Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1971/20 side 238
Tage Buch
KORNHØSTEN
 
Høstens tid er forbi. Efter forårets og sommerens spiring og vækst er efteråret inde og kornet bragt i lade. Selv om kornhøsten for en stor del foregår med store maskiner, mejetærskere, der i løbet af få timer kan klare, hvad man før var dage eller uger om, beholder høsten over sig en særlig stemning. Den er en festlig og smuk tid, oftest med klar og høj himmel. Hver årstid har sin tale, hver ting eller detalje i vor verden taler sit eget sprog til os, har sin udvikling og sin plads i verdensplanen, således også kornet. Det har udviklet sig fra lidet givtige arter til de sorter, der giver stor kerne og mange fold. Som alle andre skabte ting har kornsorternes udviklingshistorie sin begyndelse, kulmination og afslutning, og selv om korn og andre kerneprodukter i dag er et af menneskenes hovedernæringsmidler, vil det en dag forsvinde fra jordens overflade. På ernæringsområdet som på alle andre felter står vi overfor en enorm udvikling og ændring. Martinus skriver i "Den ideelle føde" kap. 30:
"Det jordiske menneskes ernæringsfelt strækker sig altså lige fra kødlivsenhederne over rod-, kerne- og bladprodukterne til det rene frugtkød. Af disse vil de lettere eller mildere former for rod-, kerne- og bladprodukter altså udgøre den foreløbige ideelle føde for det jordiske menneske. Her må naturligvis tages i betragtning en stigende tilvænning til frugtkødet, der jo udelukkende vil blive det fuldkomne eller færdigudviklede menneskes ideelle føde i de første zoner af det rigtige menneskerige, og derved gøre det til en guddommelig aspirant til senere og endnu højere zoner, hvor denne føde så igen vil blive afløst af en hundrede procent "lufternæring". Lungerne vil således til sidst komme til at overtage hele ernæringsprocessen, og mennesket vil da have tilbagelagt alle de grove fysiske former for tilværelse og er kommet i en zone, hvor dets organisme ikke mere ved hjælp af en forrådnelses- eller opløsningsproces skal udvinde næring af lig."
De barbariske opdrætnings- og fangstmetoder, der i dag benyttes overfor dyr, vil ophøre og fra den animalske føde vil mennesker efterhånden gå over til vegetarisk ernæring. I samme bogs kapitel 26 skriver Martinus: "Det vil igen bevirke, at man i den kommende verdensordning i stedet for nutidens slagteri- og kvægopdrætningsvirksomheder vil finde mægtige virksomheder, der har til opgave at fremme planternes forædling og udvikling af spiseligt frugtkød. Dette vil igen bevirke, at man efterhånden vil få udviklet frugter af ligefrem fantastiske dimensioner i forhold til nutidens kendte arter. Udviklingen vil altså føre med sig, at nutidens store landbrug vil blive havebrug. De bølgende kornmarker vil blive til blomstrende frugthaver."
Da denne fremtidens ernæringsmåde ikke vil kræve så store dyrkningsområder, vil vidunderligt skønne parkområder blive skabt på de ledige arealer, skriver Martinus, og til den tid vil man "se tilbage til fortidens barbari. Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale sit tavse sprog om svunden primitiv mentalitet."
Der vil hengå en rum tid, før jordiske mennesker har forladt kødernæringen og er gået over til en føde, der udelukkende består af kerner, stilke, blade og rødder af planter og dermed er blevet til vegetarer, og endnu længere tid vil der gå, før vi kan ernære os ved frugtkødet alene. Derfor vil de bølgende kornmarker, som nu er en fryd for øjet, i lang tid fremover forblive en uundværlig del af vort landskab, og det er også kun i ringe grad, set fra vort nuværende stade, at man ved at indtage kerneprodukter overtræder livslovene, og allerede den vegetariske føde er et langt skridt frem mod en virkelig moralsk og menneskelig ernæringsform.
tb.