Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fortsat fra nr. 9.

 

Men de fleste dage var arbejdsdage, for man havde bedt mig holde de to sidste foredrag på engelsk, og det havde jeg ikke haft tid til at forberede mig på, inden jeg rejste hjemmefra, da var det først og fremmest det tyske, jeg måtte koncentrere mig om. Altså måtte jeg nu til at prøve at tænke på engelsk, og mandag den 29. marts talte jeg i Haag, i "Pulchri-Studio", det samme lokale, hvori jeg holdt et foredrag i juni i fjor, om "Døden som livsfornyelse". Jeg viste her bl. a. et af Martinus senere symboler over forskellige mennesketypers seksuelle polkonstellation og kombination af bevidsthedsenergierne og de deraf naturligt følgende muligheder for disse menneskers oplevelse i de forskellige bevidsthedssfærer efter døden. Også her var der blandt de 60-70 mennesker, der var til stede, en intens lytten og af og til små nik og udråb, der viste, at man "var med". Efter foredraget var der "kaffepause" og mulighed for at få forfriskninger i et tilstødende lokale, medens fru Dunnewolt med sin aldrig svigtende entusiasme i salen gav et koncentrat på hollandsk af mit foredrag for de tilhørere, der havde lidt svært ved det engelske. Til slut var der spørgsmål og svar på engelsk, og det var mærkbart, at man befandt sig godt, der var en dejlig atmosfære, og de unge, der var med, var tydeligt interesserede i at gøre noget for Martinus arbejde i Holland.

Det er der allerede en del mennesker, der gør, nemlig to studiekredse, der arbejder sammen med fru Dunnewolt og fru Lilly Joseph. De var samlet i Dunnewolts gæstfri hjem onsdag aften den 31. marts, hvor jeg holdt et foredrag om "vort forhold til det levende væsen 'jorden'". Det blev en virkelig fin aften, alle talte engelsk, og alle var på forhånd så positivt opladet, at selve vort samvær fra starten blev en gensidig inspiration, hvor man følte, at der var stærke åndelige kræfter bagved. Det blev på én måde kulminationen af vor tur til Holland, selv om de to andre foredrag nok har haft betydning for flere mennesker. Her var mellem tyve og tredive, og selv om der var flere af deltagerne, jeg ikke havde truffet før, var det som at være blandt lutter gamle venner. Jeg følte mig dynamisk og afslappet på én gang, og vekselvirkningen med forsamlingen var meget intens og levende. Jeg viste en serie symboler over jordklodens åndelige sfærer og deres forvandling og udvikling, fra jorden var "et mineralvæsen" til den bliver "et intuitionsvæsen", og bagefter var der masser af spørgsmål og livlig debat i en atmosfære af gensidig forståelse og sympati. Det blev en dejlig afslutning på en anstrengende, men - det mener vi begge - også på en lovende og erfaringsrig udenlandsrejse.