Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Uvilje mod og bekæmpelse af mennesker, der er "anderledes", har været kendt gennem alle tider, og nu hvor rejser efterhånden bliver billigere, lettere og mulige for hvermand, og udveksling af arbejdere, mennesker med anden tro, race, tænkemåde, udseende og sprog, bliver almindelig, forekommer diskrimination, aggression og bekæmpelse af "de fremmede". Det er ikke blot noget, der foregår i andre fjerne lande, men også i høj grad her i Skandinavien, hvor tusinder af fremmedarbejdere møder aversion, mistænkeliggørelse eller had. Der er selvfølgelig mange, der modtager dem pænt, men det gælder næsten for dem alle, at de på et eller andet tidspunkt møder den større eller mindre antipati. Det er noget, der hører med til hverdagslivet, for det gælder også vore egne landsmænd af anden tro, tænkemåde eller levevis, f. eks. seksuelt eller ernæringsmæssigt.

Denne uvilje mod eller bekæmpelse af nogen, der er "anderledes" - viser Martinus - er nedarvet fra dyreriget, hvor denne egenskab både er sund og naturlig, ja, hos dyrene er bekæmpelsen af det afvigende en beskyttelsesforanstaltning. Når storkene dræber de unger, der er syge eller ikke kan klare sig i flyveøvelserne, er dette en beskyttelse, for ungen ville ikke kunne klare den lange rejse under "trækket" sydpå, når den allerede nu viser sig at være svag, og forældrene har ingen mulighed for at transportere den. Det er i denne situation det mindste "onde", at ungen bliver dræbt. - Også vore organismer har "uvilje" mod fremmedlegemer. Når et metalstykke eller en splint er trængt ind i organismen, vil de automatisk blive trængt ud. På samme måde går det transplanterede organer, som ikke er af samme vævstype som patientens egne organer. De bliver "udstødt" som fremmedlegemer, og selv i de tilfælde, hvor vævstyperne er beslægtede, må man ad kemisk vej nedbryde noget af den naturlige evne, som vore organismer har, til at "udstøde" et fremmed organ, hvad der så til gengæld kan have den uheldige virkning, at man er mere modtagelig for andre sygdomme, når legemets naturlige beskyttelsessystem bliver svækket. Det er en naturlig reaktion for enhver organisme at bortstøde et fremmedlegeme. - Men vor interesse samler sig jo især om mennesker og deres uoverensstemmelser. På en arbejdsplads, hvor en mand hæver sig over gennemsnittet og f. eks. læser bøger af mere lødigt indhold end de øvrige arbejdere, bliver denne ofte skoset og kan få tilnavne som "professoren" eller lignende. Han er ikke som de andre, han "er for stor og aparte, han skal kanøfles", som H. C. Andersen udtrykker det, og denne kanøflen eller forfølgelse mennesker imellem strækker sig lige fra mord på verdensgenløsere og præsidenter ned til den lille perfidi i hverdagen. Hos dyremennesket hører forfølgelsen af andre med anden tro, udseende og væremåde til dagens orden, men hos det rigtige menneske er denne dyriske side hos væsenet for længst ophørt. Efterhånden som vi udvikler os i retning af rigtige mennesker, vil vi, samtidig med at vor kærlighedsevne vokser, blive større individualister med hver vort specielle særpræg, og det at møde mennesker, der er anderledes, vil da blive en skøn kolorit på vor tilværelse, blive en ny og stor oplevelse. Den fremmede eller den, der er anderledes, vil blive elsket og beundret i den verden, hvor alle elsker alle. Heldigvis er der allerede megen menneskelighed mellem denne klodes beboere, og efterhånden som mennesker får udviklet evnen til at føle for andre, får større indlevelsesevne, forsvinder den mistro og mistillid, det had og den forfølgelse, der er almen gældende i dag. Billedet på forsiden viser to tennisstjerner, for hvem hudfarven ikke spiller nogen rolle.