Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Ofte sker der ulykker på vore landeveje, og den situation, forsidebilledet viser, er en daglig foreteelse. Redningsfolk hjælper og transporterer ofrene, og læger søger døgnet rundt at helbrede de mange, der ikke bliver dræbt ved ulykkerne. Et antal bildræbte på omkring 1100 på et år ryster mange, og medfører også en næsten permanent debat i vore aviser om automobilulykkerne og deres årsager, og der opregnes mange grunde som hovedårsagerne til disse tragiske ulykker.

Der nævnes alkoholmisbrug, overtræthed ved rattet, desperat kørsel og hasarderede overhalinger, dårlig køreundervisning, bilernes ringe tilstand, slidte dæk, mangler ved styretøjet, fejl ved bremser, vejenes dårlige beskaffenhed og førernes skødesløshed, og det er rigtigt, at disse ting medvirker til, at biler tørner sammen eller mod forhindringer i vejsiderne, så mennesker dræbes og invalideres. Men giver alle disse ting den fulde forklaring på de mange ulykker? Ja, de nævnte og mange andre ting kan betegnes som de rent ydre årsager til, at ulykkerne og lidelserne finder sted, men giver de hele forklaringen? Nej, det gør de faktisk ikke. Ved en automobilulykke sker der jo det, at mennesker bliver kvæstet eller dræbt ved hjælp af metaldele eller glas, ved slag eller stød. Men med henblik på det nedenstående er det også værd at mærke sig den mentale eller bevidsthedsmæssige situation hos førerne af bilerne, Der ligger ikke nogen ond vilje bag hos nogen af de motorkørende, ikke noget had eller nogen forfølgelse, som der kan ligge bag ved overlagte drab og overfald. Det er tilsyneladende blot forskellige ydre omstændigheder eller "uheld", der medvirker til drabene eller lidelserne. Der er ingen dårlige tanker rettet mod den anden part. Ulykken er en helt neutral mekanisk proces.

Men hvis vi nu tager karmaloven og kosmologien i betragtning og søger at finde frem til de årsager, der ligger som den egentlige eller fundamentale skæbnemæssige grund til den ulykke, der overgår én, må man også sige, at der kan være tale om forskellige "indre" årsager. Martinus har ved flere lejligheder beskæftiget sig med færdselsulykkerne og har bl. a. fremhævet, at der ofte kan være en årsagssammenhæng mellem ulykkerne og f. eks. den almindelige kødspisning. Ja, bilulykker er en af de måder, hvorpå Guddommen kan udløse karma, idet de jo forekommer i stadigt stigende antal til trods for, at vi gør alt for at forbedre veje og biler og for at give al nødvendig vejledning, lovgivning og skiltning osv, og hvis vi nu ser nærmere på denne ernæringsform, kødspisningen, må vi erkende, at både den rent ydre side og de bevidsthedsmæssige omstændigheder er tilsvarende eller helt på linje med dem, der finder sted ved færdselsulykker. De levende husdyr, der bliver omdannet til føde på vore slagterier, bliver dræbt ved spidse metalgenstande, ved slag eller stød, og den der slagter dyr eller spiser dyrenes kød, har intet had til dyret eller nærer nogen form for uvilje mod dyr i al almindelighed, ofte tværtimod. Men den, der anvender dyrs muskler eller organer som ernæring, medvirker næsten på lige fod med slagteren til, at dyret dræbes ved en neutral, mekanisk proces, og er det ikke netop den situation, som finder sted ved færdselsulykken? Og frembringer ikke fiskeri, jagt, pelsdyravl osv de samme skæbnemæssige årsager? Jo, og hvis vi ikke allerede har gennemgået et sådant mål af lidelse, at vi ikke mere nænner at deltage i dyredrabet, dyremishandlingen og fangenskabet af dyr, er vi i farezonen. Der er tale om sæd og høst. Tænker vi nogen sinde over det enorme antal af dyr, der dræbes? Sjældent - men på vore danske slagterier dræbes årligt ca. 12.000.000 svin, tolv millioner svin - om året. Det er to og en halv gang landets befolkning. Hvis man så hertil lægger det antal af nedslagtede kreaturer, heste, får og fjerkræslagteriernes produktioner, der også løber op i millioner af høns og kyllinger, og de store antal af dyr, der ihjelslås ved fiskeri, jagt og i minkfarmene og endelig betænker de drab af insekter og andre dyr ved insekt-, rotte- og plantegifte, ja så overgår dyrenes lidelser helt vor fatteevne.

De her nævnte betragtninger kan næppe siges at være opbyggelige - og alligevel. Vore færdselsulykker er et memento til os alle om at dræbe mindre og til at ernære os uden kødprodukter. Livet vil yde os fuld retfærdighed og dermed kærlighed, og deraf følger, at mange aldrig kommer ud for ulykker, og ligeledes at mange næsten "mirakuløst" undgår død eller lemlæstelse, selv om deres bil bliver påkørt og knust. Det er som allerede nævnt et spørgsmål om sæd og høst.

Vi vil i dette blads spalter nødigt løfte nogen moralsk pegefinger, men det er på den anden side nødvendigt at åbne både vore egne og andres øjne for, hvad der sker omkring os. Hverdagen eller naturen taler sig eget tydelige sprog til os, og naturen er den bedste og mest tålmodige læremester, og den bliver aldrig træt af at gentage en ting, indtil vi til fulde har forstået den.