Ældre Kosmos og Kontaktbreve

lomstrende Eranthis og Vintergækker minder os nu om, at Vinteren gaar paa Hæld, Studiekresarbejdets sidste Maaned staar paany for Døren, og Sommerens Glæder, der længe føltes saa fjerne, er nu indenfor det overskueliges Omraade. For mig personlig er det næsten ufatteligt, at Vinteren snart er forbi, en Vinter, om hvilken jeg allerede nu vil sige, at det har været den bedste i hele den Tid Studiekresarbejdet har eksisteret. Jeg tænker her ikke alene paa den stadige Tilgang til Holdene, der har været, men ogsaa paa den vidunderlige Kammeratskabsfølelse, jeg har set vokse frem paa alle de forskellige Hold. Dette Arbejde har fundet sin egen "Aand" – uafhængig af Sekt og Foreningsdannelse, i absolut Frihed har vi nu i Fællesskab skabt en Form for Aandsforskning, der – i Kraft af den Frihed hver enkelt er i Besiddelse af – maa have Evighedsværdi. En Vurdering af Vinterens Arbejde maa selvsagt vente, til det er overstaaet, men et Omraade vil jeg dog dennegang hellige et Par Ord, nemlig Besvarelserne af de i Vinter stillede skriftlige Opgaver. Jeg havde frygtet, at det maaske var lidt for tidligt, dette Led blev føjet til, en Frygt, der paa alle Omraader er blevet gjort til Skamme. De faa Besvarelser, jeg havde ventet, er blevet til mange, langt flere end jeg havde turdet haabe paa, – er blevet til saa mange, at ogsaa den skriftlige Side af dette Arbejde nu begynder at tage Form. Interessant er det at iagttage, hvorledes de forskellige nu begynder at faa "Stil" over deres Besvarelser. Jeg er her det lykkelige Vidne til helt nye Forfatteres Fødsel, en Proces, det er lærerigt at studere, og som viser mig, at den Stab af Medarbejdere ved "Kosmos", som vi herfra ønsker os, er i Færd med at vikle sig ud af deres Pupper, et Problem jeg lige i Korthed vil berøre.

Medens andre Blade og Tidsskrifter af det forhaandenværende Materiale kan "antage" de Skribenter, de har Brug for, saa er denne Udvej totalt lukket for det Blad, der skal staa som Udtryk for den Opfattelse af Tilværelsen, Martinus er kommet for at manifestere. Martinus har selv maattet "opdrage" alle de, der skal være hans Hjælpere. Var det hele blot saa let som at sige til en, at han skal gøre det, og til en anden, at han skal gøre det, – ja saa var der intet at tale om, men saadan er det ikke. Hver den, der i dette Arbejde ønsker at gøre Fyldest, maa føle det som sin uafviselige Pligt at arbejde med sit Sind paa en saadan Maade, at Liv paa alle Omraader afløser eventuel forekommende Stivhed og Usmidighed. Studiet af de kosmiske Analyser muliggør en Vekselvirkning med Omgivelserne som aldrig før, det enkelte Menneskes Sanseevne forstærkes ved Kendskabet til disse Analyser i en saadan Grad, at den tidligere Maade at leve Livet paa af den blot lidt fremskredne Aandsforsker nærmest fornemmes som et Ophold i "Dødens Dal". Men denne nye Livsoplevelse forpligter, og hver den, der i sig føler en spirende Evne til paa Papiret at kunne give Udtryk for sin voksende Erkendelse af Tilværelsen, maa søge at overvinde sin eventuelle Ulyst til at slide sig igennem de første Begynderskuffelser og se at naa frem til det Trin, hvor ens Viden i Form af den Hjælp, den betyder for andre, begynder at sætte de Frugter, der var dens inderste Hensigt. Af det Materiale denne Vinter paa dette specielle Omraade har givet mig i Hænde, fremgaar det klart, at der ikke er nogen Mangel paa Talent. Kun Pladsmangel i Bladet forhindrer langt flere Offentliggørelser end Tilfældet har været, men til alle dem, der endnu ikke har prøvet, eller har prøvet, og trods Lyst til Fortsættelse, alligevel har opgivet, vil jeg gerne til Slut sige: Studer med Grundighed de fremkomne Besvarelser og tag saa fat; jeg ved, at De en Dag – i Glæden over Deres nye Evners Frembringelser – vil sige mig Tak for denne Appel.
 

Opgave Nr. 4.

Hvad vilde De svare til følgende Spørgsmaal:

– Jeg hører, De er Vegetarianer, det interesserer mig levende. Hvorfor er De det, og kan De leve af det, – jeg mener, har De samme aandelige som fysiske Energi til Deres Raadighed som før?
 

H. 14.:

At jeg er Vegetarianer skyldes ikke et Lune, er ikke et excentrisk Paafund, men bunder dybest set i, at jeg ønsker at omsætte det Livssyn, jeg har erhvervet gennem Studiet af "Livets Bog" i praktisk Væremaade – at være i Kontakt med den Erkendelse, hvortil min Intelligens, den etiske og æstetiske Side af mit Bevidsthedsliv har ført mig.

De vil maaske studse og sige – hvad har det at gøre med Intelligens, med Begreberne Godt og Ondt og Skønhed – og for straks at komme ind til Centrum af Spørgsmaalet, vil jeg svare: Da det ikke er nogen Livsbetingelse for os at bruge Kød som Ernæringsmiddel, hvad vi rent fornuftsmæssig kan sætte os ind i, foretager vi os unødvendige og altsaa nedbrydende Handlinger ved at være meddelagtige i Slagtning af Dyr. Enhver Handling, hvorved vi foraarsager andre Væsener Smerte, er etisk set forkastelig, ligesom der ingen Tvivl kan være om, at enhver Drabsproces er hæslig og uskøn.

Men lad os gaa lidt nærmere ind paa Spørgsmaalet. Det er en Kendsgerning, at omkring 90 % af alle saakaldte højt civiliserede er syge. Det skyldes selvsagt en forkert Levevis, og da Ernæringen spiller en dominerende Rolle heri, er da ogsaa Hovedparten af Eksperter paa det sundhedsmæssige Omraade enige i, at Folk i Almindelighed er langt fra Begrebet, "Den ideelle Føde". Nu viser det sig, at der er mange Eksempler paa, at Mennesker, som er gaaet over til en vegetarisk Ernæringsform, er blevet betydelig raskere, og for mit eget Vedkommende kan jeg sige, at den Mave- og Tarmsygdom, jeg fra min tidligste Barndom led af, blev fuldstændig kureret, efter at jeg havde været Vegetar et halvt Aars Tid. Disse Tilfælde er et Fingerpeg, men gælder naturligvis ikke som objektivt Bevis for, at alle Sygdomme stammer fra det animalske – for der er ogsaa Vegetarianere, der er syge, – Sygdomsaarsagerne findes selvfølgelig paa mange andre Omraader af Tilværelsen, – men at animalsk Føde er skadelig for os Kulturmennesker, kan der gives gode Grunde for, og den fuldkomne Afklaring af dette Problem faar man ved at gennemarbejde Martinus Artikelserie: "Den ideelle Føde".

At Alkohol og Nikotin ikke befordrer Sundheden, men det modsatte, tvivler saa godt som ingen om, men kun faa tænker paa, at Kød ogsaa er et narkotisk Middel, blot er Virkningerne af det i tilberedt Tilstand mindre følelig – men raat Kød og Blod har fra de tidligste Tider været meget anvendt som Middel til at stimulere Vildskab og Raseri, før man drog i Kamp. Kødspiser virker nemlig ved deres hurtige Forbrænding stimulerende og bibringer derved den Opfattelse, at der er mere Næring i Kød end i vegetariske Produkter, som tilsyneladende blot fylder, men man glemmer, at Forholdet her er, som naar man vil tvinge en elektrisk Pære til at give mere Lys, end den er beregnet til ved at sætte stærkere Strøm paa, – man opnaar samtidig at forkorte Lampens Levetid ved et saadant Misbrug, og en betydelig Overspænding virker paa Lampen, som Gift virker paa en Organisme. Og naar det siges, at man ikke kan blive mæt af Grøntsager, men at disse blot fylder, skyldes det sikkert det Forhold, at den langsomme Forbrændingsproces, der er en Følge af en begyndende vegetarisk Levevis, indvirker saadan paa Bevidstheden, at Individet registrerer en Sultfornemmelse, som blot for den begyndende Vegetar mere er den fra Kødspisningen tilstedeværende Vanebevidsthed om, hvad Mæthedsfølelse er, end virkelig Sult, og det hidrører fra, at Individets Celleorganisation endnu ikke er af en saadan Standard, at den kan reagere naturligt overfor en forandret Levevis; der maa nye Celler til – der foregaar i Virkeligheden en Kamp i Organismen, som er en Afspejling af det Opgør, Individet foretager i sin Bevidsthed med dets Vaner, dets Tro og Fordomme paa den ene Side og dets nye Indsigt og dets Samvittighed paa den anden Side.

"Lige Børn leger bedst", siger man, og det gælder ogsaa paa Ernæringens Omraade. Til en god gammeldags Middag hører Fisk og Kød – Øl, Snaps og Vin – Kaffe, Likører – Cigarer, Cigaretter. Vegetarisk Levevis kender intet til alt det – Tiltrækningskraften over for den Slags mangler, og i Bevidstheden eksisterer der derfor heller intet Savn.

Har De nogen Sinde tænkt over, at Verdens Forbrug af animalsk Føde maa kræve flere Tusinde Millioner Dyrekroppe om Aaret. Ved De, at moderne Undersøgelser har godtgjort, at Kødet af skræmte Dyr er giftigt – og da Dyrene altid har paa Fornemmelsen, naar de skal slagtes, maa de selvsagt være ophidsede i Dødsøjeblikket, selv om der saa bliver brugt aldrig saa "humane" Drabsmetoder. Disse Bjerge af mere eller mindre letforraadnet Kød, maa derfor være fyldt med Sygdomsaarsager. – Hvilken uhyrlig Naivitet at foregøgle sig, at der ingen Forbindelse skulde være mellem de 90 % syge og dette inficerede Kød.

Nu vil De maaske spørge, om det da ikke er naturligt at spise Kød. – Vilde Folkeslag og Dyr æder jo Mængder deraf, og de er jo ikke nær saa syge som Kulturmennesker.

Jo, for vilde Dyr og primitive Individer er det naturligt, og at saa mange saakaldte højt udviklede Mennesker gør det samme uden at tage paaviselig Skade, viser netop det primitive Stade, disse staar paa; men for dem, der begærer en højere Udvikling, maa det blive en Nødvendighed at manifestere en forædlet Levevis – ønsker vi at stige op paa et højere Kulturtrin, som er det samme som et højere Moraltrin, er en af Betingelserne, at vi kommer mere i Kontakt med de andre levende Væsener i Udviklingen, og dette kan ikke gøres ved at være en medvirkende Faktor i den Raahed og Brutalitet, der maa danne Grundlaget for en animalsk Levevis, – man kan ikke samtidig bevidst elske og slaa ihjel, – man kan ikke være med til bevidst at opretholde sit Liv paa Bekostning af andre, – man maa gaa over til den modsatte Manifestationsform, man maa gøre Budet "Elsker hverandre" til Virkelighed i sin daglige Væremaade.

Man maa gøre sig klart, at Millioner og atter Millioner af Dyr er udsat for Pinsler og Mishandlinger i Dage, Uger og Maaneder gennem Fangenskab og mere eller mindre brutale Fodringsmetoder, og at alt dette danner selve Optakten til det ubeskrivelige og rædselsfulde Myrderi, der er Slutakkorden i disse Dyrs Tilværelse. Det er Strømme af Blod, der bliver udgydt, det er en Verden af Lidelser, som animalsk Levevis afføder; og tænk saa, at det, man paa denne Maade opnaar at indvinde af Fødemidler, lige saa let kunde tages fra Planteverdenen, – de samme Stoffer er til Stede, og vor Organismes Opbygning er fuldt ud i Stand til at behandle og omsætte en saadan Form for Ernæring.

Tænk Dem bølgende Kornmarker, mægtige grønne Flader med vegetariske Produkter – store Arealer med bugnende Frugttræer. Tænk paa det Liv, der udfoldes under Arbejdet med disse Rigdommes Udnyttelse – tænk paa Jordens Tilberedning – Saatid – Grotid – Høst; disse Indtryk og Stemninger er af en saadan Beskaffenhed, at de endnu i vor Kunst virker som inspirerende Faktorer; men tænk Dem saa som Modsætning Millioner af Dyrs Slagtning, se deres Lidelser, mærk den Modbydelighed, der udstraaler fra en saadan Proces, og det skulde ikke være vanskeligt for et tænkende og følende Væsen at gøre sit Valg, at gaa over til en vegetarisk Levevis.

Men kan man leve af det?

Ja, man kan. En animalsk Levevis er jo i Virkeligheden i saa stor Udstrækning som muligt at variere mellem Kødretter, hvorimod man ved at afholde sig fra Kød og Fisk bliver tvunget til at variere mellem alle mulige vegetariske Produkter, hvorved man opnaar den Fordel at tilføre sin Organisme en Mængde forskellige nødvendige Stoffer som tiltrænges, for at den kan være i bedste Form og derved blive det bedst mulige Redskab for Aandsmanifestation. Der vindes en Ting til, idet man meget lettere kan holde sin naturlige Vægt, da de for Organismen nødvendige Stoffer er bedre fordelt i Planteføden, og denne Ernæringsform afføder derfor ikke nogen Trang i Individet til at overfylde sig.

At animalsk Føde skulde være mere befordrende for Kraft end vegetariske Produkter, er et Postulat, som opløser sig af sig selv, naar man betragter de Dyr, der udelukkende lever af Planter. Er Oksen – Hesten – Elefanten ikke i Stand til at udføre mere Arbejde, er de ikke mere udholdende end Løven, Tigeren og Panteren? Disse sidste kan muligvis overvinde de første i Kamp, men hvis man derfor tror, at de har mere fysisk Energi, er det blot, fordi man selv er et Offer for den Begrebsforvirring, der forveksler Vildskab og Hæftighed med Kraft og virkeligt Mod.

Og de samme Forhold gør sig gældende blandt Mennesker. Jeg kender mange, som gennem flere Aar har været Vegetarianere, og jeg kan forsikre Dem for, at de har den nødvendige fysiske Energi til at udføre deres Arbejde, og meget, meget mere Intelligens til at forstaa Principperne i Tilværelsen – meget, meget mere aandelig Energi i Form af Følelse og Tolerance omsat i en Evne til at gøre Budet "Elsker hverandre" til Virkelighed. Mennesker, som er klare over, at de umuligt selv kunde ombringe de Dyr, hvis Kød de skulde ernære sig af, og som derfor har forstaaet at handle, – har forstaaet at leve Livet mere konsekvent, end man i Almindelighed ser andre Steder.
 

D. 2.:

De spørger, hvorfor jeg er Vegetarianer – ja, der kommer vel det Tidspunkt i ethvert Menneskes Udvikling, hvor det ikke kan være andet, og dette Tidspunkt er nu inde for mit Vedkommende. – Altid har jeg elsket Dyr – beskyttet Dyr, hvor jeg kunde – hvad er saa vel naturligere end, at man ogsaa afholder sig fra at spise dem. Og jeg kan ikke se Kød, under nogen Form – raat – eller tilberedt med alle Kogekunstens Finesser og serveret paa den mest udsøgte Maade – uden at jeg tænker paa det, der er gaaet forud.

Forleden var der en, der spurgte i en Avis, om der ikke fandtes en Lov om, hvordan Grise skulde slagtes, for han havde været Vidne til, at en Gris var 10 Minutter om at blive aflivet. "Saa slog de den paa Panden – saa stak de den lidt – slog den igen paa Panden, fordi den skreg, o. s. v. Tror De ikke, at selv om Lysten til en god Flæskesteg undertiden melder sig, at den forsvinder igen ved Tanken om dette og andet af lignende Art? I Dag, den 15. Februar, staar der i "Politiken", som en glædelig Sensation, der absolut maa meddeles: Aarets første Lam.

Slagtermester Solberg, Vordingborg, modtog i Dag Aarets første Lam til Slagtning.

Hvordan reagerer De nu overfor dette? Siger De – ligesom de mange – "Uhm" og "smager" i Tankerne et lækkert lille Lammelaar, godt spækket med Persille? – Jeg ser for mig et lille uskyldigt, hvidt, laaddent Lam, med en stumpet Hale, der logrer af Tilfredshed, og Moderens Glæde over sin Ejendom. For det er jo hendes, ikke sandt? Hun har jo da selv født det til Verden. – Saa kommer en Dag raa Mennesker, tager det lille Lam, binder Benene sammen paa det og smider det op i en Vogn.

Grædende staar Moderen, og grædende forlader Lammet sit naturlige Opholdssted og ender snart sin korte Tilværelse med en Kniv i Halsen, hvorefter dets Legeme saa – lemlæstet og parteret – efter et kortere Ophold i Menneskemaver – gaar over i andre Bestanddele i det store Kredsløb, som vi alle deltager i – enten vi ved det eller ej. –

De forstaar altsaa, at Hovedgrunden til, at jeg er Vegetar, er Kærlighed til Dyrene, som jeg betragter som vore yngre Brødre og Søstre, hvem jeg under den store Livets Oplevelse, vi alle ønsker, naar vi først er sat ind i denne underfulde Verden, og som de – ved Menneskenes forkerte Indstilling og Mangel paa Opfyldelse af Guds Love – saa brutalt berøves.

Desuden tror jeg, at Slagtning, og alt, hvad dermed følger, gør dens Udøvere brutale og forsimpler deres Følelsesliv, befordrer lave og slette Instinkter. Last – but not least – mener jeg, at da Kød i al Almindelighed ikke er Menneskets naturbestemte Føde, saa er det heller ingen sund Føde, fraset de Følger, som Loven om Aarsag og Virkning altid vil bringe med sig.

Om jeg har den samme aandelige og fysiske Energi som før? Jo Tak, det har jeg, for dette, at være i Kontakt med Livets Love, giver gode Renter, det er som en Slags Livsforsikring, der ogsaa skygger ned i det fysiske Liv, og der giver Tryghed og Kraft.

Da De nu har spurgt mig og ogsaa faaet lidt Svar paa det, De spurgte om, saa vil jeg nu til Slut kun sige: Gak De nu hen og gør ligesaa!
 

H. 15.:

Det staar endnu tydeligt i min Erindring, hvilket modbydeligt Indtryk det gjorde paa mig, da en Læge fortalte mig, at Videnskaben havde analyseret Kødsuppens kemiske Sammensætning, og var kommen til det Resultat, at den var lig – Urin. Det gjorde ligeledes et chokerende Indtryk paa mig engang ved et Vegetarforedrag at faa oplyst, at min daglige Middag var – Lig. Da jeg desforuden alle Dage havde "skrantet", besluttede jeg en skønne Dag at prøve denne nye Form for Ernæring. Jeg begyndte saa en lang eksperimenterende Vandring fra den ene Ernæringsfortolker til den anden, indtil jeg en skønne Dag fandt den Fortolker, hvortil jeg ankrede min lille, efterhaanden ret medtagne Baad, idet jeg trods mange forskellige Forsøg stadig ligesom manglede noget i den rette Sundhed, Ligevægt og Glæde.

Grunden hertil var den, at jeg først her fik Forstaaelsen af, at Ernæringen har to Sider, en fysisk og en aandelig.

Den fysiske Side er – foruden de to førnævnte Kendsgerninger – tillige, at ethvert organisk Væsen har en fra Fødslen til Graven vedvarende Udskillelsesproces, der dels foregaar gennem Aandedræt, Tarm, Nyre og Blære, og dels og ikke mindst gennem Huden. Denne sidste Faktor bevirker, at den Gift, eller det Udskillelsesprodukt, der skal gennem Huden, jo naturnødvendigt maa passere Muskellaget (Kødet), og det er jo netop det, vi spiser, og forøvrigt det, der er Grunden til Kødsuppens "delikate" Smag.

Hvis man tilfulde forstaar de Tilstande, der er ment med disse Ord, forstaar man sikkert ogsaa, hvorfra man kan hente Aarsagen til en hel Række af de organiske Sygdomme, der plager Menneskene i Dag, thi vel sandt har vi en vidunderlig Organisme, der kan tage Kampen op mod mangt og meget, men mod en daglig Paafyldning af Lig og Affaldsprodukter kan selv den mest modstandsdygtige ikke holde Stand, hvorfor man ogsaa i det overvejende Antal Tilfælde ser, at indtil 35–40 Aars Alderen gaar det nogenlunde, men herefter begynder Fordøjelsesbesværlighederne, Gigten og de søvnløse Nætters sande Mareridt at dominere Tilværelsen. Kommer der hertil et Forbrug af narkotiske Midler (Kaffe, Tobak, Alkohol, Morfin, Opium, Cokain etc.), ja, da har man egentlig sat et Nedbrydningsarbejde i Gang, der omsat f. Eks. i Huse e. l. simpelthen vilde blive karakteriseret som Sindssyge.

Den saakaldte Stimulans, de narkotiske Midler giver, er jo intet andet end et Bedrag, idet de luller Smerten i Søvn, fratager Individet sin fulde Sansning og derigennem lader det fornemme "Livsenergiernes Stigning" gennem Legemet, men – – læg Mærke til, at hver den, der først har faaet fat i ovennævnte Narkotika, i Sovepulverne, Veronalen, Arsenikken, Bromkaliumen og hvad andet alle disse nerveberoligende og styrkende Giftarter end hedder, faar større og større Vanskelighed ved at leve et "normalt" Liv uden denne Tilsætning, men her er jo i Grunden det bedste Bevis paa Sagens rette Tilstand. Var det virkelig helbredende, vilde det jo overflødiggøre sig selv, men tværtimod, "Helbredelsen" bliver til en kronisk Trang. Den Evne, mange af disse Ting har til at fjerne Smerten, er naturligvis meget behagelig for Individet, men glem ikke, at det er Naturens Raab om Hjælp i en Nødsituation, som man ikke skal sidde overhørig ved ligesom til Barnet irritabel at sige "ti stille".

Der er forøvrigt et andet Forhold, som altid har virket pudsigt paa mig, og det er, at mange Mennesker, som har prøvet at blive raske ved en Vegetardiæt, saa ofte siger: "Saa, nu er jeg atter bleven rask, nu skal jeg hen og ha' en rigtig Menneskemiddag, det skal blive herligt at leve igen." De tænker slet ikke paa, at den Kost, som har baaret dem frelst gennem Sygdommen, ogsaa maatte være særdeles velegnet til at leve videre paa. Endvidere er der ogsaa den Kendsgerning, at hver Gang et Menneske har været til en saakaldt "god Middag", har det altid Besværligheder "Dagen derpaa", hvilket jo ogsaa tydeligt viser, at Godheden maa være ret negativ.

Det er, for den, der har begyndt at se Sagen fra en anden Side, et lidet opmuntrende Billede, der her bliver tilbage, – Lig og Affaldsprodukter indtaget i narkotisk Tilstand – er den uomstødelige Kendsgerning, der ikke kan tilsløres af en nok saa raffineret Borddækning med Blomster, Sølvtøj og Krystal, med Vin, Cigarer, Musik og Skaaltaler.

Det var lidt om den fysiske Side, den ydre Skal, men den indre Kerne, den aandelige Side, er ikke mindre farlig, men maaske lidt vanskeligere at akceptere.

Bagved enhver Form for Handling staar Tanker. Tanken er – ligesom alt i den aandelige Verden – af elektrisk Natur, og følger den samme Lov, som De kender den fra den Elektricitet, De selv benytter Dem af, nemlig – at den for at virke maa danne et sluttet Kredsløb, det vil sige, at Tanken maa beskrive en Bane, der fører den tilbage til sit Ophavssted. Prøv paa at overføre dette Billede paa det, der sker, naar et Dyr myrdes for at tjene til Føde. Prøv paa at forestille Dem den Angst, den Gru, et Væsen oplever i et saadant Øjeblik, og tænk Dem saa, at denne Oplevelse skal tilbage til Ophavet. Her maa De erindre, at det ikke blot er Slagteren, der er Ophavet, men ogsaa de Mennesker, som ved deres Køb af Kødet er med til at opretholde denne Tilstand. Denne vanvittige Angst, denne Gru, denne smertefulde Oplevelse kommer altsaa tilbage til sit Ophav med samme Rædsel i sit Kølvand. Disse Energier virker gennem Tankerne ind paa Blodet, og her maa det forklares, at Blod og Tanker er identiske, som man tænker, saa er man, hvad De i grove Træk kan se f. Eks. ved Skræk, hvor Blodet hamrer vildt i Aarerne, eller ved Fremsigelsen af en bevidst Usandhed, hvor Skamrødmen dækker hele Ansigtet, eller ved Forelskelse, hvor man bliver skiftevis kold og varm af at tænke paa den Elskede o. s. v., saaledes ogsaa i førnævnte Forhold, hvor disse dræbende Energier virker forurenende paa Blodet. Da Blodet er den vigtigste Opretholder af vor Organisme, vil De sikkert forstaa, hvor fundamentalt vigtigt det er, at Blodet er saa rent som muligt, hvilket vil sige, at Blodet maa opmagnetiseres ved rene, skønne og kærlighedsfyldte Tanker, men saadanne Tanker kan ikke opretholdes i den Glorie af Mord, som Menneskene paa det nuværende Standpunkt omgiver sig med. Den Angst, som Dyret i Dødsøjeblikket oplever, har iøvrigt en anden Virkning, nemlig at forgifte dets Cellevæv, som herigennem, som menneskelig Føde betragtet, yderligere forringes.

Vi befinder os alle i en Udviklingsproces fra Dyr til Menneske, fra en Tilstand, hvor Rovdyrets naturlige Føde var frembragt ved Drab af sine Medvæsener, til en Tilstand, hvor denne Ernæringsform bliver mere og mere umulig. Denne Umulighed opstaar derved, at Menneskene udvikler sig stadig fremad mod højere og højere Tankeklimaer, mod at betjene sig af mere og mere humane Tanker, mod kort sagt en mere følelsesfuld, forstaaende og finere virkende Bevidsthed. Men en saadan Bevidsthedsfunktion, et saadant Tankeliv kræver ogsaa en Tilførsel af Energi, der er i Kontakt med disse nye af Erfaringerne udviklede Tilstande.

Ernæringsproblemet er med andre Ord at bringe den fysiske Tilførsel af Livsenergi i Kontakt med de af Erfaringerne udviklede aandelige Tilstande, og dette gøres bedst ved den tilberedte Vegetarføde, tilsat lidt raa Frugt, Brød, Smør og lidt frisk Mælk.

Dette Forsøg paa at fremstille Ernæringsproblemet maa De absolut ikke betragte som at være udtømmende, men skulde De have yderligere Interesse for Sagen, kan jeg ikke gøre noget bedre for Dem, end at henvise Dem til Martinus' Artikel "Den ideelle Føde", hvor blandt andet Mikroverdenen, det vil sige Livet i Deres Cellevæv, bliver klarlagt.

Svaret paa Deres Spørgsmaal, er De vist efter dette selv i Stand til at give. Jeg lever nemlig ikke alene lige saa godt som før, men saa uendelig meget bedre, at jeg har Vanskelighed ved at forstaa, at jeg ikke ved min tidligere Levevis forlængst er død. Det er ikke nogen Morsomhed, men Ord, der staar med en Baggrund af Strubehoste, Lungehindebetændelse og Blindtarmsoperation, som De ser et smukt Galleri.

Til Slut vil jeg give Dem een af Martinus' mange Sætninger med paa Vejen: "De er i Virkeligheden altfor udviklet til at spise Kød."
 

D. 3.:

Ja, naar De spørger mig, hvorfor jeg er Vegetarianer, og at det, som De siger, ovenikøbet interesserer Dem levende, skal jeg gerne prøve paa at forklare Dem, hvorfor jeg er det.

Det er nemlig et Spørgsmaal, som slet ikke skal være nogen Hemmelighed, tværtimod føler jeg det som min Pligt, udfra min Viden og Erfaring, at virke viderebefordrende i dette saa vigtige, moderne og meget omdebatterede Spørgsmaal.

Vaner, Traditioner og Fordomme ryster jo i sine Grundvolde paa Ernæringens Omraade, som paa alle andre. Man er dog ikke af den Grund tilbøjelig til at skifte Levemaade.

Det er først, naar man gennem Lidelser og Smerter bliver vækket til en højere Erkendelse og for Alvor søger at finde ind til Aarsagernes Kerne, at man begynder at lægge sit Liv om.

Har De da været meget syg?

Aah nej, i Forhold til mange andre har jeg ikke været saa syg, at det er værd at tale om, det har ikke været nødvendigt. Men dog befinder jeg mig langt bedre ved at leve vegetarisk. Overalt, hvor man vender sig hen, ser man Virkninger, d. v. s. man ser Sygdomme af alle Arter, de maa dog have en Aarsag. Den materielle Videnskab søger udfra sine Undersøgelser og Erfaringer i stor Stil at komme disse Sygdomme til Livs. Men det er dog kun den rent stoflige Side af Sagen, saa det forhindrer ikke, at de allerfleste Mennesker dør af Sygdomme. Man ser sjældent et Menneske i en høj Alder dø en fuldt ud naturlig Død uden forudgaaende Forkalkning eller anden Sygdom.

Mennesket er nu en Gang sammensat af mere end Stof, men den aandelige Side ser man ikke.

Har Vegetarisme og Aand da noget med hinanden at gøre? Ja, i høj Grad. Fortidens primitive Mennesker var, netop paa Grund af deres store Primitivitet, langt mere materielle end Nutidsmennesket. Der herskede dengang mange farlige smitsomme Sygdomme, som Pest, Kolera o. s. v., som man nu til Dels har overvundet ved store hygiejniske og forebyggende Foranstaltninger. Der er sket store Fremskridt paa de Omraader. Til Gengæld hersker der nu langt flere nye Sygdomme samt Masser af Nerve- og Sindslidelser. Hvorfor? Ja, netop fordi Menneskene bliver mere forfinede, mere aandeliggjorte. Vore Legemer er som Maskiner, nogle er finere konstruerede end andre, og jo finere de er, desto finere Olie skal de smøres med for at holdes i ordentlig Stand og arbejde til ens fulde Tilfredshed. Det højtudviklede fine og sarte Menneske kan derfor heller ikke indtage de samme grove Stoffer som det primitive og materielle. Tænk Dem en sart og nervøs Person blive stillet overfor en hidsig og brøsig, hvilket Indtryk gør det da ikke paa den sarte.

Det samme er Tilfældet, ja endnu mere grelt, naar et saadant Væsen optager Dyrets Stoffer i sig. Det være sig nok saa tamt eller blidt et Husdyr, for ikke at tale om Vildt, der skal være saa "fint".

Det siger sig selv, at naar et sart og fint aandeligt vibrerende Menneske optager disse Ligstoffer i sit Legeme, opstaar der større Disharmonier end hos det primitive, hvor Afstanden ikke var saa stor og Vibrationerne ikke saa hastige, at det umiddelbart følte Sygdommens, Modstandens Konsekvenser. Naar nogle Mennesker paastaar, at de absolut maa have Kød for at faa Kræfter, er det kun Overtro og Uvidenhed. Troen appellerer til Villien om at sætte alle Kræfter ind, derfor bliver det stærkere. Giften, man indtog, vil dog virke før eller senere. At Blod og Kød er Gift, siger ens sunde Fornuft, da ethvert Dyr, der føres til Slagtebænken, faar et Chok og derigennem udløser Skrig, der viser, at det ved, at det er i Fare; denne Skræk forplanter sig til hver Fiber i Dyret, akkurat som naar et Menneske bliver chokeret; det bliver da sygt, forgiftet.

Naar jeg derfor har forladt disse animalske Stoffer og er gaaet over til de vegetabilske, beror det dels paa min gennem Martinus erhvervede Viden og dels paa de derigennem indhøstede Erfaringer. I modsat Fald vilde det jo kun være Suggestion, i dette Tilfælde paaført mig af Martinus. Men jeg kan forsikre Dem for, at mit Velbefindende har ændret sig til det gode, baade fysisk og aandeligt. De Lidelser jeg, som sagt, i mild Grad var befængt med paa det Tidspunkt, jeg gik over til Vegetarismen, vilde uden Tvivl have forværret sig ved en fortsat Kødspisning. Disse for Kvinder saa almindelige Kamaliteter som Galdesten, Fordøjelsesbesværligheder, for højt Blodtryk, Fedme o. s. v. plejer aldrig at tage af med Aarene, tværtimod. Nu venter jeg at gaa denne for Kvinder saa "vanskelige" Overgangsalder i Møde nogenlunde smertefrit.

Det er givet, at er man i Besiddelse af et fysisk Velbefindende, er man ogsaa i Besiddelse af en tilsvarende fysisk Energi. Og den aandelige – ja, er man i Besiddelse af en energisk aandelig Skabertrang, da maa den selvsagt blomstre samtidig med en sund Fysik. Det væsentligste for et Menneske, der igennem Martinus' Arbejde er bleven Vegetarianer, er dog dette, at han ved sin udvidede Viden er bleven ude af Stand til at dræbe, til at der for hans Skyld skal udløses Smerte, i modsat Fald vilde det kun være Egoisme. Vegetationen under disse Himmelstrøg er iøvrigt ogsaa saa frodig, at det er overflødigt at dræbe Dyr for Ernæringens Skyld.

Maaske har jeg nu vist Dem en helt ny Side at betragte Aarsagen til Vegetarismen paa, og det vilde glæde mig, hvis ogsaa De fra denne Side kan se Kærlighedens Logik og søge den nærmere belyst gennem afholdte Foredrag og den Lekture, der udgaar fra Martinus. Der vil ogsaa De kunne finde den Lægedom, den Recept, hvorefter alle lidende og forpinte Mennesker bør rette sig, hvis man vil bort fra Lapperierne og over til en permanent sund, fysisk og aandelig Tilstand, der er den største Betingelse for at afføde den for Mennesker bestemte, naturlige Velvære og Livsglæde.
 

D. 4.:

Da Tilværelsens – in casu – Ernæringens – Lovmæssighed, i Relation til Sygdom og Sundhed gik op for mig for ca. 15 Aar siden, "omvendte" jeg mig og blev 75 % Raakostspiser og 25 % Vegetar.

Det var en ganske logisk og egentlig en meget let Affære – det værste var Folks dumme Bedømmelse af en naturlig Sag.

I mine Øjne maa den psykiske Opbygning absolut gaa Haand i Haand med den fysiske, – ellers bliver Resultatet haltende, og man mister Selvagtelsen. Desuden følte jeg det som et Kald at være Arbejder for Fremskridtet og mente, det første det gælder om for en Arbejder var: at have et praktisk, stærkt Værktøj.

Jeg maatte altsaa skabe et bedre legemligt Værktøj, end jeg havde den Gang: Aanden maa ogsaa have sit Tempel i et sundt Legeme! Jeg følte mig gammel, tyk, usund og doven for 15 Aar siden –

Den "levende" Kost har gjort det levende Arbejde i Celler og Væv; jeg føler mig nu hverken gammel, tyk, usund eller doven. Dette skyldes den vitale Føde, den giver Udholdenhed, megen Styrke og Tillid til Livet med dets Mening.

"Udvikling er det samme som Overvindelse", skriver Martinus i "Kosmos". Jeg vil anbefale alle hans Læsere at overvinde Lysten til de gamle skadelige Ernæringsvaner og taabelige, naragtige Stimulanser.

Gennem intelligent Selvovervindelse faar den legemlige, sjælelige og aandelige Udvikling gode Chancer for at vokse – –

Det modsatte giver i al Fald Bagslag! –

Opgave Nr. 5.

Hvilket Svar vil De give paa følgende Spørgsmaal:

– Hvad er Deres Mening om Ligbrænding?

(Besvarelsen maa være mig i Hænde senest den 5. April.)

(Fortsat).

433)  Hvilken Forvandling undergaar Individets Genkendelsesevne, naar det bliver i Stand til at sanse ved Hjælp af et Samarbejde mellem Følelseslegemsfosteret, Intelligenslegemsfosteret og nævnte nye Aandslegeme?
Naar Individet i sin Udvikling er naaet til at kunne sanse ved Hjælp af Samarbejdet mellem Følelses-, Intelligens-, og Intuitionslegemsfosteret – det nye Aandslegemes Navn – bliver dets Genkendelsesevne bragt frem til Kulmination.

434)  Hvad vil det betyde for Individets Livsoplevelse?
Da Genkendelsesevnen gennem alle Udviklingsstadier er identisk med den afgørende Faktor for Omraadet af Individets bevidste Oplevelser, vil Individet saaledes i Kraft af nævnte nye Fosterlegemes begyndende Funktion begynde at opleve Kulminationen af den højeste Form for bevidste Oplevelser.

435)  Hvilken Bevidsthedsfunktion er knyttet til Intuitionslegemsfosteret?
Da den Basis, paa hvilken hele Verdensaltet bestaar, fremtræder som identisk med Realiteter af den allerhøjeste Intelligensenergi og den allerædleste Følelsesenergi, der tilsammen jo er ren Kærlighedsenergi, og Individet med det ny Fosterlegemes begyndende Funktion netop begynder at kunne sanse eller opleve i denne Energi, vil den til det ny Fosterlegeme knyttede Bevidsthedsfunktion være identisk med Individets begyndende Evne til at opleve selve Verdensaltets Grundvold eller Basis, hvilken Oplevelse igen er det samme som den begyndende Oplevelse af "Den evige Sandhed" eller det begyndende "Syn af Gud".

436)  Hvilket Navn har Martinus givet dette Syn?
Det kosmiske Klarsyn.

437)  Hvilket Navn har den Zone, i hvilken Individets Dagsbevidsthed bæres af Intuitionslegemet?
Den guddommelige Verden.
 

438)  Hvorledes bekræftes det bibelske Udtryk "Salige er de rene af Hjertet, thi de skulde se Gud" igennem Martinus' kosmiske Analyser?
Da Intuitionslegemets begyndende Udvikling og Funktion betinges af en i Individet forudgaaende fremragende udviklet Evne til at opleve og manifestere Kærlighed eller Harmoni af forædlet Følelse og Intelligens, og nævnte Legeme igen udgør det Organ eller Redskab i Kraft af hvilket Individet skal se "Gud", bekræfter de kosmiske Analyser saaledes her den Sandhed, dette Bibelsted udtrykker, idet det at være "ren af Hjertet" netop er det samme som at manifestere Kærlighed.

439)  Hvorledes kan man definere Begrebet "urene" Manifestationer?
Alle de Manifestationsformer, der ikke er et Produkt af den forædlede Følelses- og Intelligensenergi, der er den absolutte Betingelse for en Genkendelse af Livets allerhøjeste Analyser eller Detailler og saaledes, som Udtryk for den virkelige Sandhed, er uægte eller usandfærdige, vil være at udtrykke som "urene" Manifestationer.
 

440)  Hvorfor er Intuitionslegemet saa svagt fungerende hos Jordmennesket, som Tilfældet er?
Fordi Følelses- og Intelligensenergierne i Jordmenneskets Manifestationer endnu ikke i nær tilstrækkelig Grad er forfinede eller harmoniserede nok til, at nogen i Renkultur virkelig eller fremragende Intuitionsoplevelse kan finde Sted.

441)  Hvorledes udløser Intuitionslegemets begyndende Funktion sig i Jordmenneskets Bevidsthed?
Som spæde og primitive Intuitionsoplevelser, der er udenfor Individets bevidste Villiekontrol.
 

442)  Hvorledes opstaar den bevidste geniale Skabelse?
Den bevidste geniale Skabelse opstaar der, hvor Individet i sin aandelige Udvikling er naaet til bevidst at kunne korrespondere med Intuitionsenergien, altsaa hvor Samarbejdet mellem Følelseslegemsfosteret, Intelligenslegemsfosteret og Intuitionskernen er saavidt fremskredet, at Individet bevidst kan sanse og skabe i det Erfaringsmateriale, der er Produktet af dets højeste Intelligensoplevelser og dets ædleste Følelsesoplevelser – ingen Genialitet i nogen som helst højere Form for Aandsmanifestation kan saaledes opnaas uden paa Basis af Intuitionsevnen.
 

443)  Oplever Jordmennesket paa dets nuværende Udviklingstrin bevidst selve Intuitionsfunktionen?
Paa Grund af Intuitionslegemets høje aandelige Standard, men spæde Fostertilstand i Jordzonen, ligger den med samme Legeme forbundne Funktion ganske udenfor Jordmenneskets Dagsbevidsthed. Dette vil altsaa sige, at nævnte Væsen ikke bevidst oplever selve Intuitionsfunktionen, men kun dens Resultater eller Symptomer. F. Eks. Forskellen mellem at "lave" Digte og udløse den kunstneriske Skabelse man kalder "Digtning".

fra 16. Marts – 15. April.

København:
Mandag den 16.
Torsdag den 19.
Mandag den 23. (Begge Hold.)
Odense: Tirsdag den 31.
Roskilde: Onsdag den 1. April.
København:
Mandag den 6.
Torsdag den 2.
Torsdag den 16.
Mandag den 20. (Afsluttende Foredrag for begge Hold.)
Odense: Tirsdag den 7. (Afslutning.)
Roskilde: Onsdag den 8. (Afslutning.)