den side af kærlighedens princip os til forsøg på at følge dens love gennem en villet kontrol og ledelse af vor impulsive sanseverden.

Hvorfor er det så svært at slutte, at når f.eks. elektriciteten, som vi ikke kan se, har enorme virkninger, synlige som lys, lyn, drivkraft, fjernsyn, radio, laser, kosmisk stråling, så har de skjulte tankesvingninger, der jo også er målelige enheder, også sine synlige manifestationer.

Tanker bygger broer, huse, maskiner, teorier, Noget tager lang tid til at materialisere sig, andet kort. Tanken bygger i materien, men som også påvist af Martinus, så bygger den også i den åndelige materie, i det umålelige, det vægtløse, det dimensionsløse, det tidløse. Tanken er dermed den stærkest eksisterende kraft, som ingen grænser kender, og som det er nødvendigt for os at kende rækkevidden af for at kunne kontrollere den, os selv og vor karma.

Denne viden i forbindelse med vor følelse, der kontrollerer den, vil også i praksis lede os derhen, at vi forsøger at tage konsekvensen af den og bl.a. indser, hvor vigtigt det er at kunne acceptere medvæsenet, som det er, uden dom eller bedømmelse fra vor side.

Analyserne og diagrammerne er ikke tør teori, hvilket heller aldrig var meningen med deres manifestation her blandt os. De kom for at blive anvendt af os i daglig praksis, selv i det daglige livs mindste detaljer, alt efter behov.

Her viser deres storhed sig også, idet de er anvendelige på alle niveauer. De kan vise, at mange små tankeløsheder kan skabe et dårligt klima på en arbejdsplads, imellem individer, i familien, i en nation, på vor klode osv. Samtidigt viser de os også, at det er muligt for os, ja endog en livsbetingelse efterhånden, bevidst at anvende det kendskab til de åndelige love, som vi, hvis vi vil, kan erhverve os lidt efter lidt med det formål at hjælpe os til at forstå og dermed åbne os for hinanden, så vi f.eks. ikke behøver at tvinge andre, som f.eks. de nævnte skolebørn, over i båse, hvor de måske ikke hører hjemme.