Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Malmø-lægen Nils Olof Jacobsen beretter her om "uforklarlige" oplevelser og stiller det spørgsmål, hvorledes parapsykologien skal betragtes. Kan bevidstheden eksistere uden legemet?

 

Tre kvinder har berettet følgende oplevelser:

1) "Den eftermiddag havde jeg meget svært ved at koncentrere mig om arbejdet.... følte jeg måtte tage ind til byen straks, uden at vide hvorfor, vidste bare at jeg skulle. Føler mig lidt løjerlig, da jeg sidder i bussen, men efterhånden klarer det op, og jeg ved pludselig, hvem jeg skal opsøge.

Jeg ved også, at det haster, og jeg springer af, når bussen standser. Tager en anden gade end jeg plejer og møder min ven der. Kan ikke forklare, hvorfor jeg tog en vej, som jeg ellers aldrig benytter, og som desuden er længere end den sædvanlige - men havde jeg ikke gjort det, ville jeg aldrig have fundet hende. Hun står ved fortovskanten og forsøger at starte sin knallert, kraftig beruset.

Hun klamrer sig fast til mig og siger gang på gang "hvorledes kunne du komme lige nu"? Lidt efter lidt får jeg at vide, at hendes fortvivlelse over et alt for tungt liv i dag havde overmandet hende, og at hun havde været på vej for med sin knallert at køre ud i søen. Det var i marts; isen ville være bristet."

2) "Da jeg fik mit andet barn, oplevede jeg følgende: Jeg lå i sengen og slappede bare af. Kroppen lå så at sige tilbage i sengen, mens et andet jeg (eller sjælen) forlod kroppen. Sjælen (eller jeg) blev siddende oppe i loftet.

Derfra kunne jeg se ned på de andre mødre. Da så jeg lægerne komme ind i stuen. Så hastede det med at komme ned igen. Kroppen måtte jeg ryste mig ind i. Jeg kom ind præcis lige inden lægerne nåede hen til min seng. De troede, at jeg sov dybt."

3) "Dette husker jeg: Et brændende hus, mit hjem, min mand stående på altanen omgivet af luer. Han synger, beruset? Eller gal? Selv springer jeg bort derfra, vender mig og ser alt dette.

Huset ligger i et skovbryn, og jeg snubler fremad og synker sammen ved en stub. Der er nogle centimeter sne, en smuk lille gran vokser ved stubben. Dér dør jeg, min klædning er i 1800-tallets stil. Min alder omkring 35 år. Mindes intet navn, ikke engang mit eget."

Hvorledes kan disse tre oplevelser forklares? 1 - et tilfældigt sammentræf? 2 - en øjenforblændelse, drøm, ren indbildning? 3 - erindring om en drøm? De fleste psykologer og psykiatrikere ville vel mene noget sådant. Men der er også alvorlige videnskabsmænd, som især er interesseret i oplevelser i lighed med disse.

De repræsenterer den videnskab, som kaldes parapsykologi. De samler beretninger, forsøger at verificere oplysningerne og sammenligne materialet fra forskellige sider. De gør også systematiske eksperimenter i laboratorierne.

Velkendte er f. eks. de kortgætningseksperimenter, som amerikaneren Rhine begyndte med i tyverne, og som nu er udført i hundredtusindtal på mange universiteter og institutioner. Man undersøger eksempelvis evnen for forsøgspersonerne til at sige hvilket af fem forskellige kort, som forsøgslederen netop holder op gemt bag en skærm.

Disse primitive undersøgelsesmetoder er nu mere og mere blevet erstattet af spidsfindige elektroniske apparater, som helt udelukker muligheden af fusk og uhensigtsmæssig kommunikation. Men det samlede resultat af alle publicerede forsøg tyder på, at visse mennesker virkelig har evnen til udenom de fem sanser, at få kundskab om visse ting gennem døde ting - psykometri, clairvoyance, klarsyn - eller hos mennesker - telepati, tankeoverføring.

Der er også undersøgelser af mange oplevelser i lighed med tilfælde 1, som taler for, at sådanne tilfælde ikke altid behøver at være tilfældige sammentræf - men skulle kunne være udtryk for en virkelig overføring af tanker og følelser fra bevidsthed til bevidsthed.

Tilfælde 2 er mere problematisk. Det ligger meget nært at antage det for den bare indbildning. Men også her findes der studier af et stort antal tilfælde, som tyder på, at oplevelsen kan være ægte: at i det mindste nogle mennesker har været udenfor deres krop, været ved deres bevidsthed og har kunnet "se" kroppen udefra.

Nogle af dem har kunnet beskrive omgivelserne på en måde, som ville have været umulig, hvis de ikke havde set dem fra det "urimelige" udsigtspunkt, de angiver - flere meter fra deres legeme - og det til trods for, at kroppen ved oplevelsen kan have været dybt bevidstløs.

Skildringer af sådanne oplevelser er mærkværdigt ensartede, trods forskel i kulturel og religiøs baggrund. Men kan bevidstheden fungere udenfor hjernen? Er det sjælen, som for et øjeblik har forladt kroppen? Men så kan bevidstheden måske også findes et eller andet sted, når hjernen er definitivt død?

Tilfælde 3 er også let at bortforklare som indbildning. Men der er mennesker, som har haft sådanne indbildninger fra deres tidligste barndom, og som stædigt fastholder at kalde dem "erindringer", fordi de opleves præcist som erindringer om ting, de har gjort eller oplevet i vågen tilstand. Er det erindringer fra en tidligere tilværelse?

Der findes børn, som begynder at tale om sådanne erindringer af sig selv som voksne i et andet miljø og en anden familie allerede i 2-3 årsalderen, og som stædigt fortsætter med det. Barnet beretter en mængde detaljer om personer, som ingen i familien kender til.

Til slut forsker man i sagen og finder måske ud af, at en person med det opgivne navn på et andet sted virkelig døde nogle år før barnets fødsel.

Man rejser derhen, og det viser sig, at barnet genkender denne persons bolig og kan fortælle, hvorledes der så ud på den tid, før personen døde. Barnet har aldrig været der tidligere - i hvert fald ikke i dette liv. Den amerikanske psykiater Ian Stevenson har studeret i hundredvis af sådanne tilfælde (og har udgivet en bog om dem. O. A.) og nye kommer til, og ikke bare fra de steder, hvor troen på en genfødelse er almindelig.

De fleste parapsykologer sysler med statistiske forsøg, som måske kan forklare noget om, hvorledes den "sjette sans" arbejder. Det mere og mere omfattende bevismateriale på området har ledet opponenter indenfor videnskaben til at forklare parapsykologiens resultater som bevidst bedrageri fra forskernes side, med forsøgspersoner og vidner som medskyldige. En gigantisk verdensomspændende sammensværgelse......

Man mener, at det gængse verdensbillede måtte gøres ugyldigt, hvis parapsykologerne har ret, og derfor kan de ikke have ret. Men om nu verdensbilledet ikke behøver at skrives om? Det er måske tilstrækkeligt at komplettere det.

Antag at der ved siden af det elektromagnetiske kraftfelt, vi lever i, er et andet kraftfelt, et "psykisk felt", hvor energierne er af en helt anden - indtil videre - ukendt slags, som endnu ikke kan indfanges af noget måleinstrument.

Men i dette felt kan bevidsthed have kontakt med bevidsthed direkte uden formidling af ord, i "tid og tilstand" snarere end i "tid og rum".

Efter legemets død fortsætter vor personlige bevidsthed måske på én eller anden måde som individuelle bølgebevægelser i dette felt, indtil det til sin tid atter kan knytte kontakt med et nyt legeme, der er under udvikling på det fysiske plan. Normalt fungerer hjernen som et filter og vi er på det fysiske plan ikke bevidste om forløbet i det psykiske felt Men under visse betingelser kan energierne "slå igennem" og nå bevidstheden som mere eller mindre strukturerede billeder og indtryk. De oplevelser som her er refereret ville kunne være dagsbevidste glimt af forløb i dette psykiske felt.

Det er en fascinerende forskningsopgave at forsøge at afprøve denne hypotese ved laboratorieeksperimenter og studier af spontane oplevelser. Også i Sverige foregår der undersøgelser på området. Undertegnede vil gerne studere aktuelle oplevelser i lighed med dem, som her er beskrevet. Evt. breve kan sendes til Brevcirklens redaktion, Box 13013, 200 44 Malmø 13.

(Artiklen var oprindelig optaget i Gøteborgs-Posten, søndag den 8. februar 1970). Kilde: Brevcirklen. Fra svensk ved Erna Frislev.