Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Katedraler eller domkirker stiler med deres høje tårne og spir mod himlen. Nogle af verdens skønneste og dristigste bygningsværker er kirker, hvis ydre har frydet mange generationer gennem deres 7-800 årige historie, og hvis indre har dannet rammen om forkyndelsen af et budskab, som har stimuleret, trøstet og hjulpet mennesker på en lang og lidelsesfyldt livsvej. I de sidste årtier er kritikken af kirken og dens mænd forstærket. Det er "in" at tale ilde om kirken i dag. Men er denne kritik berettiget? Ja, det er rigtigt, at kirkens budskab ikke er baseret på logik. Det er rigtigt, at nogle af de forestillinger, der har været berettet om i kirkerne, er både ukærlige, naive og til tider perverse. Og Martinus yder sit bidrag til opklaringen af nogle af dens fejltagelser i sin bog "Logik". Men i modsætning til mange af kirkens kritikere ser Martinus kirkens virksomhed som et led i udviklingen, som et led i verdensgenløsningen. Han påviser nok dens fejl set fra vort nuværende uddannelsesmæssigt højere stade, fra det kosmiske synspunkt, men han har også positivt at sige om den og viser klart dens nødvendighed både i fortiden og i nutiden. Mange af kirkens kritikere mangler - modsat Martinus - tolerance. Denne mangel på tolerance bunder igen i, at de fleste ikke erkender eller gør sig tilstrækkeligt klart, at vort liv former sig som en kontinuerlig udvikling i form af reinkarnation, og at det derfor ikke er andre mere eller mindre naive og ulogiske personer, der har prædiket eller påhørt kirkens lære, men at det er os selv, der i vore tidligere liv har været præster eller kirkegængere. Mange af os har ikke brug for kirkens lære i den form, den prædikes de fleste steder i dag. Men det er de erfaringer, vi i vore tidligere liv har gjort på det religiøse felt, positive og negative, der danner det fundament, som vi nu bygger videre på.

Og det er slet ikke så lidt, vi i vore tidligere tilværelser, trods vore naive forestillinger, har været med til at bygge op.

Kirkerne er på mange områder "vor kulturs vugge". Til de gamle katedraler knyttede der sig gerne katedralskoler eller latinskoler, hvor munke eller præster gav undervisning, og som stort set var den eneste undervisning indtil f. eks. vi herhjemme fik vore 20 "rytterskoler" omkring år 1720. Foruden skolevæsenet har kirken også sat sit præg på og givet udfoldelsesmuligheder for kunst, for maleri, for musik og sang, for skuespil og litteratur. Og inspireret af lignelsen om den barmhjertige samaritan har kirken været førende i social forsorg og er det stadig i mange lande, indtil staten overtager den nødvendige pleje af syge og beklædning og bespisning af fattige. Det er derfor ikke lutter dårlige ting, vi kan sige om kirken, og hvis vi vænner os til at se os selv som deltagere i hele denne udvikling, enten det så har været som munke, præster eller tilhørere i Europas kirker og klostre eller Østens templer og moskeer, så bliver vor kritiske indstilling over for de efterhånden svækkede trosreligioner og deres smukke katedraler eller templer betydeligt mildere. Ja, nogle ville måske kunne mobilisere en vis taknemlighed over for kirken, fordi den gav os husly og en vis trøst og tillid til livet, så vi kunne klare vort liv på et tidspunkt i vor evige tilværelse, hvor vi ikke havde intellektuel kapacitet til at opfatte noget, der var endnu større. Hvis vi senere mener at være vokset frem til at kunne modtage en højere vejledning, burde det jo kun fylde os yderligere med taknemlighed, og ikke med kritik.

Kirken mødes i dag ofte med beklagelser over, at "præsterne ikke taler, så man kan forstå dem". Men kan det ikke for en del skyldes, at man ikke har sat sig ind i dens terminologi? For at forstå kemikeren må man lære hans sprog, de kemiske formler, og det samme gælder musikeren, man må lære noderne at kende - og lige så astronomen, matematikeren, lægen, skakspilleren, bokseren osv, alle disse har et særligt sprog, og præsten har selvfølgelig også sin religiøse terminologi, som man må sætte sig ind i, ligesom østens visdom kræver, at man lærer dens sprog, hvis man vil forstå den. Mange af kirkens begavede mænd ville utvivlsomt være forstået bedre, hvis kritikerne havde gjort en indsats for at lære kirkens særlige sprog. Nu er det selvfølgelig sådan, at det religiøse område først med åndsvidenskaben får sin logiske udformning, men også her gælder det, at man må sætte sig ind i dens specielle terminologi, hvis man vil forstå kosmologien, og det alene kræver en indsats.

Men nu med hensyn til katedralernes fremtid - vil de blive fyldte igen? Ja, hvorfor ikke? Det er næppe ret mange af vore kirker, der vil blive fabriker eller biografer, som sket er i enkelte lande, eller udelukkende museumsgenstande. Det er langt mere sandsynligt - Martinus forudser også denne mulighed - at der vil blive undervist i åndsvidenskab i kirkerne i fremtiden, når trosreligionerne med deres mystik har veget pladsen. Der vil da i logiske tankerækker blive forklaret om livsmysteriets løsning, om den Gud, i hvem vi lever, røres og er, og katedralen med sit skønne ydre og indre vil da fortsat tjene det formål, den oprindeligt var bestemt til: - at være "Guds Hus".