Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Skal man vurdere, hvilke værdier der har størst betydning for menneskets mentale sundhed og trivsel, bør man nævne den inspirerende mentale tilstand, som igangsætter skabende virksomhed. Modsætningen hertil er en mental tilstand af tomhed, som tit følger af monotont rutinearbejde men også er en karakteristisk følgetilstand efter udladningen af stærke begær eller driftimpulser.

Gennem inspirationen bliver mennesket skabende, det kan være inspiration til at hjælpe andre mennesker, en praktisk idé til at løse en opgave eller oplevelse af livets mening i større eller mindre omfang. I inspirationstilstanden viser mennesket sin natur som åndsvæsen og ikke blot som arbejdsrobot i en industriel virksomhed eller melankoliker på en social institution.

Inspiration er et indicium på, at den menneskelige hjerne ikke er et lukket system, men står åben for impulser udefra. Først og fremmest modtager det impulser og tilskyndelser fra andre mennesker, fra litteratur som fra kunst i det hele taget og naturligvis fra videnskaben. Men selv uden at tage hensyn til disse tydelige kommunikationskanaler oplever mange mennesker, ikke mindst kunstnere og videnskabsmænd, at de i inspirerede øjeblikke modtager uvurderlige impulser fra en ukendt verden, der ganske vist er til stede her og nu, men på et andet plan.

I overensstemmelse med den psykologiske tradition, som er skabt i dette århundrede og væsentligst skyldes Sigmund Freud, vil mange mene, at disse impulser stammer fra underbevidstheden eller det ubevidste. I Freuds egen fremstilling rummer det ubevidste hovedsagelig aggressioner og seksuelle impulser, som er fortrængt fra den vågne bevidsthed, fordi disse impulser ikke er tilladelige i et civiliseret samfund, i hvert fald kun til en vis grænse. Disse impulser yder et pres på bevidstheden og slipper ofte ind forklædt som uegennyttige motiver eller rationaliseringer. Da de kommer "ind i" bevidstheden "udefra", selv om det er fra dybere lag i den samme personlighed, og kan have enorm indflydelse på vedkommendes viljesliv, kan disse impulser minde om inspirationer, men de er i virkeligheden af en helt anden kvalitet og har rod i en helt anden motivkreds end de ægte inspirationer. Oversat til Martinus analyser er drifts- og aggressionsimpulserne udslag af de primitive instinkter, mennesket har tilbage fra sin dyriske fortilværelse, og som det stadig må kæmpe imod for at blive et menneske, hvis motiver ikke bestemmes af egoisme, men af sociale hensyn.

En anden af vor tids store personlighedspsykologer C. G. Jung ser mere positivt på menneskets ubevidste kræfter end Freud. Efter Jungs opfattelse rummer det ubevidste såkaldte arketyper eller urbilleder, som udgør summen af menneskehedens væsentligste erfaringer, indvundet gennem årtusinder. Når det lykkes et menneske at komme i kontakt med en arketype i sin bevidsthed, får det en ganske særlig betydning for vedkommende. Alle banebrydende ideer i kunst og videnskab skyldes sådanne arketypers opdukken i den individuelle bevidsthed. Jung anfører fx. at forestillingen om energiens konstans, som har stor betydning for fysikkens varmeteori, er identisk med en arketype. Han beskriver, hvorledes lægen Mayer, der omtrent samtidigt med og uafhængigt af fysikeren Helmholz fostrede denne idé, medens han arbejdede med fysiske problemer, oplevede, at nogle inspirerende tankeglimt jog igennem ham. Bearbejdelsen af disse glimt førte til udarbejdelsen af den omtalte grundsætning. - Som det ses har Jungs begreb "det ubevidste" en helt anden oprindelse og betydelig mere ophøjet mission end Freuds begreb. Også Jungs opfattelse kan enkelt og harmonisk indpasses i Martinus menneskesyn, i hvilket mennesket ligeledes rummer et ubevidst fond af erfaringer fra årtusinders oplevelser, men til forskel fra Jungs, er de i Martinus fremstilling identiske med individets egne, personlige erindringer fra dets egen evige fortilværelse gennem talløse inkarnationer eller fysiske liv.

Martinus giver således udtryk for, at det enkelte menneske i det "ubevidste" har opmagasineret talløse erindringer fra sin evige fortid, som det ikke umiddelbart kan komme i forbindelse med. I deres hengemte tilstand undergår disse erindringer imidlertid en karakteristisk ændring, idet de uædle dele af erfaringerne, dvs. deres detaljer og eventuelt ubehagelige træk opløses i tidens løb. De ædle dele, som Martinus benævner guldkopier, modstår derimod enhver nedbrydningstendens, og de er identiske med de pågældende erindringers inderste idé, princip eller facit. Guldkopierne bærer således i resumeret form en oversigtsviden om de principper eller facitter, som har været retningsgivende i individets evige fortid. Under visse betingelser, som jeg skal komme nærmere ind på, kan sådanne guldkopier dukke op i bevidstheden i form af "kosmiske glimt" og medføre en umådelig inspiration i det arbejde, som vedkommende beskæftiger sig med.

Martinus redegørelse for "teknikken" bag inspirationstilstanden er mere udførlig og tilfredsstillende end Jungs, idet Martinus forklarer, at kosmiske glimt formidles af intuitionsenergien, som er tilværelsens mest gennemtrængende åndsenergi og derfor er i stand til at gennemtrænge enhver materieform i universet på nær guldkopierne. Da intuitionsenergien ikke kan gennemtrænge guldkopierne, reflekteres de i stedet og opfanges af individets "indre øje" eller dets intuitive sanseorgan. Kosmiske glimt eller intuitioner har derfor altid karakter af et syn eller en vision. - Også andre personers og væseners guldkopier kan intuitionsenergien reflektere, ja endog jordklodens og solsystemets guldkopier, hvorved det intuitivt begavede individ kan få indsigt i disses evige forhistorie. Jungs eksempel med arketypen "energiens konstans" må på grundlag af Martinus analyser fortolkes som en intuitiv erkendelse af fysiske systemers evighedsnatur: at summen af deres energi er evigt den samme trods alle forandringer i deres tilstand.

De inspirationsformer, som beror på guldkopier, vedkommendes egne eller omgivelsernes, medfører altid en eller anden grad af forståelse af eksisterende forhold i relation til en udviklingshistorie. Men intuitionsenergien er ikke blot knyttet til fortiden, den er også det åndelige strålingsmedium, hvori aktuelle kosmiske skabeimpulser gennemtrænger verdensrummet for at opfanges af egnede menneskers hjerner og nervesystemer. Når de pågældende mennesker er åbne og modtagelige på den pågældende intuitive bølgelængde, oplever de inspirationen og undfanger de ideer og synspunkter, som giver dem lyst til at leve og virke, fordi de derved bliver skabende mennesker. I virkeligheden er de kommet på bølgelængde med en guddommelig åndskraft, ja Guds ånd, også selv om de slet ikke er bevidst i denne inspirationens sande oprindelse. Inspirationen kan være stor eller lille i den forstand at den kan få større eller mindre betydning for det omgivende samfund, men alle er de karakteriseret ved, at de giver en idé til en nyskabelse eller nyordning, som får et eller andet til at fungere mere hensigtsmæssigt. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at den lille "opfindelse" giver sit ophav lige så stor skabeglæde som en stor videnskabelig teori, hvis ikke misundelse eller andre negative følelser gør sig gældende. Her møder vi et inspirationens og livsglædens demokrati, som er værd at bemærke. En drengs glæde ved at have skåret sin første pilefløjte står fuldt ud mål med den erfarne kunstners tilfredshed med en god skulptur, ligesom den første lille melodi på klaveret giver samme fryd som den store komponists mesterværker.

Inspirationens vigtigste område er livskunsten. Både når det gælder om at forstå sig eget liv og om at handle rigtigt i dagens mange situationer er mennesket afhængig af at komme på bølgelængde med den guddommelige intuition. Med bønnen som en art retningsantenne kan man åbne sig for åndelig vejledning, men kun hvis sindets følsomhed er tilstrækkelig stor, kan intuitionen modtages i sin egen rene skikkelse uden at iblandes primitive impulser fra vedkommendes instinkter og urene følelser. I det stilfærdige, uselviske sind, hvor fordringsløshed er blevet vane, og en stærk, men neutral kærlighed til de mennesker, man omgås, er blevet en grundstemning, der ikke ødelægges af fx. irritation eller vrede, findes ifølge Martinus den naturlige modtagelighed for intuitionen. Alle mennesker er via deres daglige erfaringer på vej mod at erhverve denne modtagelighed og vil en skønne dag få fuld dagsbevidst adgang til brugen af intuitionsenergien, hvilket er ensbetydende med at få kosmisk bevidsthed. Da vil det blive bevidst i inspirationens og intuitionens virkelige natur som en guddommelig tanke, og da Gud er ånd og sandhed, er dette ensbetydende med at "se Gud". I samme grad som dets egen kærlighedsevne er udviklet, vil det opleve Gud som en uudtømmelig kærlighedskilde, hvis flydende kærlighed skyller ind over dets bevidsthed og fylder det med en glædes- og lykketilstand, som er ubeskrivelig, samtidig med at det med absolut vished oplever, at Gud er til. Da er der ikke længere tale om at tro på Gud, troen er erstattet af viden. Tilværelsen opleves som en levende realitet og ikke et dødt univers, og dagens hændelser som det daglige arbejde, samtale med andre mennesker, oplevelsen af naturen, himlen og jorden, årstidernes skiften osv. opleves som en evig og fra nu af også bevidst kontakt med det højeste væsen.

 

Sv.Å.R.