Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat fra forrige nr.).

 

Allerede nu kan jeg berette om, at næsten samtlige af de kvinder, som jeg har advaret mod p-piller, og som er ophørt med at bruge disse, sidenhen har givet udtryk for, at de, medens de brugte pillerne, ofte var dybt deprimerede uden at tænke over, at pillernes virkninger kunne være årsagen. Da de holdt op med at tage dem, genvandt de den samme psykiske balance, som de havde før, de begyndte at tage dem.

De allerfleste mennesker kan uden men og uden ubehag anvende de uskadelige præventive midler, der findes. Ved brug af disse midler, der blot forhindrer en eventuel befrugtning, skabes ingen form for eftervirkninger, hverken i kraft af den unaturlige forskydning af kvindens cyklus, som p-piller forårsager, eller i form af faren for eventuelt uheldige følger rettet også mod den kommende slægt. Ingen bliver ganske vist tvunget til at tage p-piller; men det er utroligt, hvor mange der uden at tænke på faren følger strømmen og i godtroenhed glæder sig over, at de nu har fået det ekstra let.

Man er endnu ikke nået så langt i forsøgene, at p-pillernes eftervirkninger er fastlagt; men sekvenspillerne med det store østrogenindhold er nu herhjemme efter mange forsøg ude af billedet - risikoen for blodpropper var for stor. I Amerika har p-pillerne været på forsøgsstadiet i så mange år, at de første brugere af pillerne sidenhen har nået at få børn. Man har kunnet iagttage tilfælde af, at nogle af disse børn, skønt født tilsyneladende sunde og raske, gik fuldstændig i stå i deres såvel psykiske som fysiske udvikling, da de nåede pupertetsalderen. Hvor vidt man vil tillægge p-pillen at have forårsaget dette, er man endnu ikke blevet enige om; hertil kræves større og yderligere beviser. Det synes dog mærkeligt, at disse "kloge læger og videnskabsmænd" ikke er i stand til at se, at eftersom p-pillen indgriber i den naturlige balance, altså forårsager en fuldstændig unaturlig proces, må der også komme unaturlige eftervirkninger. Mange kvinder, som ikke ønsker at få flere børn, mener, at det ikke kan have så stor betydning, at de tager disse piller. Skønt de fleste bliver mere eller mindre uligevægtige og tillige tager på i vægt, så er dette, at kunne være fri og ubesværet af problemet om at få børn i utide et så attråværdigt ønske, at man totalt lukker ørene for de advarende røster. At forsøge at forklare, at følgevirkningerne af disse piller også kan ramme én i en kommende inkarnation, er i de fleste tilfælde formålsløst. Selv indenfor vegetarer og åndsvidenskabeligt interesserede, der erkender reinkarnationen, støder man til tider på en mur, når disse spørgsmål kommer på tale. Man mener ligesom narkomanen, at man ikke volder nogen skade på andre, og at dette, at man beslutter sig for selv at have det let i tilværelsen, fuldt og helt er ens egen sag. Det er det naturligvis, men eftersom ingen af os kan leve uden hinanden, betyder det også noget for os, hvad de andre gør; thi følgevirkningerne vil altid virke ind på helheden, og derfor er en sådan påstand om kun at skade sig selv ulogisk. En voldelig handling rettet mod en selv vil altid såvel psykisk som fysisk i større eller mindre grad have virkninger i omgivelserne, samt på mikrokosmos og tilbagevirkninger igen mod én selv.

Det er en konstateret kendsgerning, at vaccination af spædbørn i visse tilfælde har medført, at barnet er blevet skadet i en sådan grad, at følgevirkningerne forårsagede, at det blev åndssvagt. Skal vaccination af kvinden som svangerskabsforebyggende middel til i alle lande at være en realitet, sådan som man altså allerede er startet på det i Tyskland, kan man, selv om der naturligvis er forskel på den vaccine, der bruges til de forskellige formål, med undren spørge sig selv: Hvordan bliver de børn, som disse kvinder engang skal føde? Vil det mon bl. a. blive nogle af de narkomaner, der eventuelt efter at være døde i narkotikarus, må inkarnere igen på det åndssvage stade? Hvis dette bliver resultatet, at den med de nye svangerskabsforebyggende midler behandlede kvinde ikke bliver i stand til at føde sunde, normale børn, var da den midlertidige frihed, hun og manden opnåede, prisen værd?

Det kan være meget svært at se, om nu også dette eller hint er klogt, for når autoriteterne anbefaler en sag, og lægerne skriver recepter, er det næsten ikke til at forstå, at menigmand ikke i fuld tryghed kan rette sig efter disse anvisninger. De bliver dog givet os af personer, der burde være, og også på mange områder er, langt mere vidende end vi; men det er nødvendigt, at også menigmand gennemtænker tingene: Vi er i meget stor fare for, at der med de nye svangerskabsforebyggende midler vil ramme os lignende katastrofer som den, der ramte os på grund af, at thalidomid "vidunder" pillen kom i højsædet. Den før så lovpriste pille, der skabte moderen af med gener under svangerskabet, kan vi endnu i dag rundt om i verden se eftervirkningerne af; idet pillens fostermisdannende effekter forårsagede, at kvinden ofte fødte vanskabte børn. Naturligvis véd vi, at dette var disse menneskers skæbne, men det er ikke ensbetydende med, at vi blot bør lukke øjnene, fordi vi véd, at nogle mennesker eventuelt fra forsynets side er udset til at skulle vikles ind i de kommende farer. Det er en kendsgerning, at ingen i dag vover at tage thalidomidpiller; men mange, helt fra pigerne i pupertetsalderen, tager p-piller som den største selvfølgelighed. Ganske vist vil eftervirkningerne være forskellige og komme på forskellige tidspunkter, ja, måske helt til 3-4 led; men det er min overbevisning, at dersom menigmand kendte eftervirkningernes karakter, sådan som vi nu alle kender de eftervirkninger, thalidomid-piller kan give, ville intet fornuftigt tænkende menneske vove at gøre brug af disse piller.

Da jordmennesket er et overgangsvæsen fra dyr til menneske og stadig er under indflydelse af dyrets trang til enten selv at være den ledende faktor eller at lade sig lede flokvis, er det for de allerfleste mennesker vanskeligt at stille sig uden for flokken og se objektivt på, hvad det egentlig er, der sker. Overalt færdes mennesker i grupper og gør sig afhængige af det miljø og den tankegang, der manifesterer sig i den gruppe, de tilhører. En selvstændig tankegang er en sjælden vare. Man bliver offer for narkotika, for p-piller og for meget andet, fordi man tænker: "Når min næste gør det, så kan jeg også". Man glædes over den "lette udvej", man har fundet, på et problem og glemmer at spørge sig selv, om det nu også er en klog udvej, og hvad ens handlinger eventuelt videre fører til? Man tænker på kort sigt og "tager chancer" i ønsket om at redde sig selv i en given situation, man begår brud imod naturen, man handler ud fra et egoistisk selvbeskyttende mønster, hvilket på langt sigt har de modsatte følgevirkninger end de tilsigtede, og selv om man eventuelt gør dette i fuldstændig uvidenhed, fritager ukendskab til loven ikke for dens følger.

Vi må derfor søge at se i øjnene, at så længe vi lader os lede af den side af vor natur, som hører ind under dyrets flokbevidsthed og egoisme, vil vi til stadighed skabe større og større vanskeligheder for os selv; men hvordan kan man lære ikke at blive følelsessuggereret eller intellektuelt duperet af en sag, som ikke er af det primære gode for en?

Det er vigtigt, at vi i alt dette søger efter mennesket - mennesket i os selv og i de mennesker, vi færdes iblandt. Jamen, mennesket møder vi da hele tiden, vi er jo alle mennesker? Ja, vi er alle menneskedyr; men at finde mennesket, vil sige at skille dyret fra og skelne mellem, hvilke ønsker og begær der er menneskets, og hvilke der er dyrets. De egoistiske begær hører dyret til, og da vor udviklingsbane går henimod at skulle blive færdige mennesker, er det klart, at alt det, der hører dyret til, holder os tilbage. Det er derfor vigtigt, at vi søger at forstå og at erkende denne side af vor natur; thi uden denne forståelse vil vi være ude af stand til at hjælpe os selv udenom alle de tidens farer, som vi i kraft af, at dyret i mennesket er blevet intellektualiseret, daglig præsenteres for. Vi bør derfor primært ikke uden videre lade os føre af tidens ledere, selv om vi gerne hører og ser, hvad de har på hjertet; men derimod søge at finde ud af, om spørgsmålene har nogen genklang i mennesket i os selv. Mennesket i os giver sig til kende, hver gang vi vil alt levendes vel. At søge at indstille sin bevidsthed på at ville alt levendes vel, gøres ved at iagttage motiverne og at opgive disse, når de er dikteret af vore dyriske begær. Jesus af Nazareth har billedligt sagt det samme med de smukke ord, der lød: "Fader, ske ikke min men din vilje". - Og hvad er faderens vilje? Faderens vilje er kærlighed. Vil vi derfor gøre faderens vilje til vor vilje, må vi ville kærligheden. Jamen, vil nogle måske sige: "Med de svangerskabsforebyggende medikamenter kæmper vi også for de underudviklede lande mod overbefolkning af disse, og dette er da kærlighed!" -

Alment betragtes p-pillerne som et gode, medens narkotikaen er kendt som et af vor tids største onder; men fremkomsten og anvendelsen af begge produkter har egoismen som drivkraft, og det er i drivkraften, vi først og fremmest kan skelne goder fra onder. For at ville kærligheden, må man ville denne for alt levende - også i mikrokosmos, og at indtage piller eller andre stoffer, der skader og skaber disbalance i mikrokosmos, er det samme som at bruge vold, at bruge sværd: Den, der bruger sværd, skal omkomme ved sværd. Hvordan kan vi da lære at afstå fra det dræbende princip, som altså ikke blot er et spørgsmål om at ophøre med kødspisning; men som gør sig gældende på tusinder af måder i vort daglige liv? Martinus analyser kan ved det klare overblik, de giver over livslovene, være os til stor hjælp, bl. a. ved at bibringe os forståelsen af, at Guddommen ustandselig, gennem karmaloven, hvor vi høster, som vi såede, søger at lære os at så den gode sæd. For udelukkende at så den gode sæd, som bringer den gode høst, har mennesket også en hjælp i bønnen: "Fader, du som er i himlen, ske ikke min men din vilje". Ved denne bøn vil menneskene efterhånden blive ført ind til livet i det færdige menneskerige, hvor alkærligheden råder, og hvor den dyriske, egenkærlige energi er omdannet til altruistisk skabende og lysbefordrende livsudfoldelse.

Næsten alle mennesker ønsker fred og medmenneskelighed, og da alt uden undtagelse, hvad vi tænker, taler og gør har sine virkninger, er det vigtigt både psykisk og fysisk at skabe sig sunde vaner; således at vi såvel på de psykiske som på de fysiske områder søger bort fra det dræbende princip. De fleste mennesker har stor aversion imod, at mennesker fysisk slår hinanden ihjel; men få tænker på de utallige åndelige mord, der i det daglige begås mennesker imellem: Ved alle former for intolerance, såsom selvhævdelse på andres bekostning, bagtalelse, at føre falske vidnesbyrd, uretmæssige domme, misundelsesreaktioner etc. etc., fratager mennesker ofte hinanden glæden ved livet. At fratage et andet menneske dets glæde, dets inspirationskilde og dets initiativtagen mod et mere fuldkomment mål, er et på det åndelige plan i lige så høj grad fuldbyrdet åndeligt mord, som de, der begås på det fysiske plan; men det enkelte menneske kan også begå mord mod sit mikrokosmos - det jordiske legeme - bl. a. ved som før omtalt at tilføre dette unaturlige stoffer med skæbnesvangre eftervirkninger.

Man møder så at sige ikke et menneske i dag, uden at talen foruden stofmisbrug og p-piller kommer på de forfærdelige krige, der føres flere steder i verden, og på menneskenes dåragtige umenneskelighed; men hvor mange af os har gjort sig klart, at krig føres af næsten hvert eneste menneske på kloden. Da kampen med tyngdeenergien er den centrale årsag til al krig, afhænger det i bogstavelig forstand af hvert enkelt menneske, hvornår den længe ventede fred på jorden bliver en realitet. I samme grad, som den enkelte beherskes af tyngdeenergien i sig selv, i samme grad vil kloden stå i brand og verdenskrigene være en realitet, og i samme grad som det enkelte menneske forstår at "afruste" alle egne ufredelige impulser, i samme grad vil freden i verden opstå. Vi har derfor alle et direkte ansvar for den verden, vi lever i, og det er af stor vigtighed, at vi med vor følelse og intelligens søger at samarbejde for at binde tyngdeenergiens magt, således at denne ikke gang på gang på bekostning af kærligheden skal vinde sejr i vor indbyrdes livsudfoldelse.