Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Attingham Park, The Shropshire Adult College, er et engelsk gods, der efter krigen blev omdannet til center for voksenundervisning med serier af korte kurser af en uges varighed eller blot for en week-end, og de fleste arrangeres i forbindelse med Birmingham University. Rektoren på Attingham, Sir George Trevelyan, har sammen med sin sekretær, Miss Ruth Bell, været interesseret i en række bevægelser, der har med "New Age" at gøre, og har på Attingham haft mulighed for at arrangere 3-4 kurser årligt gennem de sidste 7 år, hvor "åndelige" spørgsmål blev behandlet, og hvorved mange grupper har haft mulighed for at føre deres tanker frem for et publikum, der for en stor del er intellektuelt indstillet, men den ikke akademisk uddannede har lige så stor mulighed for at deltage. Dette kursus havde 200 deltagere, hvoraf 80-90 var unge. For en stor dels vedkommende tilhørte de eller havde beskæftiget sig med Sufi-bevægelsen, men mange forskellige retninger var i øvrigt repræsenteret. Alle foredragene var præget af dette, at man står på tærsklen til en ny tid, at man måtte være beredt herpå og udvikle sin modtagelighed herfor, og hele week-enden var tillige præget af meditation og foredrag herom. Ja, det er svært at give blot et rimeligt indtryk af, hvordan en højt uddannet, adelig rektor sammen med andre foredragsholdere gav undervisning om den ny tids komme for en broget forsamling, hvor de unge prægede situationen meget med store skæg, langt, tjavset hår, bare fødder og underlige antræk, i gamle statelige sale med mesterværker af gammel kunst og antikviteter. Ind imellem foredrag og meditation var der, når tørvejr og solskin tillod det, danse på plænen foran hovedbygningen til musik hovedsagelig inspireret af indiske toner og sang, med 100-150 deltagere. En aften udfoldede de unge sig i særlig grad. De spillede, sang og 6 af dem læste 6 korte stykker, som gruppen havde skrevet. Man fik ikke at vide, hvem der havde skrevet hvad. Og man forbavsedes over den høje kvalitet, som både selve oplæsningen havde og over stykkernes indhold, hvor både humor og alvor, skønhed og dybde afspejledes. De havde både litterært og musikalsk talent, som mange næppe ville have tillagt disse tilsyneladende derangerede personer. De viste en livsglæde, der sammen med en indbyrdes kærligheds udfoldelse smittede af på de ældre deltagere. Knus og kys både til eget og modsat køn var et gennemgående træk hos dem alle, og Sysse og jeg modtog også flere knus af langskæggede unge mænd.

Nå, men hvad har alt dette med Martinus Kosmologi at gøre, vil nogen spørge. Ja, det har det måske også kun til dels. Jeg var på Attingham som almindelig deltager, ikke som taler, og kom for at knytte nye forbindelser og møde nye mennesker. Mange af deltagerne kendte Martinus navn, men ikke meget til hans tankegang. Vi fik lov at lægge brochuremateriale frem, og det forsvandt alt sammen. Og når man spurgte mennesker, om de ofte kom på Attingham, og om de nu tilhørte Sufi-bevægelsen, svarede mange, at de ikke følte sig knyttet til én bestemt gruppe, men at de var der for at søge nye veje, en ny forståelse af livet. Det var en almindelig indstilling, at de var søgende og afventende. Foruden det formål at søge nye kontakter var hensigten med besøget på Attingham deltagelsen i et møde dagen efter selve konferencens afslutning, hvor en god halv snes ledere af grupper skulle drøfte fremtidigt samarbejde. Sagen er, at Sir George Trevelyan trækker sig tilbage fra sit arbejde på Attingham med udgangen af denne sæson for i stedet for at udvide sit kursusarbejde, som vil foregå hovedsageligt i England og også senere på kontinentet. Kurserne eller konferencerne vil blive holdt på passende centre eller hoteller, hvor foredragsholdere fra forskellige, men ofte beslægtede grupper, vil få lejlighed til at fremlægge deres tanker. Som basis for denne virksomhed er Sir George og hans sekretær i færd med at oprette en organisation under navnet "The Wrekin Trust", og det var for en del problemer i forbindelse med dannelsen af denne trust og dens økonomiske baggrund, der blev behandlet. Jeg viste lysbilleder fra Martinus Institut og fra Kosmos Ferieby og det er meningen, at vi skal søge et samarbejde, der kan udfolde sig både herhjemme og i England.

Jeg kan her til slut ikke lade være med at vende tilbage til de unges og i nogen grad også de ældres hengivenhed og praktiske kærlighedsudfoldelse. Det var dejligt at se dem åbent og inderligt knuse hinanden. Dette at give udtryk for følelser ved berøring er af stor vigtighed, hvad der også understreges af, at man ved et amerikansk universitet skal have indført undervisning med henblik på betydningen af berøring og fysisk kontakt mellem mennesker. Personlig har vi forbindelse med en amerikansk "counsellor", rådgiver i personlige og sociale spørgsmål, Mrs. Edith Stauffer, som har besøgt instituttet og feriebyen. Foruden sin rådgivende virksomhed har Mrs. Stauffer centre for week-end kurser, hvor især ledere for større virksomheder, præster, lærere etc. får betydningen af berøring mellem mennesker belyst og praktisk demonstreret gennem leg og skuespil eller drama. Og frustrerede forretningsfolk får derigennem en anden indstilling og væremåde overfor deres underordnede personale og medmennesker i det hele taget. Man må indstille sig på, at den praktiske udfoldelse af kærlighed (ikke forelskelse) vil komme til større udfoldelse, og den omstændighed, at mennesker kommer "på knus" med hinanden, vil nødvendigvis skabe bedre kontakt om samarbejde, og man vil vanskeligt kunne have dybtgående stridigheder eller uoverensstemmelser med mennesker, man jævnligt knuser. Selvfølgelig er der langt til et almindeligt tøbrud for varme, menneskelige følelser, men blot det, at de begynder at vise sig inden for mindre grupper og indenfor de unges rækker, er et overordentligt glædeligt udslag, som giver håb om en fremtidig behagelig blanding af intellektuel indsigt og menneskelig varme.